Barnlig eller nostalgisk?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg har et barnligt sind, eller bare et virkelig nostalgisk sind?

I min barndom holdt både min søster og jeg rigtig meget af at høre lydbånd. Diverse historier, gak og gøgl, fortalt på gammeldags maner. Jeg kunne bruge timer og weekender på bare at høre historier og nisse rundt på mit værelse imens. Det er nogle af de absolut bedste barndomsminder jeg har.

Jeg er med på at vi lever i 2016. Jeg er også med på, at der nu er noget der hedder ipad, iphone, instagram og små voksne. Jeg bliver bare så ked af det, et eller andet sted, når de der stakkels børn ikke får lov til at udvikle en fantasi. Selvfølgelig kan man ikke nægte sit barn at være en del af den teknologiske udvikling. Jeg er heller ikke ude på at omdanne mig til speltmonster, når abeungen arriverer. Men jeg vil virkelig forsøge, med bedste intentioner, at begrænse bruget af skærmredskaber, overfor mit barn så længe jeg kan. Det kommer til at kræve vildt meget af mig, fordi de der børn på en eller anden måde skal aktiveres og det gør de desværre ikke altid bare af sig selv.

Tiden er en anden end dengang jeg var barn – I know that! Ikke altid til det bedre, hvis I spørger mig. Derfor ser jeg heller ikke noget forkert i, at præsentere mit eget yngel for et univers der var vidunderligt, trygt og fuld af fantasi og som jeg, i en alder af 31, stadig kan savne helt vildt.

Nogle af de her historier vi lyttede til står klarere end andre og med min mands nylige superkøb i form af en pladespiller, er jeg begyndt at se om jeg kan opstøve nogle af favorit fortællingerne.

Indtil videre har jeg fået fat i:

Med bl.a. Jesper Klein – den er SÅ fin

Med Thomas Winding – åh!

Med Gotha Andersen – fun

… også virkelig god

Win

På listen over musthaves er også:

… Og sikkert mange flere.

Det gode er, at Rob allerede har fået fat i et godt udvalg af Stones, Zeppelin, TV-2, INXS, Duran Duran osv… Så musikfronten tager han sig af. Der er altså bare noget over vinyl!