Vi er her!

 

Hvor begynder man? Der er næsten gået 1/2 år siden jeg sidst hakkede i de sorte taster. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst – tro mig, det har jeg. Manglende tid er selvfølgelig en faktor der ikke er til at overse, men da min computer crashede midt i det hele, gik alt først helt i stå. MEN, i går hentede jeg en fuldt opdateret og så godt som nyt, funklende sølvæble. Så nu er der vel ikke nogen vej tilbage? Jeg har savnet bloggen, savnet at lave fingergymnastik og med jævne mellemrum haft dårlig samvittighed, når jeg har modtaget søde kommentarer og mails, hvor i bekymret har spurgt til min eksistens. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til at tjekke ind på daglig basis, men jeg har et brændende ønske om, at kvække liv væsentligt oftere end det seneste stykke tid.

Og hvordan går det så? Det går strålende. Gry agerer ikke længere lille skrigeskinke, ihvertfald ikke den ulykkelige udgave, men er nu verdens gladeste lille nisse, der holder af at snakke med alt fra plastic aggregater, til mennesker af kød og blod. Hun har i den grad mod på livet og bliver rost af såvel familie, som fagfolk, for at være en fremmelig én af sin art. Jeg behøver ikke uddybe, at hun (helt objektivt), er den sødeste baby, den her verden har set. Men lad mig dog alligevel bare understrege, at Rob og jeg, kunne vinde priser i at blande gener (host).

Det der med barsel er lige mig! Jeg synes det er for fedt, at hænge ud med min miniklon hver dag og jeg nyder hvert eneste sekund. Faktisk stresser jeg lidt over, at jeg (allerede), skal tilbage 1. august. Det skal jeg lade værre med, det ved jeg godt. Men tanken om, ikke at skulle se hvordan den lille øgle hver dag udvikler sig minut for minut, er næsten ikke til at bære. Tanken om børnefængsel så tidligt, gør heller ikke sagen bedre, vel?

Jeg er kommet i den bedste mødregruppe, den her verden nogensinde har set. Det er så syret, hvordan man random har matchet 5 rookie moms, så godt. Vi ses ihvertfald 1 gang om ugen, og indtil videre har vi både været til yoga, babysvøm, træning, massage og sågar til julefrokost – minus baby, plus alko, sammen. Det er for fedt og jeg er sikker på, at jeg har fundet venner for livet i de piger!

Dagene går hurtigt og om 14 dage er Gry allerede 1/2 år. Til marts rejser vi til Thailand. Kun Robert, Gry og mig. I små 3 uger. Det bliver det vildeste og jeg glæder mig ubeskriveligt til at oparbejde en glød, der kan modarbejde mit blålige look.

Jeg er løbet tør for tid og der er en basse der skriger på en lur. Som om. Hvis der er noget det barn IKKE praktiserer, er det at sove. Det er jo virkelig praktisk for de voksne – sagde ingen aldrig.

Jeg tjekker snart ind igen. Denne gang med en update om, hvordan de store børn har taget imod en lillesøster.

So long friends.