Hvad betyder alder?

På studiet for nogle weekender siden havde vi en snak omkring alder. Noget jeg ikke bruger specielt meget tid på at tænke over, men som fylder enormt meget for rigtig mange andre.

Jeg har aldrig gået specielt meget op i det egentlig. Det tidspunkt i mit liv hvor jeg har tænkt mest over det, har nok været dengang jeg ikke var gammel nok til at komme ind på Buddy-Holly og skulle koncentrere mig enormt meget, om at huske et personnummer der ikke var mit eget, i håb om at blive taget i nåde og lukket ind ind i mordor. Ellers har alder vitterligt altid bare været et tal for mig.

Min mor er for meget nyligt gået på pension. Hun er 62 og bliver 63 lige om lidt. Hun har arbejdet hele sit liv og har nu endelig (efter mange, lange, seje overvejelser) valgt at takke af og nyde livet i nye rammer. Min far, der bliver 65 lige om lidt, har ingen intentioner what so ever om at holde, men han tror også, at han stadig er 18.

63 om lidt!!! Fingers X’ed at venlige gener går i arv

Det der med at ens forældre går på pension og på den måde starter en ny æra, kan da godt sætte tanker omkring alder og livsepoker i gang, men det er ikke noget der skræmmer mig. Slet ikke når jeg kan se, at valget om at stoppe på arbejdsmarkedet er selvvalgt og ikke noget en krop der er slidt, tvinger dem til.

Jeg er 31. Et lidt skørt tal, men stadigvæk bare et tal. Min mand er 41. 41 – det synes jeg er lidt sexet, men det er nok også fordi, at med alder følger (for de fleste) en anden ro og tro på sig selv, som især på mænd, er yderst tiltrækkende. Jeg har ingen kvaler omkring, at Robert skal være far igen i en alder af 41, på ingen måde. Som jeg skrev i dette indlæg, er jeg kun glad for at jeg får lov til at opleve Robert blive far til MIT barn, med den coolness og fattethed han har nu. Det ville heller ikke nage mig, at jeg skulle blive mor igen som 35årig og Robert far med tallet 45 i kasketten. Det er jo bare et tal!

Der hvor alder kan skræmme mig og det handler måske i virkeligheden ikke så meget om alder, men angsten for at misse livet, er når alder bliver et symbol for et alt for kort liv. F.eks. sygdom. Der hvor sygdom indhenter livet i en alt for tidlig alder, der bliver jeg bange. Historier om par der bliver revet fra hinanden midt i livet, hvor den ene bliver efterladt og skal starte et nyt liv, midt i et der allerede var i gang, der bliver jeg angst og bange for alder. Jeg kan blive panisk over ikke at få det hele med, gå glip af alt det jeg mangler at opleve og ikke få tid nok med dem jeg elsker, mere end det liv jeg er midt i.

Måske vil jeg altid have det sådan, om jeg så bliver 100 år gammel. Indtil da forsøger jeg at suge alt det jeg kan ud af livet, bruge det fornuftigt og si alt det jeg ikke gider bruge krudt på fra. Sådan håber jeg, jeg altid vil have det. Om jeg så er 31, eller 85.