Det højlydte barn

Nå. Sagde jeg sidst noget med, at jeg håbede, at jeg ville komme til at blogge helt vildt meget mere nu? Det håber jeg sådan set stadig, men der kom lige noget i vejen. Ikke bare et (meget dejligt) barn, men et barn med deltids kolik. Ja! Gry skriger en del. Ikke på den der måde som babyer gør, men nogle gange i stræk af 4-10 timer. Det er opslidende skulle jeg hilse og sige. Vi ved godt hvad der trykker den lille basse. Det er maven den er gal med. Vi kan se hun kramper sig og har svært ved at komme af med lortet – som man jo siger!  Hun har både fået zoneterapi og været hos en kranio sakral terapeut, da hun var skæv i hoften og bevares, det hele har da hjulpet. Bare ikke nok.

Det betyder altså, at overskuddet og tiden siver som sand gennem en si. Det betyder også at det gør ondt i hjertet, når man ikke kan hjælpe det stakkels, lille menneske. Vi håber det bare er opstarts problemer og at så snart maven har ‘sat sig’, bliver det bedre. Det bliver det nødt til. For alles skyld.

Ellers er Gry den sødeste lille basse, der charmer sig vejen frem.

Lige om lidt er der ro – altså sådan i lang tid af gangen, og så skal jeg larme på bloggen til gengæld. Det glæder jeg mig til.

Ps. 1000 mange gange tak for alle jeres hilsner. Det gør mig glad – rigtig glad!

Her ser vi Gry og Robert. Gry holder skrigekonkurrence – med sig selv!