En af dem der man husker..

Gaaab-mandag-morgen. Hvis det her indlæg er fyldt med stavefejl, så tag jer ikke af det. Jeg kan næsten ikke åbne mine øjne og bogstaverne på tasteturet myldrer rundt, som de gør i Gummitarzans bog. Jeg har haft en virkelig skidt nat. Mine hænder og arme har syret og krampet, hvilket har vækket mig ca. hver time. For lige at krydre elendigheden op, gik jeg i seng med en hovedpine der målte 10 på richterskalaen. Det hjalp åbenbart ikke at sove det væk (som jeg håbede), og da kl. slog 02.45 slugte jeg altså 2 pinex, meget mod min vilje, for at få lidt ro. I det hele taget var det som om min krop var i oprør og skejede ud med ømme led, uro og kvalme. Pissemandspis! I dag har jeg det som en kat, der har brugt samtlige 10 klip på en tur i vaskehallen – tæsket og helt færdig! Weekenden var ellers en af de bedre og med den in mente, går det hele dog lidt bedre.

Solfjæs lørdag morgen

Fredag var jeg således til grillhygge efter arbejde hos min chef, sammen med søde kollegaer. Der var kræset for detaljerne og særlig den del der hed ’kølig Chablis i rigelige mængder’, vakte min interesse. Hvis jeg ikke havde arvingen i maven, havde jeg bundet samtlige flasker og danset moderne på ping-pong bordet i haven. Måske meget godt jeg er med rogn? Kl. 23.30 takkede jeg af og drønede hjem til min mand, som jeg hev med i seng.

Lørdag morgen skulle vi nemlig tidligt op. Rob skulle til polterabend for min svoger og jeg havde en morgenmads aftale med min søster, min mor og lille nevø og niece. Da jeg var i rigeligt god tid, brugte jeg tiden på en fortovscafé med kaffe, en bog og frit udsyn til at betragte København vågne. Det var fuldstændig magisk og lykkesusende. Særligt da jeg mindede mig selv om, at lige om lidt kan jeg jo faktisk prioritere at bruge min morgen således (15 dage til barsel).

København – helt stille og helt frisk

Den er OK den der Julia Lahme bog. Men er det virkelig så svært, som hun gør det til?

Da vi alle havde spist morgenmad skråede vi over gaden, hvor jeg atter placerede mig i frisørstolen, for at få sakset mit pandehår – altså sådan at jeg nu har decideret pandehårsfrisure, som jeg elsker! Det gør bare noget ved det lille hoved.

Min smukke mor og lille Vigga

Eftermiddagen blev brugt i gården hos min søster, inden jeg smuttede tilbage til Nørrebro for at tage imod to børn. Eller, det gjorde jeg så ikke. Jeg aftalte med deres mor, at vi først hentede dem søndag morgen, da det passede bedst ind i planerne. Jeg brugte derfor aftenen på mig selv, mine tørre, forpinte fødder og mit kølende stuegulv. Der var simpelthen for varmt til at være nogle andre steder.

Se lige ham der! Sigurd sødling

Mine fødder trængte virkelig til kærlig pleje

Kl. 02 kom min mand hjem i hopla og da jeg ikke havde nået den dybe søvn endnu, stod jeg op og blev underholdt af historier i køkkenet indtil kl. slog 05 og solen efterhånden var begyndt sit charmeoffensiv.

Søndag hentede vi øglerne og kørte ud for at få lidt morgenmad, inden turen gik til Svanemøllen for at bade. Nogle gjorde. Jeg orker virkelig ikke at agere forfrossen kylling med et publikum i ryggen, så jeg var bænkevarmer mens de andre dyppede sig. Derfra gik turen hjem, hvor hver mand passede sit, inden vi susede til Christianshavn for at beskue den udpinte muldvarp aka. min svoger og hente Roberts stumper. Folket var ikke færdige med at bade for den dag, så i samlet flok tog vi ud på Refshaleøen, hvor det helt nye sommerspot blev inspiceret. La Banchina som netop er åbnet, er genialt til lange, dovne sommerdage og rosé tylring. De andre badede imens jeg sniffede lille Sigurds flæsk og folder.

Morgenmads kit

…. Suk….

La Banchina – go try

Da alle mand var tørre, kørte vi tilbage til gården på Christianshavn, hvor den stod på burgere og fritter til alle mand. Det var sindssygt hyggeligt og dejligt at være sammen, helt spontant, uden stress og uden planlægning. Tilbage på Nørrebro stod den på et hurtigt skyl til havnebaderne og derfra på hovedet i seng.

Perfekt afslutning!

Det har været en fed weekend. En af dem der man husker. Jeg er glad, træt og lykkelig – og min babypige har travlt inde i min mave med at ordne. Man får næsten lyst til at knibe sig selv i armen.. Kender I det?

XO med nyt hår