En California historie slutter

Virkelig god morgenmad

Her ville jeg (også) gerne tilbage til – The Village Idiot

Vi er hjemme! Det er ubeskriveligt. Bogstavelig talt er det en ubeskrivelig følelse. Det første ord der falder mig ind er; ambivalent. Det er beyond fantastisk at være hjemme i egen lejlighed. Hvor der dufter velkendt, trygt og rart. Hvor der er en vaskemaskine, som tryller ens tøj rent på 0.5, hvor køleskabet kan fyldes med grønt og ikke-tilberedt mad, hvor der er en fluffy dyne og en til HVER (jeg bliver bare aldrig en dobbeltdyne kind a girl), hvor der er masser af rum at være på og hvor alle mine ting har hver sin plads. Dét er rart. Hvad der ikke er så rart, er at være tilbage i Sibirien. Seriøst, der er minus grader her jo. Hvor der ikke er lyst hele tiden og store, svajende palmetræer, der indikerer ferie og frihed.

Farvel LA (VRÆL)

Det blev skumring da vi sad i flyveren og ventede. Og meget, meget fint

Inden vi var i luften, var det blevet mørkt. Byen bløder

Når alt det så er sagt, har det været den bedste ferie. Jeg føler vi tog afsted i går og jeg har det som om vi har været væk i 1 måned. Endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at jeg virkelig elsker USA. Jeg er fan af det der ‘more is more’ koncept, på et plan hvor jeg sagtens kunne se mig selv bo i det. Alt er stort og overvældende. Bilerne er kæmpe, landet er enormt, menneskerne er en anelse for meget og du kan få stillet din lyst, til hvad end det måtte være, på 5 minutter.

Ja Hej. Velkommen hjem – må vi komme ind?

Jeg er stor tilhænger af deres måde at være på. Alle, (og det var ALLE), er venlige, høflige, interesserede og meget lidt berøringsangste. Det gør mig glad og giver mig en lyst til selv at være et venligere menneske overfor fremmede. Det der med at ekspedienter, servitricer, tilfældige mennesker og personale generelt, imødekommer dig med det samme, i stedet for at gemme sig og glo på dig, som om du er til besvær, er svært beundringsværdigt og seriøst noget vi burde kopiere her i ego-DK.

Madder (og en lur) skal der til

Alt i alt har det bare været en virkelig god ferie for mig, på så mange niveauer. Klimaet har forvandlet min hud, til noget der minder om en babynumse, maden har gjort mig lidt blødere i kanten (godt jeg lige nåede at træne mig somewhat skarp inden afrejse), friheden har gjort det lettere for mig at trække vejret helt i bund, valutakursen har suget min pung lidt lettere, min mand har gjort mig (om muligt) endnu mere forelsket, solen har farvet min hud nougatbrun og mit hår platin-honning-blond og ferie har ladet mig op til et nyt kapitel.

Jeg læste og blev færdige med begge medbragte bøger på turen. Derfor måtte jeg købe mig til mere læsestof. Det blev til denne her. When in LA, ik’?

Om lidt starter jeg i skole. Om små 2 uger faktisk. Jeg glæder mig overdrevet og vildt, til at tage hul på et nyt eventyr, som forhåbentligt tillader mig at opfylde min drøm, om at kunne ændre mit arbejdsliv.

Tak til jer der har læst med

Nu har jeg lige et par dage, til at lande og forstå at jeg ikke længere skal se frem til et USA eventyr, men at det rent faktisk er udlevet og ‘overstået’. Jeg frygter hverdagen. Det gør jeg helt ærligt. Jeg er et bedre menneske, når jeg kan gøre hvad jeg vil og ikke bliver dikteret at bruge min tid, på noget jeg i bund og grund ikke har lyst til. Jeg har ikke lyst til at undvære min mand så mange timer om dagen (ja, det lyder vattet – I know), men det bliver mig en evig gåde, hvorfor man skal bruge mere tid væk fra dem man elsker, end sammen med dem? (ja ja, så man kan tage 3 uger til US – men i ved hvad jeg mener, ik?).

Vaskemaskinen er færdig – for gud ved hvilken gang. Hverdagen kommer allerede snigende…. Gys!

Heksen er tilbage!