Hvad vil I egentlig ha'?

Savl-sovning og glimmersko

torJo Nesbø er yndlings krimiforfatter. Jeg har slået op med Jussi – for evigt! (måske)

Vildt hvor hurtigt det kan blive torsdag og snart enden på en arbejdsuge. Det passer mig fint, skal det lige siges. Faktisk glæder jeg mig til at komme til Sønderborg i morgen og være sammen med familien i rolige omgivelser. Jeg prøver at mindtricke Robert til at tage med alligevel, men det er som om det ikke helt har givet pote?

I går efter arbejde gjorde jeg noget, jeg ikke har gjort i 100 år. Jeg smed mig hjemme på sofaen med en bog, læste til mine øjne blev tørre og usamarbejdsvillige – og så tog jeg en skraber. En af dem der hvor man vågner med savl i hele face og en total rundforvirring. Rob var begravet i work og min lyst til at agere kokkerende husmor var under 0. Derfor cyklede jeg op på yndlingsstedet og hentede 3 salater til os hver.

tor1Det er simpelthen det lækreste, sundeste mad! Hummus er selbsgemacht por moí – nogle gange er jeg altså temmelig husmoderlig!

Resten af aftenen blev brugt på læsning og på at se en dokumentar om Christian Louboutin og alle hans kunstværker. Indsæt dybt SUK her. Tanken om at jeg har de absolut smukkeste Lobou’er stående i mit skab, som min møgankel ikke tillader mig at have på, er som at få en mavepuster der ikke går over!

louMultiglimmer med guldhæl og peep toe. Arhmen altså!

I eftermiddag bliver der desværre ikke tid til savl-sovning. Min svulmende krop trænger til at blive pisket, så kl. 17 står den på træning! Om jeg gider? Næ – på ingen måde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad vil I egentlig ha'?