Lunkent kød, mågestel, guggen og nedtælling

Så blev det maj, hva? Vejret er jo intet mindre end fantastisk. Det er som om, at alt pludselig blev grønt og mildt, hvilket også afspejles i humøret for undertegnede. Shit, hvor har jeg ventet på det her. Eneste problem er, at alle mine top seje forårsjakker ikke kan nå rundt om hele tønden (læs: mig) og jeg er derfor tvunget til fortsat at ligne en overspist muldvarp, i min vamsede vinterjakke. Godt vi skal til Berlin om lidt, hvor jeg bare véd, at min nye forårsjakke hænger et sted.

Weekenden var god. Vi lagde ud med en tur på Madklubben Vesterbro i fredags, min mand og jeg. Det var så ikke så godt (for at sige det mildt). Der er gået samlebånd i den og vi følte os mere som svin på vej til slagtning, end gæster på en resatuarant. Vi havde kun nået at sætte os, før maden stod på bordet. Salaten var bitter, pomfritterne halvtørre og kødet lunkent. Musikken var så høj at man måtte råbe over bordet, der var alt for stort til at kunne rumme en intim afstand. Vi var således bænket og afspist indenfor en time, hvilket i min verden er lige med en tur på burger restaurant. Vi valgte derfor at skride, uden dessert, og besluttede i samme ombæring, at det er sidste gang vi kommer dér. I stedet driblede vi hen og hentede vores biograf billetter og fordrev tiden med sæsonens første is.

Ikke imponeret

Den der var til gengæld lige i skabet

Og så var det tid til mareridtsfilmen. Jeg vil ikke sige for meget, da jeg tænker at der sidder nogle, der endnu ikke har luret den. Men det jeg víl sige er, at den var rædsom. Altså ikke filmen, men handlingen. Så grusom, ondskabsfuld og skrækindjagende. Samtlige skuespillere gør det formidabelt og fremkaldte gennemstrømning i mine små øjne – flere gange. Go watch!

Lørdag stod vi tidligt op og drog mod Jylland. Juelsminde nærmere betegnet, for at deltage i familieweekenden, som var et kæmpe, hyggeligt hit. Vi har spist, drukket, grint, set gamle billeder, spist noget mere, sludret, fået lysbilledshow, gugget, spist igen, sovet, gået tur, fået lidt mere mad (og is), stenet og hygget.

Min søde mand havde skrællet snacks til preggo (som også formåede at hælde en halv kop kaffe ud over hele min nye, flotte kjole. Idiot! Mig, altså)

Billede kigning

… og lysbilleder. Der er altså noget charmerende over det

Da det jo var en weekend i min afdøde farfars minde, blev det gamle stel og farmors opskrift bragt i brug. Hit!

Min familie er ikke særlig stor, men til trods for det, er vi desværre sjældent samlet. Derfor var det særlig rart, at have et par dage sammen.

Når jeg skriver ‘gugget’, var det med ham her. Sødeste, lille baby, nogensinde! (lige indtil min egen kommer selvfølgelig)

Vi var selvfølgelig oppe og hilse ved min farmor og farfars grav, der finder sted i den fineste, grønne bøgeskov

Og der blev gået tur. Her er det min mor og far. Jeg håber Robert og jeg også går sådan der efter 45 års samliv… eller hvor meget er det?

Vi landede tilbage på Nørrebro i går, sen eftermiddag og smed os efter nogle madder på sofaen, med et par afsnit af serien ’Vinyl’, som alle har pippet om i noget tid nu. Den er ret syret, men jeg kan lide musikken og 70’er konceptet.

I dag er jeg sendt helt til tælling. Min krop er træt og mit hoved tungt. Heldigvis er det kun en 3-dages arbejdsuge, der dog byder på skole i den sidste ende. Den sidste omgang skole inden orlov. Apropos orlov, det er snart tid til at finde målebånd og saks frem. Om 7 uger går jeg nemlig på barsel. SYV! Hail Mary!