Kampesten i rygsækken og nuggets ad libitum

Jeg har fået en gave der ikke kan købes for penge

For nogle uger siden var Robert, Gry og jeg hjemme i Sønderborg på visit. Eller visit og visit, for Robert var det mere en arbejdsweekend med indbygget visit. Roberts far og hans kone har nemlig solgt Roberts barndomshjem og er flyttet i den lækreste strandvejs lejlighed, med udsigt til vandet, på første parket. Min kære mand og hans søskende, var derfor blevet kaldt til samling, for at hjælpe med at flytte 300 kvm. gods fra det gamle hus og til den nye lejlighed. Gry og jeg tilbragte tiden ude hos mine forældre imens.

Den ene aften ringer Robert så, for at fortælle noget vildt! Roberts far havde lige annonceret, at han gerne vil have, at vi fra d.1/1.2018, overtager sommerhuset. SommerhusET! Det sommerhus jeg før har vist billeder af og som mest af alt minder, om den mest sjældne perle nogensinde skabt.

IMG_5999

IMG_6003

Direkte fra haven og 10 trin ned på stranden

Vi har hele tiden vidst, allesammen, at Robert en dag skulle overtage huset. Det er et familie arvestykke, som Hans arvede i sin tid. Det kommer derfor ikke bag på os, at huset skal overgå til Rob. Det kommer dog sygt bag på os, at det skal være nu. Vi har altid forestillet os, at det først blev når min svigerfar ikke længere kunne skubbe en græsslåmaskine, eller min svigermor ikke længere kunne svinge en pensel. De kan altså stadig begge dele – og mere til, skulle jeg hilse og sige. Men de føler sig klar til at videregive huset nu. De vil gerne have mere tid til at rejse og se andre himmelstrøg og har i øvrigt også et andet sommerhus, der skal passes. Derfor syntes de, at det gav mening at give stafetten videre til os, næste år.

IMG_6046

Det.er.vildt! For det første føler jeg mig så privilegeret, at få lov til at være en del af det. Det er jeg jo kun i kraft af, at jeg er Roberts kone. Men det er jeg jo så, heldigvis. Tænk at få så unikt et sted foræret. Et sted der allerede nu, huser så mange minder og gode stunder. Tænk, at vi nu kan få lov til at sætte vores eget præg på stedet, og gøre det til vores andet hjem. Jeg har stadig svært ved at få armene ned over det. Indtil videre har vi kunnet låne det, når det har været frit og jeg har elsket det hver gang. Det giver bare noget helt andet, når vi kan få lov at indrette det, som vi selv ønsker og i øvrigt har den fulde råderet.

IMG_4860

MORNING

IMG_2128

Det forpligter naturligvis på en heeelt anden måde. Vi kommer selv til at stå for alle vedligeholdelser osv., og når man bor 350 km. væk, er det jo en udfordring i sig selv, men det må vi så planlægge os ud af. Heldigvis har min søde svigerfar tilbudt, at agere en form for vicevært, forstået på den måde, at han lige tager ud og tjekker op på huset i ny og næ. Jeg tænker også, at de ferier vi holder fremover, størstedel af tiden vil blive afholdt i perlen. Bare tanken om Grys små, fede, lækre ben, der spæner rundt henover græsplænen og nede på stranden, hvor vi kan sidde i haven på første række og holde øje med hende, får mit hjerte til at skippe et slag.

IMG_3998

På mange måder er det så overdrevet rigtigt og belejligt for os, at det er nu vi skal overdrage. Nu her mens Gry er så lille, vil jeg bare gerne være så meget sammen med hende så meget som muligt. Det betyder, at jeg ikke ved om jeg fortsat skal arbejde fuld tid. Det afføder så et nyt spørgsmål, om vi kommer til at have samme økonomi – og friheder, som vi har nu. Hvis det betyder, at vi skal skære nogle ting væk i fremtiden, gør det mig ikke spor, at det bliver udenlandsrejser. Gry har jo ikke behov for, at spise pizza i Italien, eller hoppe i vandet i Thailand. Hun vil bare gerne være sammen med sin mor og far, i trygge omgivelser, hvor hun kan rende rundt i bar røv, mæske sig i is og bygge sandslotte på stranden. Alt det kan vi nu, i omgivelser man ikke kan købe for penge, eller få på selv den fedeste tur udenfor DK.

IMG_2669

!!!

Huset er fredet og kommer til at blive i familien for evigt. Det skal aldrig hverken sælges, eller rives ned. Jeg dagdrømmer dog om, at få det med i det der program, hedder det Hammerslag? hvor nogle fedtede, overgearede ejendomsmægler typer, gakker ud over unikke skatte af særlig karakter. Mest fordi de ville gå helt bag om dansen, hvis de så det her sted.

IMG_6028

IMG_6032

So there you have it. Fra 1/1.2018, kan vi nu også skrive husejere på CV’et. Jeg kan slet ikke vente til næste sommer!

   

4 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeg bliver da helt glad i maven på dine vejne! Og en tand misundelig….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Arh, tak for opklaringen 🙂 Det ser altså helt fantastisk ud, det hus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bonusheksen

    Det må man da. Robert har 5 søskende. Kun hans ene lillesøster er fuldblods søster, hvis man kan sige det sådan. Det var altså Robert, eller Eva der skulle arve. Da Robert er ældst, blev det ham. Og så skal Eva i øvrigt arve det andet sommerhus. Men de andre kan naturligvis låne det, når vi ikke selv bruger det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    SHIT hvor ser det lækkert ud! Tillykke med det 🙂

    P.s. Må man spørge hvorfor det “kun” er Robert der overtager det, og ikke Robert + hans søskende? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kampesten i rygsækken og nuggets ad libitum