Karkluden fra Århus

At gro et menneske

rob

Jeg behøver ikke sige, at det er ham her der er faren, vel?

Nu da katten (babykatten) er ude af sækken, bliver det faktisk lidt lettere for mig at blogge igen. Det har været svært ikke at kunne ’tale’ om det, da det ligesom er kirsebæret på toppen af det hele, lige for tiden.

Der er mange tanker der jerner rundt i et system, der konstant break-dancer. Det har været (og er det stadig) rigtig svært at slappe af og bare nyde, at der endelig er landet en lille kærlighedsøgle i kagebeholderen. Sådan et fertilitetsforløb fucker lidt med din ro og fornuft og har gjort mig overnervøs for, at noget skulle gå galt. Sådan har jeg naturligvis ikke lyst til at have det. Jeg vil jo nyde og surfe på den skarpeste bølge af lykke, fordi jeg faktisk synes jeg har fortjent det.

Heldigvis bliver det hele tiden lettere og jeg slapper mere og mere af. Min dunk er begyndt at bule så baby fint, min hud har sjældent været smukkere (ej heller mere tør), min appetit har aldrig været større og jeg har heller aldrig haft det så godt med at spise lige hvad jeg lyster, uden snerten af uforskammethed. Jeg har så også kun taget 2 kilo på de første 3 måneder og selvom der er røget væsentligt flere brødmadder med smør ned, end der plejer, er det ikke fordi jeg ligger i pomfrit drop (bevares, jeg kunne godt)!

rob2

Jeg forsøger at styre mit madindtag – men øgleungen kan godt lide sig en bid kage!

Vi har fortalt det til børnene (ja, og alle andre) og de er ovenud lykkelige. Det er faktisk ikke engang at underdrive det. De blev simpelthen så glade over nyheden om en kommende lillebror- eller søster og de tæller allerede dage. Det var naturligvis en kæmpe lettelse for faren og jeg, at de ikke spyttede os i hovedet og bad om at blive forflyttet. Mest af alt for Robert, der absolut har været fortrøstningsfuld ved tanken om at overbringe nyheden til de små, men stadig temmelig nervøs – og det forstår man jo faktisk godt.

Jeg fordøjer stadig tanken om at der vokser et barn, et MENNESKE, indeni mig, som jeg skal tage mig af, passe på og beskytte resten af mit liv. For at være ærlig synes jeg det er ret syret at forholde sig til og jeg er glad for at jeg har endnu et ½ år (!!) til at fordøje, forberede og blive tættere på klar. For jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg når at blive helt klar, inden lille-dragen kommer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karkluden fra Århus