Jeg skal modellere et barn

En af de vildeste ting ved at have fået et barn, er at jeg, i samråd med hendes far, skal modellere hende til at blive den bedste udgave af sig selv. Tænk lige over det. Robert og jeg står med et lille væsen, som vi har det fulde ansvar for, skal blive et sundt, stærkt, solidt og velafbalanceret menneske. Det er sgu da det vildeste ever! Jeg synes især det er crazy i en tid, hvor vi taler så meget om curling forældre. Hvor den ene forsker, psykolog, skoleleder og listen er lang, efter den anden, træder frem og direkte advarer forældre, om de konsekvenser der er, ved at tage selvstændigheden ud af deres børn. Fokusset er enormt og det er os som mor og far, der er under loopen. Det er ikke fordi jeg er bange for at ‘fejle’ i forhold til omverdenen, næ, det er Gry jeg tænker på her.

Der bliver talt rigtig meget om balance. Den tynde line der danser mellem at hjælpe sit barn og tage over for sit barn. PER SCHULTZ JØRGENSEN der er psykolog og professor i socialpsykologi har skrevet en bog der hedder: Robuste Børn, som jeg skal have fingrene i asap. Jeg har læst et par udsnit, interviews og tidsskrifter hist og pist, med den kloge mand og jeg er muligvis lidt forelsket i ham. Nuvel, måske mest i hans tilgang til børneopdragelse. Han taler rigtig meget om, ikke at gøre sit barn til et offer. At det ikke gavner noget at ynke barnet, men at man derimod skal synke ned på barnets niveau og møde det i øjenhøjde. Det er jo som sukker på min smørmad, at høre den slags. En anden ting han har stor fokus på, er at det er vigtigt, at børnene skal have overskuddet til at forstå deres plads i fællesskabet. Det hjælper man dem ikke til, ved at fratage dem opgaver og ansvar, i troen om, at man gør sit barn en tjeneste. AM-EN!

Billedresultat for de robuste børn forfatter

Den må med til Thailand

Faktisk læste jeg i går noget skriv af Hr.Per, hvor han forklarer, at selv når barnet falder og slår sig, skal vi forældre passe på med, at gøre barnet til offer. Vi skal trøste og anerkende, men vi skal ikke ynke og pylre. Uden at lyde som børnemishandler, er det faktisk noget jeg tænker rigtig meget over, når Gry gonker rundt i hele lejligheden. Hun er, hendes alder taget i betragtning, ikke super mobil endnu og det der med balance, minder nogle gange om mig, efter 40 sjusser en våd aften. Det betyder altså, at hun ind i mellem får nogle knobs, når hun tilter og får et gok i nødden. Fra starten har jeg gjort et stort nummer ud af, ikke at fare hen til hende, for at tage hende op og puste. Det så jeg i øvrigt en anden mor gøre til træning for noget tid siden. Hendes lille datter lå og dimsede rundt, fik overbalance og gokkede det lille hoved. Lidt. Meget lidt. Ungen tog det helt roligt, det var først da moren flåede hende op fra gulvet, for at puste, nusse og sige ‘nåååååh, sååååh’, at det forskrækkede barn stak i et kæmpe hyl. Hvis behov for trøst var det egentlig? Nå, men min varsomhed overfor Grys stunt, har faktisk betydet, at hun aldrig græder, når hun tonser rundt. Det tager jeg som et sundt tegn. (Ellers er hun bare ligesom ham der psyko broren til Ms.Salander, der ikke kan mærke smerte). Gry græder når hun er sulten, eller når hun er træt. Ehm, og så dengang hvor jeg kom til at knalde hendes hoved ind i badeværelsesmuren med en vis hast. Jeg havde åbenbart lidt svært ved at afstands bedømme efter 2 timers søvn. Sowy!

Jeg vil så gerne forme et barn der vil selv. Kan selv. Gør selv. Med kærlig vejledning, hjælp og støtte fra hendes mor og far. I søndags da jeg handlede ind, var den sødeste, lille 3årige med mor ude og gøre det samme. Det bette miv trak rundt med den store kurv, mens moren fyldte små sager i. På et tidspunkt siger datteren ‘mor, jeg kan altså ikke trække vognen’ og mor svarer ‘jo, det kan du sagtens, det går da super fint’… og pigen trak kurven videre. Der var noget i mig der tænkte ‘sådan, hvor sejt’. Moren kunne jo snildt have valgt, at tage kurven fra barnet med det samme, uden at anerkende hendes handling og tro på sig selv.

Alle forældre gør deres bedste, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det jeg derimod kan blive i tvivl om, er om børns far og mor stopper op og revurderer sig selv ind i mellem. Om det virkelig ér skolens skyld, når lille Carla kommer hjem med sår på knæet, eller om det virkelig ér nødvendigt, at involvere lærere og alle de andre forældre, når lille Otto er blevet skubbet i en leg i skolegården. Gennem generationer har børn håndteret konflikter og stridigheder på egen hånd, de har også selv båret deres skoletaske, smurt deres madpakke, ryddet op på deres værelse, lavet mad (!!) og fundet vejen til fodbold, uden hjælp fra far og mor. Det er altså ikke børnene der er blevet mere skrøbelige, det er kun verdens klima – og de ‘stakkels’ forældre.

10 ting jeg ikke forstår

  • Det der med at gå og tale i telefon, med modtager på speaker? Eller facetime på åben gade, bus, metro, andet offentligt rum, hvor hele verden kan følge med i, hvad der lå i kummen i morges. Hold op!
  • Grys sovemønster?
  • At jeg er så latterligt bange for at glemme noget, når vi skal ud og rejse. Jeg har jo lavet 20 lister, der sirligt er krydset af – og så har jeg i øvrigt også pakket 2 uger i forvejen (indsæt lussing her).
  • Hvordan jeg kan blive VED med at finde ting på WISH, som jeg ikke kan leve uden. Det begynder, at blive et problem.
  • Hvorfor man skal arbejde?!
  • Skomoden pt. Somebody please explain?
  • Billedresultat for malene birger shoe furHvor længe ens kasser skal blive ved med at være ømme, som dengang myggestikkene begyndte at vokse, efter et ammestop. Hver gang Gry losser et flæskeben ind i en af de tomme kartoner, er jeg ved at gå i gulvet.
  • Juicekur? Udrensning eller ej. Det virker bare dumt.
  • Hvorfor man ikke får en stram og bikini anstændig krop af at leve af lasagne. Jeg ELSKER lasagne!
  • At jeg om en uge sidder og drikker Mai Thais med fødderne i min egen, private pool. WHUT?!

 

De 5 vindere

top-5_15

Så er der blandede bolsjer fra ugen der gik.

 

5) Jeg har optur over den der O.J serie altså! Det er en af dem, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne se den første gang igen og igen. Det kan jeg ikke, men den får ugens 5. plads!

4) Ugens 4. plads går til min Svigerinde. Vi har været i Dragør 2 gange denne weekend (hvor fruen bor) og jeg elsker at tilbringe tid med Roberts søster, hendes mand og kids . Faktisk har hende og jeg jo en forhistorie, da vi har været i familie sammen før (se bare her) og også dengang havde et glimragende forhold. Det er en fest at være ’tilbage’ i familien og hun har en stor del af ‘skylden’ for det.

3) Der sker så meget med mit lille barn for tiden. Hun ‘kravler’ hurtigere end en hund kan krybe og hun råber højere end en flok brøndby tosser på stadion. Det er så lykkeligt og livsbekræftende, at hvis jeg kunne sælge det på glas, ville jeg blive rig – om 2 minutter!

2) Da der i torsdags dryppede sne i pendulfart ned fra himmelen, var jeg klar til at græde mine øjne ud og gå i seng! Men så kom jeg i tanker om, at der kun er 1 sølle uge tilbage, til vi skal ud på en lille flyvetur ned til de varme lande. (Ja, jeg forstår godt hvis i er trætte af, at høre om Thailands ævl – det er snart ovre).

and-the-winner-is11) Forsigtigt trak jeg mine yndlings jeans ud af skabet. Jeg vendte og drejede dem lidt og besluttede så at prøve. Først det ene ben, så det andet, op over lårene, yes, over hoften, tjek og bom – knappet, UDEN at trække maven ind, eller punktere et organ. Jeg er officielt tilbage i min gamle krop og jeg har det vildt over det. Faktisk kunne jeg ikke klemme mig ned i de jeans, før jeg blev gravid. Det fortjener så meget ugens førsteplads!

img_0390

IMG_5144

THOSE jeans! (Åh, sommer, hva’?)

Dragør til hest og store sager den kommende onsdag

Weekenden nærmer sig sin afslutning og det er søndag med slangende S. Gry har ikke sovet til medalje værdig præstation i nat, så Robert og jeg er noget klattet i dag. De store børn blev i Dragør efter visit i går, hvilket måske er meget godt for alle, på den her regnfulde gråvejrs dag.

img_0391

Speaking of gråvejr. De voksne gik tur i fine Dragør i går, mens alle ungerne blev hjemme og havde krig med Nerf guns!

Jeg har afsluttet ugens træning og har nu kun 3 stk’s tilbage inden afrejse. 1 uge venner. 1 sølle uge, så er dagen kommet. Det er vildt og dejligt og en lille smule sommerfugle baskende i maven. Nå. Men før vi når så langt, er der lige en ny uge der skal nydes. Det bliver en af dem, jeg ser frem til. På tirsdag kommer min mor på besøg, helt fra det sydlige Danmark. Det gør hun både for at hænge ud med mig og barnebarnet, men i særdeleshed, fordi jeg har sendt bud efter hende. På onsdag sker der noget, som jeg har set frem til, siden før Gry åbnede sine øjne udenfor min vom, for første gang. Min mand og jeg skal ud. Læs, vi skal ud sammen. Alene. Uden barn! Det er store sager, mine kære venner. Programmet står på koncert med Rival Sons og man behøver ikke kende mig, for at forstå, at jeg glæder mig som børn til fredagsslik. Inden vi fik Gry, var det at gå ud som par, en kæmpe del af vores forhold. Det var noget vi gjorde et stort nummer ud af at praktisere, noget som vi altid så frem til og i øvrigt noget vi var pisse gode til. Derfor bliver det episk, når vi på onsdag forlader lejligheden uden den lille på slæb!

img_0396

Rob og jeg crashede sofaen med resten af O.J serien og chokolade i går. Se lige den serie, hva’? Jeg synes den var top god!

I morgen skal førnævnte lille menneske og jeg ud for at inspicere et andet lille væsen. En af mine gode veninder klemte for 1 måneds tid siden, en babypige ud i verden og vi har endnu ikke hilst på hende. Det glæder jeg mig vildt til. Det bliver med garanti syret, at overvære et lille liv, der kun har været på kloden i lidt over 4 uger, med tanken om, at det ikke er mere end 5 min. siden, at Gry var så bette.

Nå, det bliver bare et hurtigt Hello. Djævlebarnet er vågnet fra lur, moren skal i bad og så drager vi atter til Dragør, for at se noget tøndeslag til hest? Efter det, hiver vi de store børn med hjem, og så står den på det store kolde bord til aftensmad.

Men tjek ind senere. Det er søndag og det betyder samtidig, at det er blevet tid til ugens 5 vindere.

Later Gaters.

Et liv i halv times intervaller

Okay! Lige så dygtig Gry er til at sove om natten, lige så dårlig er hun til at sove om dagen, lige for tiden. Dagslure er lige så interessante for Gry, som en sjus uden alkohol er for mig og hun synes det er sjovere, at lege grillkylling på spyd i hendes seng, end det er, at lukke sine øjne – og sove! Selvom jeg til hver en tid hellere vil have, at hun sover godt om natten, hiver det fandme tænder ud, at der næsten ikke er et roligt øjeblik om dagen.

Jeg startede morgenen med en omgang dødstræning kl. 09 og apropos at hive tænder ud, ik?! Jeg gnavede lunser af mine lunger, flere gange, og cykelturen hjem, foregik med gummiben. De andre har været i svømmeland hele dagen og er stadig på farten, mens vi har haft besøg af stor og lille veninde. Den sidste time har jeg brug på at kontrollere mig selv, for ikke at blive erklæret som uegnet forælder. Jeg er virkelig ikke god til det der overdrevne hysteri, der vel mest af alt bunder i overtræthed. Nu tror jeg endelig hun sover, og straks pisser jeg rundt som flue i en tændstikæske, for liiige at skolde flasker, rydde lidt op, få noget mad, forberede en vask, ligge tøj sammen og tjekke køleskabet for aftensmads muligheder, i stedet for bare at smide mig på sofaen, smække stængerne op og kun anstrenge mig for at nå chokoladen i skuffen. Jeg ved godt, at jeg kun har maks 40 min. at løbe på, for så er tornadoen klar til et heat mere.

img_0371

2 børn og en forlængerledning

Præcis som i går, glæder jeg mig til, at der er ro i gemakkerne i aften. Netflix’s O.J serie har tryllebundet mig og det eneste jeg havde lyst til i aftes var, at blive oppe hele natten, for at se hvordan den der retssag udvikler sig. I aften må jeg nok desværre vente lidt længere på at fortsætte hvor vi slap. Det er fredag og det betyder X-Factor aften. Jeg har set nogle afsnit og det er lidt så tåkrummende, som det plejer at være. Yes, jeg bliver også nødt til at dreje hovedet, når hende der pep-talk Pia, skal sende deltagerne på scenen. Nå, men det er ikke mig der bestemmer. I aften er det de to ældste børn i huset og jeg tror de synes det er hyggeligt, at heppe med og agere dommere fra Nørrebro matriklen. Så det er det vi gør!

I morgen kalder et visit hos Roberts søster, mand og børn i Dragør. Som bonus står der også en farmor klar til at deltage i familie komsammen, og vi glæder os alle mand.

35 min… Så kører vi igen!

Update fra migræne øret

På lørdag er det 14 dage siden, jeg var nede for at blive spidet i øret. (Læs om det her) Jeg tænkte, at jeg lige ville lave en hurtig update på, hvordan det går. Eller, altså om det har nogen effekt. Hvad kan jeg sige? So far, so good. Ingen migræne anfald siden jeg fik den lavet for 2 uger siden. Halleluja for det, med tilhørende konfetti og kransekage.

Desværre kan jeg ikke med sikkerhed sige, at det er den lille sølvring der æder anfaldende, i stedet for mit hoved. Der kan snildt gå måneder mellem jeg har attacks og eftersom jeg endnu ikke (efter 17 år) har sporet et mønster i min migræne, er det stadig lidt for usikkert at fastslå piercingens fulde effekt.

img_0219

Uanset hvad, er jeg SÅ glad for den. Jeg synes simpelthen det ser killer ud!

Indtil videre vælger jeg dog stadig at tro på, at ringen sidder og presser på nogle punkter, der holder migrænen i skak. Oh God, hvor jeg håber! Skal vi ikke aftale, at jeg tjekker ind engang i mellem og holder jer opdateret om migrænens og piercingens parforhold? Det kunne jo være det hjalp. For good!

Kan.ikke.mere!

God eftermiddag folks. Ehm, de siger, at der vil falde op til 15 cm. sne i løbet af i aften? Det giver mig samme følelse, som når jeg kommer til at hælde kogende vand over min hånd, i stedet for ned i Grys flaske! Really? Sne igen? Jeg kan.ikke.mere! Jeg er klar til at hoppe over målstregen og ind i foråret, sgu da ikke til at iføre mig mere tøj igen! Hver gang jeg går forbi en rude, der genskinner min sorte, usexede, deform-gørende adidas vinterjakke, rumler det ubehageligt i min mave og min hals snører sig sammen. Jeg vil have mit arsenal af seje overgangsjakker på. NU! Særligt min ny indkøbte læderjakke skriger, som en baby med kolik, for at blive taget i brug. Hm, jeg trøster mig med tanken om, at der nu kun er 9 dage inden afrejse, til et sted hvor jeg kan holde varmen i bar røv!

Vores lille præmie sover var igen i nat et pragteksemplar og da det var Roberts tur til fodring, fik jeg hvad der svarer til en hel nats søvn. Ubeskrivelig og vidunderlig følelse, at slå øjnene op kl. 07.30, for første gang siden 22.30, hvor jeg landede i dynerne i går. Dagen er blevet brugt på at jagte babyalarmer, der ikke går ud midt i en kop kaffe, mens ungen bobler i vognen udenfor. Det lykkes mig heldigvis og jeg forbander mig selv, at jeg ikke har anskaffet noget ordentlig kram tidligere i det her babyforløb. Oh well, now is now.

img_0369

Hurra!

Om lidt kommer Robert hjem, med de 2 store børn i bagagen. Det er sidste gang vi alle er samlet, inden den lille familie på 3 rejser til Thailand land og 2 af familien på 5 (er i med?), rejser til Norge på skiferie med mor, kæreste og bonussøskende. I Rødovre ligger vinterferien i uge 8 (vildt upraktisk) og ældste øglerne har derfor fri i morgen. Robert har planlagt en tur til eksotiske Køge, da der skulle ligge et svømmeland med rutsjebane og hele pivtøjet. Den lille og jeg bliver hjemme. Det er ligesom ikke rigtig win for nogen, hvis vi også tog med i vand tivoli og desuden er det godt, at børnene får noget alene tid med deres far. Uden bonusheks. Uden lillesøster! Gry og jeg får i stedet besøg af Grys første babyveninde, med mor som sidevogn. Lige nu glæder jeg mig allermest, til der er ro i hytten i aften. Rob og jeg startede på den der O.J.Simpson serie i går, der huserer på Flix og jeg er hooked. Noget der sker ret sjældent for mig, når vi taler serie univers.

I morgen tidlig får jeg overstået træning, så jeg har en hel fredag at rutte med. Normalt træner jeg 2 min. fra hvor vi bor, men da alle hold var fuldt booket, er jeg tvunget til at skifte center. Det har jeg egentlig ikke noget imod. Jeg har nemlig fået fixet min cykel, der har været i udu og derfor ubrug, i noget tid – men NU, nu kan jeg cykle igen. Noget jeg savner virkelig meget og som jeg glæder mig helt vildt til. Hvis der for helvede ikke ligger sne over det hele.

Skrid sne.

Bertel Haarders risengrød og hokus pokus baby

Good evening fellow Hekse og almindelige dødelige. Her er en lang og begivenhedsrig dag ved at lakke mod enden. Af en eller anden grund skal arrangementer altid klumpe sig sammen og i dag lå alt så i en stor bunke.

Vi vågnede først kl. 08, da Gry er inde i en prisværdig soverytme for tiden. Hun snorkede fra kl. 20-05, fik en flaske af undertegnede og boblede så videre til, hvad der selv for de arbejdende, må betegnes som misundelsesvækkende direktørtid. Vi skulle være ude af døren kl. 09, så der var ikke tid til nøl. Ud af døren kom vi da, og også til den ønskede tid. Planen var så, at Gry lige kunne snuppe sit morgen nap på vej til tumlastik, men det var hun åbenbart ikke indforstået med. Hun havde derimod en fest i klapvognen, hele vejen hen til ende destination og startede derfor baby tivoli bagud på point. Det stoppede hende dog ikke fra, at tiltrække sig så meget opmærksomhed som muligt, fra det sekund hun landede på de bløde måtter. Hun møvede sig ind i midten af rundkredsen og lå så der og solede sig i succes. Da der var gået 1 1/2 time med diverse sving, svung og svang, måtte vi give op. Jeg pakkede derfor den lille snips i vognen og stavrede afsted mod Nimb, i håbet om, at hun ville hakke sig en god, lang lur. Igen havde jeg lige glemt at forventningsafstemme med barnet, der kun sov 30 minutter og var så klar til en god frokost med de voksne. Djævlebarn.

img_0359

Hokus pokus, Gry i fokus

Gry er heldigvis ikke typen der bliver pylsk og skrigeskinke agtig, når hun springer lure over. Uanset hvor træt hun end er, bliver hun ved med at kæmpe og underholde. Det gjorde hun også hele frokosten med min mor og søster igennem, så da vi driblede hjemad et par timer senere, var jeg 100 på, at NU ville hun sove længere end det tager mig at løbe 5 km. Man skulle tro, at jeg havde lært lektien by now, ik? Og det var så nej! 30 min. og hun var klar igen, den lille rotte. Da vi nåede hjem, var jeg brugt! Brugt som Bertel Haarder der bare gerne vil spise sin risengrød i fred og var på randen til at lime Grys øjenlåg sammen, for at få hende til at sove. Med fare for at blive dømt som ussel mor, undlod jeg limpistolen og bed i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, i ren frustration over en overtræt unge, der nægtede at give op. Heldigvis kom Robert mig til undsætning, lige før jeg tyede til vold og selvfølgelig hjalp hendes bedste ven hende ind i en lur! Jeg strøg direkte ned i gården og pustede ud med en kop vin og et ligsøm til at dulme nerverne.

img_0362

… men det var en dejlig lunch

Okay, verdens længste indlæg om verdens kedeligste ting – babysøvn. Sorry. Det jeg prøver at sige er, at jeg er dead beat. At det har været en lang, men god dag og at jeg er tungeslaskende lykkelig for, at jeg har en tilstedeværende far til mit barn. Hatten af og al respekt der findes i verden, til enlige mødre. De må være lavet af noget helt særligt – og drikke virkelig meget vin.

Nu kommer der chokolade ind fra venstre, som jeg vil bruge begge hænder på at spise – og så vil jeg gå i seng.

Jeg håber i kigger med igen i morgen. Jeg lover, at det ikke kommer til at handle om et øglebarn, der ikke vil sove!

Jeg har fået en gave der ikke kan købes for penge

For nogle uger siden var Robert, Gry og jeg hjemme i Sønderborg på visit. Eller visit og visit, for Robert var det mere en arbejdsweekend med indbygget visit. Roberts far og hans kone har nemlig solgt Roberts barndomshjem og er flyttet i den lækreste strandvejs lejlighed, med udsigt til vandet, på første parket. Min kære mand og hans søskende, var derfor blevet kaldt til samling, for at hjælpe med at flytte 300 kvm. gods fra det gamle hus og til den nye lejlighed. Gry og jeg tilbragte tiden ude hos mine forældre imens.

Den ene aften ringer Robert så, for at fortælle noget vildt! Roberts far havde lige annonceret, at han gerne vil have, at vi fra d.1/1.2018, overtager sommerhuset. SommerhusET! Det sommerhus jeg før har vist billeder af og som mest af alt minder, om den mest sjældne perle nogensinde skabt.

IMG_5999

IMG_6003

Direkte fra haven og 10 trin ned på stranden

Vi har hele tiden vidst, allesammen, at Robert en dag skulle overtage huset. Det er et familie arvestykke, som Hans arvede i sin tid. Det kommer derfor ikke bag på os, at huset skal overgå til Rob. Det kommer dog sygt bag på os, at det skal være nu. Vi har altid forestillet os, at det først blev når min svigerfar ikke længere kunne skubbe en græsslåmaskine, eller min svigermor ikke længere kunne svinge en pensel. De kan altså stadig begge dele – og mere til, skulle jeg hilse og sige. Men de føler sig klar til at videregive huset nu. De vil gerne have mere tid til at rejse og se andre himmelstrøg og har i øvrigt også et andet sommerhus, der skal passes. Derfor syntes de, at det gav mening at give stafetten videre til os, næste år.

IMG_6046

Det.er.vildt! For det første føler jeg mig så privilegeret, at få lov til at være en del af det. Det er jeg jo kun i kraft af, at jeg er Roberts kone. Men det er jeg jo så, heldigvis. Tænk at få så unikt et sted foræret. Et sted der allerede nu, huser så mange minder og gode stunder. Tænk, at vi nu kan få lov til at sætte vores eget præg på stedet, og gøre det til vores andet hjem. Jeg har stadig svært ved at få armene ned over det. Indtil videre har vi kunnet låne det, når det har været frit og jeg har elsket det hver gang. Det giver bare noget helt andet, når vi kan få lov at indrette det, som vi selv ønsker og i øvrigt har den fulde råderet.

IMG_4860

MORNING

IMG_2128

Det forpligter naturligvis på en heeelt anden måde. Vi kommer selv til at stå for alle vedligeholdelser osv., og når man bor 350 km. væk, er det jo en udfordring i sig selv, men det må vi så planlægge os ud af. Heldigvis har min søde svigerfar tilbudt, at agere en form for vicevært, forstået på den måde, at han lige tager ud og tjekker op på huset i ny og næ. Jeg tænker også, at de ferier vi holder fremover, størstedel af tiden vil blive afholdt i perlen. Bare tanken om Grys små, fede, lækre ben, der spæner rundt henover græsplænen og nede på stranden, hvor vi kan sidde i haven på første række og holde øje med hende, får mit hjerte til at skippe et slag.

IMG_3998

På mange måder er det så overdrevet rigtigt og belejligt for os, at det er nu vi skal overdrage. Nu her mens Gry er så lille, vil jeg bare gerne være så meget sammen med hende så meget som muligt. Det betyder, at jeg ikke ved om jeg fortsat skal arbejde fuld tid. Det afføder så et nyt spørgsmål, om vi kommer til at have samme økonomi – og friheder, som vi har nu. Hvis det betyder, at vi skal skære nogle ting væk i fremtiden, gør det mig ikke spor, at det bliver udenlandsrejser. Gry har jo ikke behov for, at spise pizza i Italien, eller hoppe i vandet i Thailand. Hun vil bare gerne være sammen med sin mor og far, i trygge omgivelser, hvor hun kan rende rundt i bar røv, mæske sig i is og bygge sandslotte på stranden. Alt det kan vi nu, i omgivelser man ikke kan købe for penge, eller få på selv den fedeste tur udenfor DK.

IMG_2669

!!!

Huset er fredet og kommer til at blive i familien for evigt. Det skal aldrig hverken sælges, eller rives ned. Jeg dagdrømmer dog om, at få det med i det der program, hedder det Hammerslag? hvor nogle fedtede, overgearede ejendomsmægler typer, gakker ud over unikke skatte af særlig karakter. Mest fordi de ville gå helt bag om dansen, hvis de så det her sted.

IMG_6028

IMG_6032

So there you have it. Fra 1/1.2018, kan vi nu også skrive husejere på CV’et. Jeg kan slet ikke vente til næste sommer!

Kampesten i rygsækken og nuggets ad libitum

Godmorgen mennesker. Jeg var lige lidt væk i går. Det var totalt mandag med stort, fedt M. Gry troede åbenbart stadig, at det var lørdag og forstod ikke helt at weekendens rave var ovre. Hun synes således (der var den igen) ikke, at det der med at sove lur var nødvendigt. Samtidig synes genboen, der har til huse lige ved siden af Grys værelse, at det helt rette tidspunkt at bore i beton, var ved formiddagstid, hvor lillen plejer at sove lur. Tak for hjælpen genbo! Jeg måtte derfor ud og trave med klapvognen i pisse regn, for at ungen kunne få en time på øjet.

img_0332

Se lige en fart jeg har på, hva?

Da jeg vendte snuden hjem, for at fodre kræet, valgte en snue så at følge med. Hele min krop begyndte at prikke og krible. Hovedet blev tungt, huden følsom og det føltes som om, jeg havde en rygsæk med 10 kampesten spændt på ryggen. Det, kombineret med en lille Gry der syntes hun havde sovet nok for den dag, sendte mig helt til tælling. Da Rob kom hjem tog han heldigvis over, så jeg kunne ynke mig selv på sofaen. Jeg formåede dog, at lave en omgang kylling nuggets i den sunde udgave, som vi mæskede i os, mens vi så det nyeste afsnit af Girls. Kl. 21 gav jeg op og gik i seng. Og ved I hvad? Jeg fik lov til at sove HELE natten! Gry vågnede kun 1 gang da kl. var 04, hvor Robert tog fodrings tjansen. Da jeg slog øjnene op synkront med barnet kl. 07.30 i morges, var alle mine lidelser fra i går forduftet. HELDIGVIS. Jeg orker ikke at være syg nu, for i morgen skal vi faktisk til en tumlastik workshop med de andre mødre, som vi har været meldt til i flere måneder nu. Efter tumle show skal Gry og jeg videre til Nimb, hvor min søster har inviteret på frokost i selskab med min mor. Ikke en begivenhed jeg er villig til at ofre, for en latterlig omgang influenza. Nå, jeg håber det bare var en forskrækkelse og en besked fra min body, om at få en god, lang lur!

img_0335

Gry kravler nu. På sin helt egen måde, men en måde der gør, at hun sagtens – og hurtigt, kommer rundt i hele lejligheden. Det er… ja…

I dag byder os ikke det store. Jeg skal nusse lidt rundt herhjemme, vi skal gå en lang tur og i eftermiddag skal jeg træne. Jeg skal også lige have booket en tid, inden vi drager afsted mod solen, til at få farvet vipper og bryn. Jeg planlægger, at lade alt hvad der hedder make-up blive i nordens kulde og agere all natural, mens vi er afsted. Men som den albino jeg er, ser jeg sgu lidt pillet ud, hvis jeg intet har på vipperne. En farvning gør trods alt, at man ser bare lidt levende ud, hvilket klart er at foretrække – for alle. Men undskyld mig – hvorfor tager nogle steder 450,- for den slags? Er det mig der bliver nærig?

img_0347

De her. De er SÅ gode. Sprøde, møre, lækre og sunde nuggets. Elsker!

img_0348

Server med let ristede kål dutter i ovnen og en hjemmelavet dressing af en art dertil. Yum

Nå. God dag people. Og tjek ind senere – jeg skal fortælle om en gave jeg har fået, som ikke kan købes for penge. Jo, måske. Eller nej. Eller… bare tune in. Hej.

Older posts