Flotte farver, bamsedragt og lukkede døre

Apropos smukke farver – gårsdagens aftensmad

1.Oktober. Det er officielt efterår! Efterår har i mange, mange år været hadesæson for mig. Det har altid været forbundet med vildt dårlige minder og ekstremt nedturs oplevelser. Det er heldigvis begyndt at vende lidt, kan jeg mærke .Lyset er vildt smukt med alle de forskellige farver, der er en særlig duft og så elsker jeg (faktisk), at jeg kan begynde at tage mine yndlingsjakker i brug. Dem der som stadig flatterer ens lille krop, før man skal i uformelig bamsedragt om lidt.

I går fik vi de små, for første gang i ca. 3 uger. Selvom jeg tror de savner os (nok mest deres far), når vi ikke ser dem så længe, så tror jeg faktisk ikke de tænker nærmere over det. Vi spurgte selvfølgelig interesseret ind til, hvad der var sket i deres liv, som blev besvaret uden større drama, eller store armbevægelser. Børns liv er i sandhed også præget af rutiner og (tror jeg) bekymringsfrie dage. De har det godt hos deres mor, er i deres hverdag med fritidsaktiviteter og venner og det jeg tror de havde glædet sig mest til, var at få deres feriegave. Simpel living. Befriende.

Store og lille

Aftenen forløb da også uden de helt store udsving. Rob og jeg lavede mad, mens de små dimsede rundt og efter dinner, havde børnene som vanligt hos os, deres pligter med at rydde af bordet og smøre madpakker. Jeg har bemærket de sidste par gange de har været hos os, at de fortrækker mere og mere til deres værelse efter mad og hænger ud der, indtil det er sengetid. Noget jeg husker fra min egen barndom. Det er bare så flippet at de er kommet i den alder, hvor det at underholde sig selv rent faktisk er en realitet. Samtidig føler man som den voksne, at man burde være sammen med dem hele tiden, fordi vi ser dem så lidt. Men faktisk kan jeg godt lide tanken om, at de føler sig så hjemme hos os også, at de bruger deres værelse til at hænge ud og være sig selv på.

Den lille store, i gang med at organisere alt sit beautygear. Åh, det kunne jeg også bruge lang tid på i hendes alder

Weekenden byder os ikke det store. Heldigvis. Jeg har brug for ikke at lave en dart, i mit eget dejlige hjem og mine egne omgivelser. Efter work i dag, har jeg en aftale med en meget savnet Maria, til kaffe og en sludder og i aften står som vanligt på family night og pyjamas party i stuen. I morgen tidlig tror jeg min radbrækkede krop, igen er klar til træning (seriøst! Jeg har brugt 20 min. på at komme til og fra stol de sidste 2 dage – sørgeligt syn) og resten af dagen skal der dappes rundt! Søndag igen lidt træning, den lille skal spille fodbold og jeg skal… det ved jeg ikke? Ikke noget!

Halleluja hvor bliver det dejligt!