Bløde musseknæ..

‘Jeg bestemmer’

Fredag. Jeg elsker den dag. Der er noget helt særligt over stemningen på weekendens åbningsdag – især når der kun er gode ting i sigte og det er der for mig i denne omgang.

Det er min første friweekend i 5 uger! Alle de andre er gået med skole, kun lige afbrudt af en tur til Norge med arbejde. Det er derfor svært tiltrængt at have noget ’jeg bestemmer’ tid. 5 weekender væk fra reden, betyder også 5 weekender uden min mand. Det bryder jeg mig ikke synderligt om. Vores weekender plejer at være helliget hinanden, og derfor står der også ’Robert’ på de næste par dage.

Jeg er vild med det lidt rå univers, der dog gør sig bedst i dunkel og hemmelig belysning

I aften skal vi ud! På en rigtig date, som i ’gamle dage’. Jeg føler det er 1000 år siden sidst, så jeg behøver ikke kvække om, hvor meget jeg glæder mig, vel?. Vi har valgt en velkendt klassiker – Kul. Jeg elsker det sted, hvilket også er grunden til, at vi efterhånden har været der nogle gange. Jeg kunne tænke mig at starte på Noho, der ligger næsten lige ved siden af og som er en cocktailbar der ser virkelig hyggelig ud. Selvom jeg ikke må få alkolove (VRÆL) i min sjus, kan jeg jo godt lade som om, ik’?

Se selv. Hyggeligt, ik’?

I morgen står den på baby shopping. Yes, det er nu. Vi skal ud og se på barnevogn og andre sager til babypigen og faktisk glæder jeg mig lidt. Det er ikke sådan, at jeg har talt dage til det skulle ske, men for hver babyrelateret ting vi gør, bliver det bare lidt mere virkeligt. Noget der er rigtig godt for mig, da jeg stadig synes det er lidt abstrakt, det der med at bage et barn.

Efter babyindkøb skal vi forbi min veninde Anna. Hun rejser til London i et ½ år for at arbejde (sejling), og har i samme anledning budt på ’på gensyn kaffe og kage’. Det bliver vildt hyggeligt, for der kommer en masse dejlige mennesker som jeg ikke har set (alt for) længe. Hvis vi orker det, runder vi aftenen af med en tur i biffen, for at inspicere ’The Danish Girl’. Har i set den?

Must see!

Søndag byder på træning, gåtur og kaffe.

Det bliver fabelagtigt. Intet mindre!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bløde musseknæ..