Det er hvad man gør det til!

Hej fredag. Hej weekend. Hej noget der engang betød datenight, sjusser og lykkelig alkosummen i kroppen, lige så snart kl. slog 18. Sådan er det ikke helt mere. Når kl. slår 18 er det eneste der summer, Grys mad i den lille gryde og det begyndende putte ritual. Nå ja, og selvfølgelig en summen af lykke – indeni mig. For selvom jeg godt kan savne, at kigge min mand dybt i øjnene over en lind strøm af cocktails, er der noget helt unikt over at kigge i de samme øjne, over toppen af et lille, gyldent babyhoved.

Nu har jeg snart været nogens mor i 6 måneder, med alt hvad det indebærer og jeg begynder, at synes jeg har lov til, at tale med om emnet, uden at få kastet ‘bare vent til du selv får børn’ i hovedet. Og uden at lyde som en irriterende overskudsplade, er der efterhånden mange ting, hvor jeg har lyst til at sige, til selvsamme mennesker, der tudede mig ørerne fulde om diverse dårligdomme, inden øglen landede, at de tog fejl. Som så meget andet her i livet, har jeg lyst til at tænde for neonskiltet der blinker ‘det er hvad du gør det til’.

Gry startede sit liv med små 3 måneders kolik. Det i sig selv er en bedrift jeg til mine dages ende, vil være mere stolt end stolt, over at have overlevet. At jeg overlevede det sammen med min mand, uden at overveje at blive skilt, eller flå et af hans organer ud af kroppen, er også en faktor jeg snart vil belønne mig selv for (materielt, forstås). Når man har en baby der skriger i op til 14 timer om dagen, non stop, bliver ALT andet sekundært. Det værende både familie, måltider, rengøring, tøjvask, oprydning, blog og alle andre dagligdags puslerier. Det eneste handler om ungen og om ikke at miste forstanden. Det klarede vi – også at været (nogenlunde) soignerede og have et hjem, man kunne være bekendt at invitere folk ind i, imens det stod på. Så langt, så godt.

Når man lige skulle på toilettet og barnet så småt begynder at kravle. Fun!

Da Gry var ovre, at teste sine lungers kunnen, faldt der selvsagt lidt mere ro på. Mest i sjælen, og man kunne begynde at nyde sin baby, i stedet for, konstant, at være frustreret, ked af det og særdeles magtesløs. Med tiden kom også en ny hverdag. En hverdag der på mange måder er lidt ensom og som faktisk også kræver lidt struktur fra undertegnede. Men ved I hvad? Når man først har den på plads, så går tingene jo faktisk ret peachy. Og her er det så, at jeg får lyst til at slå nogle af de bedrevidende Brittaer, der havde så travlt med at besudle min lykkefølelse, da Gry var in the making, lige i munden. Nej, min kaffe er ikke altid varm når jeg drikker den – den er lunken. Jo, jeg kan faktisk godt finde tid til at gå på toilettet. Hvordan kan man ikke det? Helt ærligt? Ja, sommetider hænger vasketøjet en dag, før det bliver lagt sammen – og hvad så? Cornflakes til aftensmad er vel bedre ingen ingenting? Sex på regelmæssig basis er en prioritering – og ja, det kan fint lykkes, hvis man ikke har de store forventninger om timelange seancer i himmelsengen. Jo, man kan fint vende hverdagen med sin partner, selvom ungen hiver dig i næsen og kradser dig i øjnene samtidig. Ja, man mister en nævneværdig mængde søvn – hvad havde du forestillet dig?! Og sådan kunne jeg blive ved.

Min pointe er, at alt er hvad du gør det til. Det mener jeg virkelig. Sænk forventningerne, få styr på prioriteterne, slap af, fokuser, ånd ind, ånd ud, hold fast – og KOM-MU-NI-KER med den anden babyforælder, så er det faktisk ikke så altopslidende, som så mange galder op om at det er. Det gælder både nu og når de der kids bliver lidt større. Jeg skrev engang et andet indlæg om, at jeg er ved at ørle, når småbørnsfamilien vræler, at de er stressede. Sådan har jeg det stadig! Det er jo vilkårene når man får småfolk. Ikke at få stress, men at der kommer ekstra knald på.  Og igen – det.er.hvad.man.gør.det.til! Vend nu prioriteterne på hovedet og brug tid på at dimse med minierne, i stedet for at skrive mails eller tjekke fjæsbog.

Kald det et opråb, eller en løftet pegefinger. Eller bare et statement. I don’t care – bare lad værre med at kalde det stress!