Gylp!

Jeg er nu 23 fulde uger henne med den lille dame. Hun flexer rundt derinde og har det dejligt. Jeg har det også dejligt. Jeg kan mærke at min lænd begynder at brokke sig lidt, men jeg slår det hen som en lille sidebemærkning, for så er det vitterligt heller ikke værre.

Jeg har taget små 7 kilo på, hvilket jeg faktisk har det rigtig, rigtig fint med. Jeg kan da godt føle mig tung og større, men jeg synes ikke jeg på nogen måde er et bjerg.

Maven sidder lige på. Som en kuglerund badebold og jeg synes den er så fin.

Den anden dag var der så en fra mit arbejde der sagde ’Ninna altså, du bliver så stor, så stor. Hvor stor skal du blive’? Sagt med et smil og et overvenligt blink. Jeg havde lyst til at slå vedkommende ned. Hvad er det for en mærkelig kommentar at komme med? ’Ja, nu skal du høre – jeg planlægger at blive så stor, som den kommentar du lige kom med er tåbelig’?! Helt ærligt ik’? Luk!, eller sig at min mave er fin og rund, eller noget andet jeg kan bruge til noget. Æhsj!