Miss Winehouse

Stakkels Amy! (ps. opturs torsdag)

ami2Under al den der eyeliner og gigahår, lignede hun virkelig bare en helt almindelig ‘whatever’ pige

Plim, så blev det fredag og 1 hel arbejdsuge er gået. Jeg bliver STADIG skræmt over, hvor hurtigt tiden rent faktisk går. Og jeg bryder mig heller ikke videre om det.

I går da jeg fik fri, driblede jeg over for at mødes med Robert til en omgang svedning. Det var dejligt nok – altså at mærke, at der stadig er liv under levn fra rødvin, nutella og feriefrihed. Det var ikke en sindssygt lang work-out, men nok til at jeg følte, at jeg havde trænet det jeg skulle. Et hurtigt bad og en frisk T-shirt derhjemme og så cyklede vi mod Guldbergsgade. Jeg foretrækker Empire, når jeg skal se film på det store lærred, fordi det er en hyggelig bif med god benplads og stor sandsynlighed for at få en sofa. Hallo!?

amiSMAG

Vi spiste en hurtig bid på SMAG i Elmegade og fik en kop vin på den lille fine kaffebar ved siden af Le Fix, hvor vi begge bliver tuschet.

Og så var det tid til Amy. Stakkels, stakkels Amy.

Det var en virkelig fin dokumentar. Enormt sørgelig og ganske tragisk, faktisk. I virkeligheden var hun jo bare en lidt forvirret teenager, med en fuldstændig unik, fantastisk stemme, som blev gjort til eftertragtet skandale stjerne, omgivet af mennesker der ikke kunne finde ud af at passe på hende. Især ham der Blake, hendes formodede mand, var da en idiot af rang. For ikke at tale om hendes pengegriske fjols af en far.

ami1De havde ikke flere vinglas, så vi fik kopper. Perfekt!

Vildt at se hvordan hun krakelerer og bliver ødelagt – og hvor langt hun ville gå for kærlighed. Noget jeg sagtens kunne identificere mig med.

Da Amy var båret ud i bordeaux ligpose, cyklede Rob og jeg hjem og drak rødvin. Det var skønt. I køkkenet med åbne vinduer og Amy’s 1. album i højtalerne. Det var svært at gå i seng, både fordi det der rødvin smagte virkelig godt og fordi vi ikke skal se hinanden i 2 dage nu. Ja! Det er måske lidt pylsk, men det er sådan jeg har det.

ami3Godnat

Kl. 16 står søsteren min klar med barn, barnestol og kæmpe mave og så drøner vi til Sønderborg i vores bil. Det bliver hyggeligt og jeg glæder mig. Til hele weekenden!

2 kommentarer

  • Denice

    Du burde næsten se dokumentet Club 27, som mere handler om hendes far… Man får et lidt andet og mere positivt syn på ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Det kan da kun hjælpe, for i dokumentaren virker han temmelig hjerteløs. ‘Hun har ikke brug for rehab’ – Øh? Hvem er på stoffer!?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miss Winehouse