Et strammere kødtornyster og snarlig take-off

Mest ik’? Så drømmer jeg bare om dén der!

Frivillig opståning kl.06. 2 dage i træk. For at tage over og træne?! Den sidste 1½ uges hårde arbejde og skånekost har dog belønnet mig. Fordi jeg stadig har et nogenlunde fornuftigt muskelskelet, skal der ikke så meget til for at stramme op, da jeg ikke skal starte fra scratch. Heldigvis. Det er dejligt at have det bedre i kødtornysteret og ane strammere resultater.

Jeg kan godt mærke at der har været knald på, siden vi kom hjem fra Østrig. Derfor glæder jeg som en croissant der skal skylles ned med kaffe, til at komme til Paris i morgen. Ned og vågne når jeg vil, spise morgenmad når jeg er klar, have fri fra træning og slippe for nogen anden agenda, end den min mand og jeg finder på hen af vejen.

Hvad gir’ i mig? Det er snart 4 (!!) måneder siden?

Først er der dog lige et DHL løb jeg gruer for at få overstået. Jeg har ikke løbet i virkelig lang tid og jeg tror egentlig ikke min fede (indsæt selv skældsord her) ankel, er specielt klar på det der løb. Oh well, jeg har pakket tasken med løbegear og bomuld til når jeg lander over målstregen, kold og våd, fordi jeg må kravle rundt.

Jeg fik heldigvis vasket og fixet det meste til afgang i morgen, så jeg slipper for at stresse over det, når jeg kommer hjem i aften. Ja! Jeg er sådan en type, der godt kan lide at have det hele på plads, 2 år i forvejen. Lettere irriterende, men man lærer at leve med det! Ik’ Robert?