Noget om næstekærlighed, venlighed og at opføre sig (f***ing) ordentligt!

The things that batter…

Jeg er inde i en god stime lige for tiden. Det er som om, der er en masse brikker der passer sammen og tingene harmonerer på en eller anden måde. Jeg stod og stenede over det nede i gården i går aftes, da jeg røg en cigaret og drak en kop vin. Det slog mig pludselig, at det jeg har optur over, er de bitte små ting. Ikke at negligere de større, men ting der måske virker ‘ubetydelige’, eller som selvfølger, kan få mit humør op og ramme den store klokke. Har I det på samme måde? Se med her, hvad der giver mig mening.

  • Førnævnte cigaret. Nogle vil skyde mig for at ryge ‘og så med et lille barn i huset’, men jeg elsker det. Det der med at gå ned i gården, helt for sig selv, bare engang i mellem – happiness!
  • Også just omtalte rødvin. Jeg elsker rødvin og ynder gerne at drikke et glas eller to – om dagen! Det er min belønning for en lang dag og min erstatning for en slikpose, eller andet syndigt. Uh.
  • Min morgenkaffe. Jeg købte for et lille halvt år siden, sådan en old’school kaffe maskine af mærket Melita, eller Melissa, hvem tæller? Den er grim og den larmer, men den kan få mig til at springe ud af sengen om morgenen, når den stille begynder at snorke og snotte min kop kickstarter ud til mig.
  • Når I kommenterer min blog. Jeg bliver simpelthen så glad, stolt og beæret, når I giver jer selv til kende. Tak.
  • Gry kan lave nogle ret høje hyl, der for det meste kommer meget umotiveret og pludseligt. Det får det til at brænde i min kærlighedsmuskel af lykke.
  • Der hvor jeg træner, ligger kun et stenkast fra hvor vi bor. Jeg bliver så glad når jeg vandrer afsted, får en time for mig selv og mit korpus og vandrer tilbage igen – øm, smadret og dopet af et shot overskud.
  • Jeg har købt nogle nye hårelastikker som kan rumme hele mit garn. De ødelægger ikke mit hår og så er de pisse pæne. Optur! (Jeg sagde jo, at det var de små ting).
  • Da jeg var gravid med Gry, blev jeg ofte belært om, hvordan mit forhold nok ville komme på prøve, nu hvor der kom en opmærksomhedsorm møvende. Jeg var sikker på, allerede dengang, at deres profetier ville slå fejl. Nu hvor ormeungen flakser rundt i galop, kan jeg med vished sige, at alle tog fejl. Ingenting er forandret, udover forening af gener og en enorm balje ekstra kærlighed oveni. Mening!
  • Jeg har bestilt et cover til min nye telefon, med glimmer over det hele. Prisen lød på 7 kroner. Alt i den der sætning gør mig glad. Mangler man så perspektiv på livet?
  • Det ældste af de 3 børn herhjemme, er fast besluttet på, at hun vil på efterskole. Ord kan ikke beskrive hvor meget mening det giver og jeg håber af hjertet, at hun holder fast i sin lyst til at drage afsted om 2-3 år.
  • En af dullerne fra min mødregruppe er i Thailand med sin mand og kiddo nu. Ind i mellem sender hun små tips og tricks hjem, som hun mener er nyttige, til når vi skal afsted om et enkelt blink. Det synes jeg er en fest. Måske mest fordi det minder mig om, at det er vores tur snart. Meget snart!
  • Min mand kom lige trillende med et stykke chokolade med mint til mig. Den fra Marabou, der smager som de der bolsjer i dåsen med flormelis på. Dem jeg fik som barn, da søndagsturen gik over grænsen for at stor shoppe. BLESS!

 

img_0246

2 kommentarer

  • Steffi

    1. Tak fordi du er tilbage – dét er så godt!
    2. Sejt, at du ikke ligger skjul på, at du gerne drikker et glas rødvin i ny og næ selvom du ammer 💪🏽
    3. De der hårelastikker må du da liiiiige fortælle noget mere om!
    4. Efterskole er the shit!!!

    Fortsæt det gode arbejde med de her seje indlæg 😉👍🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Sikke en dejlig besked at vågne op til. Tak for den 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om næstekærlighed, venlighed og at opføre sig (f***ing) ordentligt!