Hans sataniske majestæt djævlen, er tilbage!

Forestil jer, kun at kunne se dét her på begge øjne?!

Det skete igen… Den fucking migræne! Jeg fik igen i går et anfald. Et ret voldsomt et af slagsen oveni. Jeg HADER det. Hader det så meget, som jeg slet ikke kan beskrive. Mest fordi jeg bliver så latterligt bange hver gang. Følelsen af ikke at kunne se/orientere sig, mixet op med en hovedpine der er så sylende modbydelig, gør bare ikke noget godt for mig. I går blev min venstre hånd også fuldstændig følelsesløs, så det er jo bare super!

Jeg måtte derfor gå hjem fra arbejde, aflyse min tid hos psykologen og hoppe i seng – Maude style. Jeg sov 2½ time, men vågnede op med stadig hovedpine og omtumlet, som havde jeg siddet fast i en forhindring i et hurlumhejhus. Børnene virkede også ret færdige. Da vi havde spist madder om det store kolde bord, forduftede de ind i seng, hvor de krøb i nattøj og læste bøger – frivilligt!

Hen af aftenen var det lidt som om min hals også begyndte at kradse. Tjek – som i sygdomskriller. Jeg afskrev det, som et eftershake af migræne omgangen og puttede mig ind til Robert med min dyne. Selvom jeg har sovet af helvede til i nat, stod jeg alligevel op kl. 06 (no comments), for at træne. Jeg bliver simpelthen så stædig, når først jeg har sat mig noget for og så kan jeg heller ikke lige forene mig med, at jeg skal til at være syg!

Altså har i set traileren? Eller 1’eren?

I aften har jeg ikke lyst til andet, end at gentage det der med Robert og en dyne, måske i en biograf. Rob vil gerne se Sinister2. Jeg vil helst være fri – men måske jeg godt kan lokkes, hvis jeg får en pose med snolder, som jeg kan gemme mig bag.

Syg nu? Og det bliver et stort ’NEJ TAK’ herfra!