Skal børn i fængsel?

Okay. Det der med at Gry sover fra 00-06/07, tager jeg lige i mig igen. For en kort bemærkning, beder jeg de højere magter om. I nat valgte hun at være vågen 2 gange. Kl. 01 og kl. 04 og stod så op kl.06.30. Jeg tror stadig ikke jeg skal klage. Det er nemlig udelukkende for at spise, at hun vågner og når det er sket, går hun stormkold igen. Jeg har bare været banket helt til stolpe i dag, hvor hun så også valgte at køre maraton ræs med lurerne. Det har betydet, at hun kun napper 30 min. hvil og agerer showabe resten af tiden. Hun præsterede også lige at hive en potte med en kaktus ned i fjæset på sig selv og har nu en flot, overfladisk ridse, på siden af hovedet og toppen af øret. Stakkels skravl. Nå, men der har ikke været tid til at ynke, eller fede den på sofaen. Vi havde nemlig et særdeles vigtigt møde kl. 11, som jeg har set frem til.

Selvom jeg i går skrev, at jeg kunne være på barsel hele livet, hvis jeg selv kunne bestemme, er omstændighederne desværre ikke derefter. D.1/8 stopper adgangen til barselsland og det er tid til at vende tilbage til virkeligheden. Det betyder samtidig, at lille bitte Gry skal i børnefængsel aka. vuggestue. Ærligt, er det ikke noget jeg har det særlig godt med. Det skærer i hjertet på mig, at jeg skal aflevere mit lille menneske, et sted hvor 3 voksne skal dække hendes behov, samtidig med 10 andre små menneskers. Det er ikke fordi jeg ikke har tiltro til, at pædagogerne gør deres bedste, men deres arbejdsvilkår gør desværre bare, at de ikke har uanede midler, eller tid, til de små øgler, der ikke har en tunge, der kan krølle ord endnu. Jeg ved det godt – 1000vis af børn overlever vuggeren uden varige men og bliver ganske normale skabninger. Det giver mig bare ikke større ro i maven omkring det. Men nu er der så sket noget helt fantastisk.

En af mødrene fra min gruppe, har spurgt om jeg vil være med til at starte en privat pasningsordning, der kun skal tælle 3 børn og en passer. Instant og uden at tænke mig om skreg jeg; JA! Og det var så det møde, der var så vigtigt i dag. Jeg var henne for at mødes med den mor, der skal huse ordningen og som selv har et barn, der bliver et af de 3, der skal nurses af en passer. Hun har også en datter på 3 år, udover sin lille snips, der har været del af en privat pasnings ordning, inden hun for nyligt kom i børnehave. ALT hvad hun fortalte om set-uppet slugte jeg råt. Det lyder som den bedste start på ’ude-livet’ for Gry. Hun bliver en del af rolige, trygge rammer, samtidig med, at der er en passer, der kan arbejde under hyggelige vilkår tilpasset af et lille, lukket fællesskab. Gry vil komme på dejlige dagsture rundt i København, blive fast besøgende i Zoo, køre i hestevogn med madpakker i Dyrehaven, lege i en hyggelig have der hører til stedet hvor hun skal passes, få ren ble med det samme hun har brug for det (næsten, ik’), få trøst når hun mangler det, komme på besøg i legegrupper og på sjove legepladser og sove gode, rolige lure – når hun gider. Eneste lille minus er, at vi selv skal stå for madpakker. Men helt ærligt – fuck det. Hvis det er prisen for, at hun kan få en blid landing, væk fra sin mor og far, som egentlig burde passe på hende, så betaler jeg gerne den og smører hende en lille kasse med klemmer og frugt.

Jeg er helt oppe og støde over, at vi er så heldige og privilegerede, at det kan lade sig gøre og det giver mig en ro i maven, jeg slet ikke kan beskrive. At jeg ikke skal aflevere hende i et hurlumhej hus, mens hun er så bette, føles så rigtigt.

Pylremor? Det synes jeg faktisk ikke. Det er jo ikke Gry, der har bestemt, at hun skal starte i institution, når hun er 1 år lille. Det er bare måden vores samfund er skruet sammen på, og jeg bryder mig ikke om det. Og hvis den artikel jeg læste forleden, om at de tidlige institutions år er de vigtigste i et lille barns liv, er rigtig, så har jeg det endnu bedre med min beslutning.

Nu skal vi bare vælge den pædagog, der vil have det lige så vildt som os, over det her projekt.