En angst jeg helst vil glemme...

Febersteg og magisk lørdag

Weekend Ohøj fra Nørrebro. Her står det lidt sløjt til, i ordets bogstaveligste forstand. Vores lille Gry har fået feber. Hun er lige så varm som en flæskesteg direkte fra ovnen. Det er ikke særlig rart. Værst tror jeg faktisk det er for moren og faren. Stegen både spiser, drikker, leger med sine sager og pludrer løs om alt muligt, andre babyer sikkert ville forstå. Ikke desto mindre siger termometeret 39 og det kan man jo ikke battle.

img_0036

Altid så glad – og søøøød

Mit gæt er, at der kunne være små pløkker på vej. Mundvandet har løbet over de sidste par dage og selvom nogle siger det er en myte, at tænder skulle give feber, siger jeg fuck det. Det er rart, at skylde de ekstra grader på noget konkret. Lige nu sover hun heldigvis og jeg håber, at en tur til drømmeland sender hende feberfri tilbage.

img_0043

Når man er sløj, er det ekstra rart at putte ved faren

Dagen har været… anderledes. På den der fantastiske, magiske måde. Robert og jeg har gået rundt i solrige København og snakket. Og snakket. Og snakket noget mere. Emnerne har været lidt tungere og dybere, end de er på en onsdag aften over frikadellerne. Det har været så rart og endnu engang forsikret mig om, at jeg er gift med min bedste ven. Hvor mange kan sige det?

2017 bliver et vildt år på mange måder. Et år hvor jeg ikke er sikker på, hvad der kommer til at ske, men jeg kan bare mærke at det bliver godt. Og udfordrende.

img_0039

På vores tur var vi forbi det nye West Market der er åbnet på Vesterbro. Totalt lækkert sted, der dufter lidt af Papirøen – og som er himmelsk for et madsvin som mig. Jeg startede med at prøve falafel stedet – godt, men jeg må tilbage for at teste det hele

2 kommentarer

  • Emma

    Gry tager altså prisen for verdens sødeste baby 😍 Hold op hun er nuttet! Selv med feber 😏😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En angst jeg helst vil glemme...