De svimlende nåle

Det er ikke for at være hende jamrekatten vel, men det er altså ikke for sjov når jeg skriver, at  mine hænder er døde.

Det er blevet værre. Meget, meget værre. Jeg har faktisk stort set ikke noget følelse i lange-, pege- og tommelfinger, på begge hænder. Mine håndled føles som om de er forstuvede og mine arme er spændte og tilsyrede. Om natten er søvnen sparsom, da det hele snurrer sig sammen og bliver ekstra presset, når jeg ligger stille. Jeg har derfor måtte blive hjemme fra arbejde de sidste par dage, fordi jeg simpelthen ikke kan sidde ved et skrivebord i 8 timer, med hænderne på et tastetur.

I går fik jeg så fremskudt min tid hos akupunktøren. Hun kunne tage mig hen af formiddagen og jeg trådte til, som var det et sønderjysk kaffebord der ventede. Oplevelsen var speciel og noget uventet må jeg nok sige.

Dr.Mao, som hun hedder, gennemgik hurtig mine symptomer med mig, inden hun gik i gang med, hurtigt og effektivt, at transformere mig til levende nålepude. Det gjorde som sådan ikke ondt – ikke før hun nåede til hænderne. Shoot, hvor gjorde det nas at have nåle i hænderne. Hun bad mig trække vejret dybt og sidde roligt i 25-30 min. Og så bad hun mig i øvrigt om at kalde på hende, hvis jeg blev dårlig. Efter 15-20 min. måtte jeg halv-panisk råbe på Miss.Mao. Jeg var så svimmel, at jeg troede jeg skulle gå i gulvet og måtte koncentrere mig om at synke. Hun hev prompte nålene ud og bad mig lægge mig op på briksen, for at slappe af med et par nåle i fødderne. Hun roste mig, for at tage hurtigt og positivt mod behandlingen og beordrede mig bare til, at lægge og komme til mig selv. Det tog ca. 20 min. hvorefter jeg fik lidt massage hist og her.

(Ps. Da jeg sad der og kæmpede med de små stikkende sataner over det hele, gik babyen fuldstændig amok. Hun var over det hele og mindede lidt om Ågebabyen i Riget. SÅ syret. Måske hun har kunnet mærke heksekræfterne?)

Efter 1 times tid var det hele ovre og jeg har min næste tid fredag morgen. De første 3 timer efter behandlingen havde jeg atter føling i mine hænder, hvilket var vidunderligt! Desværre forduftede følelsen og jeg må nu koncentrere mig om at ramme tasterne. Men jeg er fortrøstningsfuld. Hvis bare hun kan mildne den her dødhed indtil babyen kommer, så er jeg glad. Alt andet er simpelthen ikke til at overskue.

Nu skal jeg til en konsultation med min yoga-jordemoder og derefter har jeg booket en gravid massage. Det ene må veje op for det andet – er det ikke sådan?

Efter behandlingen var jeg helt tæsket resten af dagen. Robert var også ret slidt efter første arbejdsdag efter Berlintur, og med et tiltusket password til noget bold, satte vi en hjemmelavet pizza til livs, mens regnen silede ned udenfor. LOVE!