Boy or girl?

Jeg er tilbage på pinden. Det hjalp at være hjemme i går og koble helt ud til frigear. Den bette og jeg brugte hele dagen på sofaen, med hver vores film aggregat og dyne, i hver vores ende af sofaen. Kun afbrudt af enkelte spisepauser, arrangeret af undertegnede. Det var hyggeligt og tiltrængt i stor stil, kunne jeg mærke på min krop.

Aftenen blev brugt i den omtalte, famøse sofa, hvor lille menneske blev byttet ud med stort menneske. Mit yndlings menneske. Min mand. Vi så en forfærdelig dokumentar om en stakkels knægt, fanget i den forkerte krop, som endte ud i et tragisk selvmord – kun 19 år gammel. Den sidder stadig lidt i mig i dag!

Men der er også noget andet der rumsterer i mig, i dag. Det føles som en mio. flyveøgler der flakser rundt i kroppen på mig – og nej, det er ikke den lille der sparker på mit skind. Endnu. Det er simpelthen i dag vi får og vide, om det er små fodbold-, eller balletben der har cyklet rundt, de gange vi har set den på en skærm. Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget. Robert med. Nå ja, for ikke at tale om alle andre omkring os, der også godt ved at i dag er dagen. Faktisk tror jeg ikke jeg har glædet mig så meget til noget, siden vi skulle flyve til LA i september.

Efter den store eftermiddagsbegivenhed tror jeg vi går ud og spiser for at fejre – igen.