De 5 vindere

Eiffeltårnet på Nørrebro

… og således har vi slugt endnu en weekend. Jeg har forresten fundet ud af, at jeg har et problem med ordet ‘således’. Jeg bruger det alt for meget. Har I ikke lagt mærke til det? Det passer bare så godt ind alle steder og det er sådan et dejligt konkluderende ord. Oh well, jeg arbejder på at minimere brugen.

Det har været en døsig søndag her i lejren. Efter træning kl. 10, (der bla. bød på frikadelle stegning – ja, det hedder 16 min. i planken åbenbart… jaws), driblede jeg hjem og hang ud med mit lille kræ, mens Robert kørte veninde til toget og søndags shoppede i Silvan, så vi kunne få færdiggjort nogle ufærdige projekter. Projekter som vi nu, okay, som Robert nu kan sætte flueben ud for. Vi har f.eks. ikke længere knirkende trægulve og slipper nu for at lege jorden er giftig, når Gry sover sin skønhedssøvn. Lyset over spisebordet skinner nu også atter og lyskæden rundt om døren i spisestuen er blevet byttet ud med en ny, der får vores stue til at minde om et glimt af Eiffeltårnet. Rob er vild med det, jeg føler lidt jeg bliver blændet… men man kan jo vende sig til det meste.

img_0317

Hvad siger I?

Mens Robert ordnende gulvene, der ikke var specielt babyvenligt i lydniveau, traskede jeg rundt med klapvognen – og Gry. Det var dejligt. 2 timer med en sovende baby og Søren Rasteds program ‘Den grå side’ i ørerne. Har i hørt det? Hvis ikke, så lov mig at give det et lyt. Shitz, jeg synes det er griner!

img_0312

Mørbankede små stænger

Da vi atter vendte hjem, var det tid til, at den lille skulle have føde igen. I kan godt huske, at jeg fortalte, at jeg stod og svedte over kødgryderne for at lave 2 retter til rotteungen i går, ik? Tror i hun vil æde lortet? Eller, altså hun spiser det, men hun ligner en der bliver stopfodret med kold, halvflydende, muggen leverpostej. Det kan frustrere mig til et punkt i slet ikke begriber. Specielt fordi hun plejer at æde alt, undtagen ting med tomat, men ellers alt! De 2 retter jeg lavede i går, er bare afarter af det jeg har lavet før, så jeg fatter HAT af hvorfor hun pludselig ikke vil mæske sig. ARGH!

img_0314

Rottebarnet

Nå, nu tror jeg faktisk jeg vil finde min seng, håbe at Gry sover længe OG at hun f****ing æder det jeg har kreeret til hende, og så vil jeg sige aloha til en ny uge i morgen. En uge der både byder på en baby workshop, gensyn med min mor, en frokost på Nimb, mere træning og besøg i Dragør. All is good in the hood!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 5 vindere