Væk med det gamle

Sidste vinterdag i denne omgang – hvis man skal tro kalenderen, that is. Jeg håber. Med alt hvad jeg har i mig, for de spæde solstråler og mikro knopper på træerne, gør noget godt ved min sjæl – og mit sind.

1

Børneværelset, strippet og klar til make-over. (Også snart uden det grimme gulvtæppe)

Weekenden var god. Den var også rivende hurtig, men det er der jo ikke noget nyt i. Fredag blev brugt som enhver anden gennemsnitlig danskers, med hjemmelavet pizza og X-faktor. Simpelt og hyggeligt.

Lørdag stod på projekter – for nogle i familien. Vi skal have lavet børnenes værelse om, og det inkluderede en omgang nedrivning af noget afskyeligt tapet (hvorfor sætter man tapet med kongekroner op?). Jeg havde en date med min søster, niece og nevø, så det var de 3 andre der kæmpede en brag kamp. Nu står væggene rå og klar til den maler vi har hyret, til at komme og færdiggøre projektet. Han starter i morgen. Det er fedt. Virkelig fedt, for det er noget man ellers aldrig ville få gjort.

4

Se lige en pragt baby. Min søster nyeste skud på stammen – Sigurd

Jeg har hjulpet de små med at sortere hele deres værelse frit for ligegyldigt plastik tjams, sådan at der nu kun er gode sager tilbage. Jeg selv har også dimset lidt på babyens værelse, der også lige får en klat maling. Hvid maling, hvis nogen skulle være i tvivl.

3

Se lige den nye, fine, GULE, Montana der nu pryder min stue. Love it

Søndag holdt Robert og jeg i kø til losseren, sammen med de andre morgenfriske tosser, der tydeligvis ikke havde haft snablen nede i 3 flasker rødvin, aftenen forinden (hvorfor?). Tænk, så har man da set det med.

Vi tog morgenbrød med retur og brugte så resten af dagen på at dimse, sætte smuk reol op (altså Robert, ik’), finde kommode til den mindstes værelse, læse og lave mad, mens de andre 3 var i Parken for at se fodbold.

2

Lillens værelse – der mest bare er opbevaringsrum lige nu

All in all en god weekend. Den er bare løbet lige schnell nok og jeg glæder mig allerede til den næste, der bliver årets bedste, so far.

6 ting du burde omformulere

Kender i det der med, at nogle ting bare bliver sagt så forkert? Kender i så det, når det er noget der gentager sig, igen og igen? Sjældent har jeg oplevet det så meget, som efter jeg blev preggo.

Se her:

  • ’Hold.da.OP, hvor er du blevet stor’! (Folk der ikke har set mig og maven længe). Så står man der og tænker – er jeg blevet så flæsket siden sidst? Jeg har faktisk kun taget 6 kilo på, og jeg er næsten halvvejs. Nå! Kunne man ikke sige; ’sikke en fin, stor mave du har’? Så kan man jo tale om mine skinkeben med en anden, hvis der er behov for det.

 

  • Alle spørger selvfølgelig hvad vores kommende, lille abe skal hedde. Fremover tror jeg, at jeg stopper med at svare. Efter lidt for mange ’Mhm, tja – det kan man jo også hedde (mens vedkommende åbenlyst prøver at kamuflere sin afsky), eller ’ej, det kan i da ikke mene’? er jeg bare blevet træt. Tænk hvis jeg sagde det om deres navn ’seriøst, er det det du hedder? Taber-nar’.

 

  • ’Vent du bare’. Hvis jeg hører endnu en bedrevidende, dumsmart bemærkning om hvad jeg skal vente på, stopper jeg tungen op i ryven på taleren. Jeg har hørt, at jeg skal vente på cravings, humørsvingninger, at jeg får ondt i ryggen, at jeg ikke kan bevæge mig, at min mand og jeg skal skilles (almost), når babyen kommer, at jeg aldrig kommer til at sove normalt igen, at jeg bliver frarøvet mit liv og.så.videre!! Det gider jeg da ikke høre. Fortæl mig at mit liv bliver beriget og aldrig det samme igen. Hvad end det så betyder!

 

  • ’Nå?! Du tager 52 ugers barsel?! Det var godt nok meget – du vil ikke gemme noget af det? Det kan jo være ret smart’. Ja, og du er bare pisse misundelig – og nej, jeg vil ikke gemme noget af det. Nu har vi kæmpet for at få det her barn, så vil jeg også være ved hende, så meget som muligt, mens hun er lille. Især når min barselsordning er skruet så fint sammen!

 

  • ’Puuuh ha – termin 3.august. Du skal godt nok ikke glæde dig til varmen. For slet ikke at tale om vand i kroppen – ja, held og lykke siger jeg bare’ (sagt med let, smørret, frydefuldt smil om munden). Nu er det faktisk sådan, at jeg GLÆDER mig til varmen og til at jeg ikke længere skal pakke mig og min mave ind i store jakker og kradsende sweatre. Og hvis genetik spiller en rolle, tror jeg også jeg slipper for at blive til en levende vandseng. Så heldig var da både min mor og søster, med deres 2 børn. (Bitch).

 

  • ‘Nej tak. Jeg skal ikke have kage’. Hvem siger sådan noget?!

At tænke før man taler – kunne vi genindføre det?

(indsæt humor her)

Hvordan fungerer en ny familie i en eksisterende familie?

For mig er det med at få mit første barn, ret meget anderledes, end mange andre der får sit første barn. For det første måtte min mand og jeg okse temmelig meget ekstra, for overhovedet at få den lille peanut ud af skallen. Et fertilitetsforløb sætter, som før skrevet, bare nogle helt andre rammer, end hvis det er noget der bare sker efter naturlig voksenomgang.

For det andet er jeg alene i mit parforhold om at få mit første barn. Læs, min mand har prøvet det før. Og for det tredje har jeg to andre børn jeg skal tage hensyn til, når min egen lille abe kommer ud til august. Altså, vi er som sådan allerede en børnefamilie hjemme hos os.

Det har søsat temmelig mange tanker i knolden på mig. Dagsordenen bliver bare en lidt anden, havde vi nu kun været 2 voksne på matriklen. I forvejen er det der med at være bonusmor, nogle gange en kamp om at bevare voksenrollen. Det er ikke altid let og ind i mellem har man bare lyst til at blive usynlig. Kompromisser tror jeg det kaldes? Det er heldigvis noget der bliver lettere med tiden, efterhånden som kendskabet til hinanden bliver større og mere nært. Men når der lige pludselig kommer egne gener ind i billedet, ændrer gamet sig bare lidt – igen.

Med det barn jeg har i maven skabes også MIN første rigtige familie. Noget jeg altid har set frem til med stor, stor glæde og forventning og som jeg er lykkelig for, at jeg får lov til at opleve sammen med den vildeste mand i verden. Jeg glæder mig til en almindelig dagligdag, til at tage på legepladsen (okay, ikke helt så meget faktisk), til at have stille weekender, til at gå ture, til at se Robert pusle den der lille skabning med hans kæmpe hænder, til at tage på ferie og til at være en treenighed helt generelt.

Sagen er bare den, at der er to andre små væsner der også kræver opmærksomhed, kærlighed, nærvær og omsorg. Ikke kun fra mig, men også fra mit kommende barns far. Det rocker jo lidt ved hele situationen, fordi 3-enighed fra tid til anden bliver til 5-enighed. Jeg er helt sikker på, at alt bliver flettet ind i hinanden som den fineste frisure, når først vi står i det. K&G er jo den lilles søskende og jeg vil have, at de tre får et tæt og værdifuldt sammenhold. Det er i hvert fald mit største ønske. Det kan bare ikke undgås, at det til tider vil skabe udfordringer.

F.eks. sådan en ting som ferie. Jeg har et ønske om, at min 3’er familie får skabt nogle minder og noget samvær, hvor det kun er far, mor og basse. Det ser jeg jo egentlig ikke noget usundt eller forkert i. Børnene er jo også på ferie med deres mor og bonussøskende ovre i den anden lejr. Det er pludselig bare mange mennesker der skal tilgodeses og som ikke skal trædes over tæerne. Det kan også blive svært for Robert, tænker jeg, at tage på ferie uden alle sine børn samlet?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at trække stikket i 4-5 uger under min barsel og tage langt væk med Robert og babyen. Være sammen, nyde den lille, livet og hinanden. Robert kan lide ideen, men synes det vil være at ’snyde’ de to store, ved at rejse væk uden dem. Jeg forstår ham jo egentlig godt, men jeg synes stadig det er ærgerligt, fordi det jo er en begrænsning for mig. Kompromis. Det som et parforhold (også) handler om.

Der er kameler der skal sluges. Nogle af dem er store og kræver øvelse og en liter mælk til. Jeg forsøger så godt jeg kan og tænker først og fremmest på min mand, da jeg faktisk synes det er ham det må være sværest for. Det er ham der står i midten og skal træffe alle de svære valg – og det kan bare ikke altid være let. Heldigvis er vi gode til at tale om tingene og så véd jeg, at han altid har mig med i sin top prioriteringsliste. Altså helt oppe i top 3, der hvor børnene også er. Det beundrer og respekterer jeg ham inderligt for – det tror jeg nemlig ikke der er særlig mange forældre der gør.

Min drøm er, at min bonusfamilie ikke begrænser min 3’er familie, til et punkt hvor jeg føler at kompromisset er for ofrende. Man har lov at drømme og i øvrigt – alt løser sig. Det har det i hvert fald gjort indtil videre.

Den er min!

…. jeg fandt den, og købte den; Sørøver Sally på vinyl. Jeg er begyndt min samling og indtil videre går det godt. Det er jo simpelthen det hyggeligste, at høre knasende plader – også selvom det er Zeppelin for fuld smadder, fra man slår øjnene op (stor tak til Robert).

Godt tip til dunken

Jeg har fået et virkelig godt tip. Fra min moar.

Efter min krop er blevet hus for en anden, opfører mit system sig ikke heeelt som det plejer. Min mave f.eks., har det med at leve sit helt eget liv, til stor irritation for huset aka. MIG!

Jeg blev derfor anbefalet en morgencocktail (nej, ikke den af tomatjuice og sprit – desværre), som skulle gøre sig til slyngveninde med maven. Jeg har dyrket det en uge nu, med overraskende positivt resultat. Opskriften er simpel og overskuelig. Eneste minus er, at det skal laves frisk hver morgen, så olierne i frøene er friske og funktionelle.

Det hele kværnes i en lille minihakker maskine og drysses ud over en form for yoghurt med acidophilus, der er en mælkesyrebakterie, som hjælper maven til at være i balance. Jeg strøer også et lille pift at rå kanel udover, især hvis det er naturel yoghurt, der godt kan være ret syrligt fra morgenstunden (hilsen Ninna, der fik serveret sødmælks appelsin yoghurt MED sukker på, når hun var på besøg hos farmor og farfar som lille).

Ps. det kræver ikke mere end under ½ teske af hver kornsort, pr. portion.

 

 

Chiafrø

Hørfrø

Sesamfrø

Den kedelige (her er kanelet godt)

Den sjove (der selvfølgelig indeholder sukker)

… og selvfølgelig – masser af vand (min evige udfordring! Jeg hader at drikke vand og skal dagligt tvinge mig til det – effekten af det, er jeg naturligvis fan af)

‘I slår jo jeres baby ihjel’!

For noget tid siden postede jeg et indlæg (læs her), der satte skarpt på problematikken om enkelte folks bedrevidenhed, omkring det at skulle kælve en baby. Der er imidlertid kommet en ekstra og måske endnu mere irriterende dimension på. Det er noget jeg har været inde på tidligere og som jeg kan blive både vildt hidsig over og ked af, på samme tid.

home

I øvrigt ELSKER jeg vores lejlighed med alle dens fine detaljer og høøøjt til loftet

Min mand og jeg bor som bekendt på Nørrebro. Det har vi gjort af helt egen fri vilje. Det er ikke noget vi er tvunget ud i, som vi blev nødt til i mangel af bedre, eller som var sidste udvej. Vi søgte faktisk helt bevidst på Nørrebro/Frederiksberg, da vi skulle købe lejlighed for 2 år siden. Vi søgte også ved vores fulde 5 efter en lejlighed. Ikke et hus, eller et rækkehus. Nej, en lejlighed. Det gjorde vi fordi det er første prioritet for os og fordi vi ikke har behov for have, garage og bryggers. Det var altså ikke fordi vi ikke havde råd til et hus – vi vil bare ikke bo i et.

Alt det her, er åbenbart VIRKELIG svært for visse andre mennesker at forstå. Og når jeg skriver virkelig med store bogstaver, så er det fordi det er sådan det er. Hvis i vidste hvor mange gange jeg har fået spørgsmålene – ’Nå, er der så plads til familieforøgelse i Københavner lejligheden’? Eller ’Jamen hvad så, skal i blive boende på Nørrebro med en lille baby’? Eller ’Er der så grønne områder der på Nørrebro’? ’Du får jo nok andre prioriteter når babyen kommer’. ’Hvad gør i så med børnehave’? osv., efter jeg har fortalt, at jeg er gravid.

home1

Det her elsker jeg også. 5 min. væk fra min hoveddør

Alt sammen spurgt med slet bekymret mine, eller lettere nedladende smil i mundvigen. Jeg skal virkelig tælle til 10 for ikke at sige; ’Ja, altså nu har vi jo 150 kvm. at boltre os på, så mon ikke der er plads til en baby? Hvordan er det med jeres hus? I har 130 kvm, ikke’?! ’Ja, hvorfor skulle vi ikke blive boende på Nørrebro? Jeg er sikker på at alle gangsterne, rockerne, de glubske hunde og farlige indvandrere nok skal holde sig i skindet’! ’Om der er grønne områder? Jeg kan tælle de første 10 fede legepladser et spytklat væk fra os. Hvordan ser det ud med det i Hvidovre’? ’Det kan da godt være jeg får andre prioriteter, men en af dem bliver nok bare ikke at rykke væk fra byen og mine egne værdier, bare fordi jeg får en baby’. ’Tja, 3 af de bedst ratede børnehaver i København ligger på Nørrebro – det må være godt nok til vores basse’.

Dét der bliver jeg bare så inderligt glad i låget af

Jeg bliver fandme så pisst altså (ja, fandme). Den der forudindtagethed om at Nørrebro er helvedes forgård, får mit blod til at boble. Specielt fordi de her mennesker der troner fra deres fordomsborge, med stor sandsynlighed aldrig har sat deres ben på Nørrebro. Deres projektioner har de formentlig fra en nyhedsudsendelse, indtaget over de varme frikadeller, bag 4 solide murstensvægge (indsæt fordom her). Jeg stiller da aldrig spørgsmål til det sted folk vælger at bosætte sig (i hvert fald ikke til deres face). Heller ikke når det er i Måløv, som for mig ville være det samme som at skære min pulsåre over og langsomt forbløde. Det må være folks eget valg. I øvrigt har jeg aldrig boet i Måløv og kan derfor heller ikke tillade mig, at stille lettere nedladende og fordomsfulde spørgsmål omkring det (i hvert fald ikke til deres face).

Vi har alle forskellige prioriteter. Roberts og mine er at være tæt på byen. Mærke liv, have muligheden for at tage ud og drikke kaffe (også med en barnevogn), uden at skulle køre efter det. Vi sætter pris på at kunne cykle ind i byen og være tæt på vores omgangskreds. Selvfølgelig skal vores barn gå i en spitze børnehave og en verdensklasse skole, men det er der heldigvis rig mulighed for på Nørrebro. Endda en udflytter børnehave oveni hatten! Vi har en god gård med masser af plads til leg, hvor der er mange andre børn og så er vi velsignet med de sejeste legepladser over det hele. Faktisk tænker jeg, at det kan være en mulighed for ekstra tid med sit barn, da man er tvunget til at gå med. I et hus med tilstødende have, kan du jo bare slippe øglen løs.

Dét der bliver jeg en lille smule klaustrofobisk af

Der er plusser og minusser ved det hele. Lejlighed i indre by, har bare flest plusser for mor og far i den her familie. Jeg synes ikke det er synd for min baby, at den bliver et bybarn. Så længe dens forældre elsker den ubetinget, så tror jeg den overlever så fint! Hvis bare alle andre troede det samme.

Til kamp mod tør fiskehud

hud

Pæn æske, hva’?

Her om vinteren får jeg altid så latterligt tør hud, i mit lille fjæs. En skavank jeg har haft fra babystadie. Jeg sørger for at proppe mig med gode olier, fedtholdige frø og andre sager, der kan hindre sandpapirs tilstande.

Desværre er det bare langt fra nok. Jeg må samtidig sørge for, at spæde til med gode cremer, olier og vigtigst af alt – en god serum.

Jeg har i lang tid brugt ISclinical, som jeg er overdrevet glad for. Det er bare så åndssvagt dyrt og selvom jeg ikke har noget imod at betale gode penge, for at slippe for at ligne en fisk strandet på land, har jeg vurderet at det er tid til at prøve noget nyt.

Derfor har jeg købt den prisvindende serum fra Vichy. Den har skabt overskrifter og artikler i den mere overfladiske del af nyhedssektoren, så nu må den prøves.

Er der nogle der har erfaringer med den?

Når den lille i maven, ikke er den mindste i kroppen

Jo ældre jeg bliver, jo mere ønsker jeg at være tæt på mine forældre. Tættere i det mindste. Der er 350 km. imellem os, så spontane smutture skal bestilles á la carte.

Jeg er død misundelig på dem, der lige kan drible forbi søndag eftermiddag til boller, eller onsdag aften til lasagne. Især nu, hvor barnebarn nr.3 og mit første eksemplar melder sin ankomst. Mest af alt kunne jeg bare rigtig godt tænke mig, at mine forældre fik et forhold til min datter, der tæller mere end en kind-sherifstjerne og et ’du er vel nok blevet stor’, 4 gange om året.

Heldigvis er mine forældre (især min mor) ret sej til at komme over og agere redningsplanke / mårmor og mofi (min nieces betegnelse), ganske ofte og med hurtig udrykning. Min mor har valgt at trække stikket til arbejdslivet her d.1/5, bl.a. (hørte jeg hende sige), for at få mere tid til diverse afkoms afkom. Min far bliver ved – lang tid endnu, hvis min spåkugle taler sandt.

fam

Hva’ba’?!

Nu går rejsen jo begge veje og jeg planlægger at fylde min lange barsel op, med en masse ture til det Sønderborgske. Man kan jo tage en ret sej flyver, der overstår turen for dig på kun 20 min.

Robert og jeg kommer aldrig til at flytte tilbage til Sønderborg. Mine forældre kommer heller ikke til at flytte til København. Og selvom jeg ville ønske de gjorde, ville udfaldet nok mest minde om den glade løve, der blev fragtet ud af sine vante rammer og det jo synd, ik’? Som så meget andet handler det vel om prioritering, planlægning og snilde – det er jo bare det, jeg så gerne ville undgå.

Åh. At være 4 år igen.

At vælge den rigtige karet

Barnevogn? Babykaret. Noget man bare skal have, når man bager et barn. Det er faktisk ikke rigtig noget, jeg har set frem til at shoppe. Ikke som med babytøj og dims, men det skulle jo gøres.

Faktisk troede jeg det ville blive totalt easy. På nettet havde jeg nemlig luret den der Cybex, som både så enkel og fix ud. Det var den som sådan også.. den var bare ikke helt i skabet. Nå ja, og så kostede den 15.000,- med autostol und alles, hvilket jeg faktisk godt ville have betalt, havde den været præcis som jeg ville have den.

I stedet måtte vi så ty til Emmaljunga, da alt det andet var noget jask. Helt ærligt – jeg har bare aldrig set mig selv som Emmaljunga typen og det var derfor også med noget tung mave, at vi besluttede os for den. Men hun skal jo fragtes rundt i noget.

Da vi kom hjem om aftenen, gik jeg amok på nettet. Min søster har haft en Brio ‘Go’ vogn, som er sej, enkel, fix og.. ENKEL. Ingen krummelurer og unødvendige dimmeldutter. Desværre er den udgået og laves ikke mere. Så i stedet gik jeg på den Blå og bom – der var den. I perfekt stand, med autostol og helt svineriet. Vi tog ud og så på den lørdag aften – og så købte vi den sgu. Jeg har det meget bedre med den beslutning og det føles rigtigt i maven. For christ, jeg kommer jo til at køre formel 1 med den vogn og den må gerne være lidt chic. Hun kommer til at ligge så fint uanset om det er den ene, eller den anden model.

Hurra for Brio!

 

Emmaljungaen, som vi faktisk bestilte mens vi var der. Bare ikke mig altså

 

Cybexen, som jeg stadig synes er top sej. Det virkede bare som om stellet kunne crashe, bare man pustede på det

Og her er vinderen så. Brio vognen. Pæn, ik’?

Alt hvad du vil have – lige her

Hej weekend. Farvel weekend. For helvede hvor går det bare alt for stærkt!

Jeg havde den (indtil videre) bedste weekend i 2016 og jeg ville ønske den kunne vare for evigt.

8

Pæn mand – pæn sjus!

Fredag skød vi i gang med en tur på altid dejlige, Kul. Normalt ville vi jo have startet med sjusser og musik battle i køkkenet. Normalt = pre-preggo. Det blev modificeret lidt til at Robert startede med en sjus og jeg kiggede sultent på. Jeg har faktisk ikke hungret efter hverken sprut eller cigaretter, da jeg indtil for ca. 14 dage siden, var for træt til at hæve et glas til munden. Men øh, jeg kunne have bundet en flaske whiskey og kæderøget en pakke røgsøm i pendulfart, da vi stod der i vores hyggelige køkken.

4

Jeg havde taget glimmer og nitter på.

9

Jeg siger jer – den sjus jeg fik på Kul var overdådigt god (helt sikkert bedre med lidt vodka i, men…)

5

Først små hvedeknopper med løgkompot

1

Så kød, kød, kød og gode sager

6

Og til slut, banansoftice med karamel og cumble. YUM!

Nå, men inden middagen tog vi på Noho for en jomfusjus. Mærkeligt sted, som ingen af os helt forstod. Det var lidt kaotisk og kunne ikke helt bestemme sig for, hvad det gerne ville være. Kul derimod – dét forstod vi. Bedste stemning, fantastisk mad, gedigne sjusser (også dem uden alko), top service og overdrevet, fed musik. Vi havde nogle gode timer, inden vi krøb hjem i gården til re-run af X-faktor. Perfekt aften.

Lørdag stod vi op da vi vågnede og hoppede hurtigt i bilen for at finde noget morgenmad. Det var med at tanke godt op, da formiddagen stod på babyshopping. Heldigvis var det faktisk ret smertefrit og en hyggelig oplevelse, som gik lettere end nogen af os havde turdet håbe på. Efter indkøb til den mindste, havde vi en date hos min veninde Anna, der rejser til London om 1 uge – i et halvt år. Der var dejlige forfriskninger og søde mennesker, som berigede min lørdag.

7

Vi nappede ‘Kære Børn’ i Valby. De var så søde til at hjælpe og der var PLADS!

Resten af dagen brugte vi på noget barnevogns tjams (mere om det i et andet indlæg) og på at se Grammy i hed affære med en hjemmelavet burger.

Søndag blev jeg vækket af min søde mand, med hvem jeg havde en træningsdate. Jeg var trættere end Sarah Jessica Parkers bryster, men jeg ville med, så jeg slæbte mig op og i træningstøjet. Det er jeg rigtig glad for jeg gjorde, for det var dejligt at bevæge flæsket lidt. Robert blev og tog et pass mere, så jeg gik hjem fra Frederiksberg imens jeg havde min mor i røret til hyggeligt snik-snak. DEJLIGT med sol og blå himmel i går.

3

Det perfekte morgensæt

Hjemme lavede jeg god morgenmad til Rob kom hjem og senere på dagen cruisede vi en tur til Dragør, hvor Roberts søster bor. Det der med at tage på spontan søndagsvisit gør man altså for lidt. Det var jo så hyggeligt bare at sludre helt uformelt over en kop kaffe i en times tid. (Nåh ja, som bonus var der friskbagte pølsehorn og drømmekage. Flomme var glad).

2

Kan i se hvad det der er? FORÅR loading.

Egentlig ville vi have været i biffen, men vi droppede det til fordel for dejlig mad og ’Bedrag’ i hytten. Jeg ser den der serie, hvilket jeg ikke helt forstår hvorfor jeg gør, for jeg synes det er det arveste gøgl!

10

Min gamle ven var også ude i går

Og således, vupti og farvel weekend. Heldigvis byder min mandag eftermiddag/aften på gensyn med længe savnet Maria, som jeg glæder mig til at bruge timer med.

Older posts