Om et sejt navn og en blålig pizza

Lige et hurtigt kvæk fra en meget rolig fredags hule (hvor jeg lige så en i fjerneren der hed ‘Diamant’ til efternavn. Iben Diamant. Jealous much!) Dagen har absolut intet budt. Vitterligt intet. Gry valgte at stå op kl. 05 i dag, så jeg har mest af alt koncentreret mig om at se lige, dagen igennem og få øglen til at sove. Ja ja, det er ikke fordi det har været en dårlig dag. Jeg har da gennemført 2. del af min 3 trins raket, hvad træning angår og mangler således bare sidste heat på søndag. Ærligt peakede min dag, da jeg for et par timer siden konsumerede en halv hjemmelavet pizza i selskab med min bedste ven og ægtefælle. Jeg forsøger at holde lidt igen med alt det der ikke klæder blålig hud i bikini og selvom jeg ikke har haft de tunge cravings, var gensynsglæden med Mr.pizza særdeles lykkelig.

‘Sove’?

I morgen står den på rengøring af hele hytten. Det trænger virkelig og med Gry der flakser rundt over det hele og slikker på alt der virker interessant, gulvbrædder incl., må vi hellere få det overstået. Jeg slipper heller ikke for, endnu engang, at agere lille Laura i køkkenet. Fryseren er tom for forberedte retter til Gry, så jeg må have gang i en ny portion. Egentlig ikke fordi jeg gider lige nu, men ungen skal jo have noget at spise og det der med at stå og lave ret efter ret, hver aften, det gider jeg da slet ikke! Jeg håber der bliver tid til en lang gåtur efter de sure pligter – med indbygget kaffe og solbriller (please)!

Søndag er det eneste fastlagte en omgang træning, og ellers er der fri leg. Pssst. og 2 uger til afgang. YAY!