Nu som fuldblods heks

Wauw. Forsigtigt hej fra et nyt liv. En ny heks. En mor heks – altså en ægte mor nu. Jeg er jo i princippet så meget bagud, at jeg skylder jer mindst 20 indlæg, men jeg har besluttet at skippe den dårlige samvittighed og fortsætte… noget frem i tid. Det er lidt svært at fortsætte hvor vi slap, vurderer jeg.

For at være ærlig orkede jeg ikke at skrive til sidst. Hverken fysisk pga. de sovende pølsehorn, ej heller psykisk, da jeg bare havde brug for at koble fra og nyde det sidste af tiden med maven, inden den lille babypige befandt sig ude af hulen. Jeg havde nogle gode sidste uger af min graviditet og jeg elskede hvert sekund. Jeg nåede slet ikke til det punkt hvor jeg var utålmodig og havde lyst til at det skulle stoppe – at have mave på, altså. Jeg var dog heller ikke på nogen som helst måde forberedt, eller indstillet på, at hun skulle komme før. Det var ganske enkelt ikke en option i min verden. Men d. 31/7 kl. 04 om morgenen gik vandet altså.. bare sådan, vupti. Jeg nåede at sige til Robert, at jeg var sørgmodig over, at min tid med stor, flot, rund mave på om lidt var ovre. Det mener jeg stadigvæk og jeg håber, at jeg en dag får lov at prøve det igen. Fra jeg sagde det, til barnet var ude, gik der 26 timer. Og d. 1/8, kl. 06.02, en gylden, smuk og stille morgen kom 3686 gram overdrevet, lækker væsen til verden. Hun hedder Gry og hun er mere perfekt end noget andet jeg kan forestille mig her i verden.

I morgen bliver hun 14 dage og selvom jeg altid har hadet typerne der beklagende skriver ‘stop tiden’ og andre floskler i samme boldgade, tilslutter jeg mig nu grædekoret og vræler ‘stands for helvede sekunderne’! Hun er så lille, forsvarsløs, sød, smuk og overdrevet bedårende, både når hun kigger på lyset med sine store, blå øjne, men også når hun skriger af sine bitte små lungers fulde kraft og vender den lille mund nedad. Jeg har taget mig selv i at panikke over at jeg en dag skal aflevere hende i en institution og at hun på et tidspunkt tripper over at skulle vælge en skoletaske! Ja. Det skal stoppe – øjeblikkeligt, det ved jeg. Men for fanden hvor er hun bare lille og dejlig lige nu, og det har jeg ikke lyst til at ændre på.

Jeg håber at mine kræfter til at vende tilbage til jer, er ved at være i overtal, så Bonusheksen atter kan komme på skaftet. Måske det kommer af sig selv, nu hvor min elskede mand i morgen skal tilbage på work og jeg skal være alene med vores lille perfekte skabning. Noget jeg ikke ser specielt meget frem til. Ikke fordi jeg er nervøs, overhovedet, men fordi jeg ikke har lyst til at prikke hul på vores lille boble, hvor der kun eksisterer os og hvor man hele tiden er to om at blive enige om, at man har skabt det 8. vidunder! Nå, jeg trøster mig med at Robert er selvstændig og somewhat fleksibel og at han tager et længere barselsbreak til næste år, så vi alle kan være sammen uden afbrydelser.

Så der har i det. Nu er jeg fuldblodsheks aka. mor og livet er for altid forandret. Det er sindssyge sekunder!

Smukkeste, lille Gry