En stolt Heks med dårlig samvittighed

Der skete noget fuldstændig fantastisk i går. Jeg var ude og nyde de 17 grader og min forårsjakke, sammen med Robert, da vi besluttede at gøre pitstop på Riccos for en lille forfriskning. Bedst som vi sidder og taler om et eller andet ligegyldigt, kommer der forsigtigt en pige hen og spørger om det ikke er mig der skriver Bonusheksen. Jeg blev helt paf, overdrevet forfjamsket og så lykkeligt glad, da hun roste bloggen. Det betyder meget mere end jeg kan fortælle her, at blive anerkendt for mine skriblerier.

Faktisk havde jeg været henne og få fixet min ganger – thank god for det, det var nemlig jernhesten… og Robert, som læseren kunne kende mig på

Hun fortalte bla. at hun selv var bonusmor til 2 og at hun syntes det havde været fantastisk at finde min blog, også selvom den lige nu handler lidt meget om baby. Og ved I hvad? Det ramte lidt et ømt punkt. For jeg har mega dårlig samvittighed. Jeg har bevæget mig ret meget væk fra det oprindelige emne, som handlede om den udfordring det er, at være bonusheks – og det er ikke fordi det ikke er en udfordring mere. Jeg har bare haft lidt svært ved at holde fokus og ikke helt vidst hvad jeg skulle sige. Men det skal der laves om på nu. Back to basic, midt i det andet, for det skal der også være plads til.
Men helt ærligt. Af hjertet tak til den søde læser, der gav sig selv til kende. Det gjorde mig så glad og stolt.