De nosseløse (stakkels) børn

(Læs lige med trods den lidt skarpe overskrift)

Jeg så 2 programmer for noget tid siden. 2 helt og aldeles forfærdelige programmer på DR. De handlede om cutting/selvskade. Et relativ nyt fænomen som især de unge dyrker. Faktisk viser en undersøgelse at 33% (!!!) af unge mellem 18-25 år, har prøvet at selvskade. 33%? Det er hårrejsende mange, hvis du spørger mig!

Selvskade kan vise sig i mange ting. At skære i sig selv med et barberblad, skolde sig selv, brænde sig selv, hive hår ud på sig selv, banke hovedet ind i ting osv. Det mest populære fænomen blandt, især unge piger, er cutting, altså at skære i sig selv med et barberblad, eller andet skarpt. Sammenkogt var det da også det, de to programmer handlede om. 3 unge piger på 17-19 år, der havde cuttet siden de var ca.10år gamle. Det var så hjerteskærende forfærdeligt, at se hvordan de var afhængige af at føle smerten udenpå, i stedet for at deale med den indeni. Som en af pigerne sagde ’jeg kan slet ikke håndtere mine følelser, så jeg skærer i mig selv i stedet’.

Årsagen til denne skrækkelige adfærd kan være mange. Skilsmisse, mobning, usikkerhed, pres udefra, jalousi osv. Det gør mig mere bange, end da jeg så Paranormal Activity første gang, og der var jeg pænt freaked. Jeg har nemlig på ingen måde svært ved at se, alle de udspringende faktorer blomstre rundt omkring.

Den unge generation bliver flasket til at konkurrere og være en falsk udgave af sig selv, pakket ind i en usikker facade. Det handler mere om at have de rigtige sko og mærketøj på, være på størrelse med en iphone over samlede knæ (nyt modefænomen åbenbart?) og så skinny, at kun en pakke tyggegummi om dagen er tilladt, fremfor at være en god kammerat man kan stole på. Det værende sig lige meget om du er pige eller dreng. Presset er enormt og jeg forstår godt hvorfor nogle bukker under.

Faktum er, at jeg synes vi som voksne og forældre bærer en kæmpe del af ansvaret. Vi stikker vores unger en iphone fra de er 8 år gamle. Fri adgang til diverse søgemaskiner og rædselskabinetter. Og vi har ingen chance for, at tjekke hvad de egentlig foretager sig, ligegyldigt hvor mange forbud vi sætter op. De små skind får lov til at have instagram profiler fra de er 10, TI år gamle, hvor de frit kan søge og dele oplysninger omkring de her rædselsfænomener, som bla. cutting og anoreksi. Som en chefpsykolog i et af programmerne sagde ’det smitter det her’ og det bekræftede den ene pige da også, da hendes selvskadende adfærd var startet på et julemærkehjem i en alder af 10 og ofte blev fodret af et par scroll igennem instagram, her på hendes 17.år.

Jeg fornægter ikke at teknologi og sociale platforme er kommet for at blive. På ingen måde (selvom jeg ind i mellem ønsker det), men jeg er meget imod at bakke op om børns færden på steder hvor ting som dette florerer, før de er gamle nok til at vide, hvad de selv står for og hvor deres grænser er. Det ved man bare ikke når man er 8-10 år gammel. Det kan diskuteres om man overhovedet ved det, når man er 13 eller ældre, men da er man trods alt tættere på og noget længere oppe i hovedet.

Det farlige er jo ligeledes, at meget af det der foregår på instagram, Ask, Snapchat og hvad der ellers findes, sker anonymt. De unge mennesker ved derfor ikke, hvad de er oppe imod. En kommentar fra en anonym, om at man er fed og grim, kan derfor sagtens være med til at bæret flyder over og tingene går galt. Der bliver slet ikke skelnet, sorteret fra eller brugt sund fornuft. Nedladende kommentarer er bare kugler i selvtilliden, der med tiden bliver nedbrudt. Man kan så undres over hvorfor andre overhovedet skriver sådan noget sludder til at begynde med. Mit gæt? Dårlig selvtillid – og således er cirklen komplet.

Morgenthaler ved det

Jeg læste engang en artikel af en samfundsforsker og en psykolog, der havde forsket i fremtiden ud fra den generation der står til at skulle tage over. Meldingen var ret klar. ’Vi ender med at få et nosseløst samfund, hvor alle kravler langs væggene og ingen tør tage stilling’. Jeg er ikke uenig. De unge skader ikke bare sig selv, de skader hinanden og igen er vi som voksne med til at lade det ske. Hvad blev der af at være robust, kunne klare nogle knubs og svare fra sig? Der skete det, at der var en voksen genration der fik dårlig samvittighed. Pludselig skulle børnene nurses røven ud af bukserne og redes hver gang der blev trukket i hår, eller skubbet for sjov oppe i skolen. Det er i øvrigt også lærernes skyld når de små kræ har problemer med indlæring og gud forbyde hvis nogen skulle skælde deres englebasser ud.

Børn skal have det godt. De skal have kærlighed herfra og til solen går ned et sted, de skal hjælpes, støttes og passes på. Men de skal fandme lære at klare sig selv, vide hvem de er og kunne stå på egne ben. Det lærer de ikke igennem en skærm og millioner af retoucherede billeder. De lærer det heller ikke ved at få og vide, at de er de bedste til alt hvad de gør. Vi skylder vores børn at lære dem modgang, give dem hår på brystet og spytte langspyt, hvis i forstår hvad jeg mener.

Det er bla. en af de missioner jeg har, med min ufødte datter i maven. Wish me luck!