Hvad du WISH'er skal du få!

Kampesten i rygsækken og nuggets ad libitum

Godmorgen mennesker. Jeg var lige lidt væk i går. Det var totalt mandag med stort, fedt M. Gry troede åbenbart stadig, at det var lørdag og forstod ikke helt at weekendens rave var ovre. Hun synes således (der var den igen) ikke, at det der med at sove lur var nødvendigt. Samtidig synes genboen, der har til huse lige ved siden af Grys værelse, at det helt rette tidspunkt at bore i beton, var ved formiddagstid, hvor lillen plejer at sove lur. Tak for hjælpen genbo! Jeg måtte derfor ud og trave med klapvognen i pisse regn, for at ungen kunne få en time på øjet.

img_0332

Se lige en fart jeg har på, hva?

Da jeg vendte snuden hjem, for at fodre kræet, valgte en snue så at følge med. Hele min krop begyndte at prikke og krible. Hovedet blev tungt, huden følsom og det føltes som om, jeg havde en rygsæk med 10 kampesten spændt på ryggen. Det, kombineret med en lille Gry der syntes hun havde sovet nok for den dag, sendte mig helt til tælling. Da Rob kom hjem tog han heldigvis over, så jeg kunne ynke mig selv på sofaen. Jeg formåede dog, at lave en omgang kylling nuggets i den sunde udgave, som vi mæskede i os, mens vi så det nyeste afsnit af Girls. Kl. 21 gav jeg op og gik i seng. Og ved I hvad? Jeg fik lov til at sove HELE natten! Gry vågnede kun 1 gang da kl. var 04, hvor Robert tog fodrings tjansen. Da jeg slog øjnene op synkront med barnet kl. 07.30 i morges, var alle mine lidelser fra i går forduftet. HELDIGVIS. Jeg orker ikke at være syg nu, for i morgen skal vi faktisk til en tumlastik workshop med de andre mødre, som vi har været meldt til i flere måneder nu. Efter tumle show skal Gry og jeg videre til Nimb, hvor min søster har inviteret på frokost i selskab med min mor. Ikke en begivenhed jeg er villig til at ofre, for en latterlig omgang influenza. Nå, jeg håber det bare var en forskrækkelse og en besked fra min body, om at få en god, lang lur!

img_0335

Gry kravler nu. På sin helt egen måde, men en måde der gør, at hun sagtens – og hurtigt, kommer rundt i hele lejligheden. Det er… ja…

I dag byder os ikke det store. Jeg skal nusse lidt rundt herhjemme, vi skal gå en lang tur og i eftermiddag skal jeg træne. Jeg skal også lige have booket en tid, inden vi drager afsted mod solen, til at få farvet vipper og bryn. Jeg planlægger, at lade alt hvad der hedder make-up blive i nordens kulde og agere all natural, mens vi er afsted. Men som den albino jeg er, ser jeg sgu lidt pillet ud, hvis jeg intet har på vipperne. En farvning gør trods alt, at man ser bare lidt levende ud, hvilket klart er at foretrække – for alle. Men undskyld mig – hvorfor tager nogle steder 450,- for den slags? Er det mig der bliver nærig?

img_0347

De her. De er SÅ gode. Sprøde, møre, lækre og sunde nuggets. Elsker!

img_0348

Server med let ristede kål dutter i ovnen og en hjemmelavet dressing af en art dertil. Yum

Nå. God dag people. Og tjek ind senere – jeg skal fortælle om en gave jeg har fået, som ikke kan købes for penge. Jo, måske. Eller nej. Eller… bare tune in. Hej.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad du WISH'er skal du få!