Tredje møde med psykologen

De har lige skiftet lokaler og dørskiltet skriger mere amatører end psykologer – men det er heldigvis ikke tilfældet

Så har jeg igen siddet i den varme stol. I virkeligheden er det jo bare 60 minutters blabren fra min side. Altså, hun stiller en masse spørgsmål, som jeg så svarer på. Når jeg lige sidder der, kan jeg godt tænke ‘øhm, hvad får jeg egentlig ud af det her’? Men når jeg går der fra, begynder hele systemet at tygge sig igennem alle ordene og fordøjer dem som en slange opløser en antilope.

Det er meget personlige og dybe tanker og følelser jeg efterlader i det lille lokale og meget af det, har jeg egentlig ikke lyst til at dele her, fordi det virker alt for hårdt og iskoldt, hvis det bare får lov at stå alene på en skærm. Hvad jeg kán gøre, er at summe indholdet af vores samtaler op.

Jeg får naglet nogle ting fast, som knaser indeni mig. Samtidig får jeg (heldigvis) anerkendelse og ‘medhold’, i at det jeg går og føler og til dels har dårlig samvittighed over, er fuldstændig legalt, normalt og acceptabelt. Det hjælper. Mere end i forstår.

At min relation til det ene barn fører og er langt længere fremme, end til det andet, står nu soleklart. Det har både noget at gøre med personlige værdier og styrker at gøre, men samtidig også det faktum, at nogle mennesker svinger man bare bedre med end andre – det også gøre sig gældende, når det er børn man har med at gøre.

WORD!

I dag sagde min psykolog blandt andet, at de voksne i en bonuskonstellation ikke altid skal have det så dårligt over, at børnene vokser op i to verdener. At de er tvunget til at omstille sig fra hjem til hjem og derved også følge to regelsæt. Hvis rammerne er kærlige og respektfulde, kan det faktisk være ganske givende for børn, at vokse op med to forskellige dagsordener og det er værd at tænke på, når man synes det hele gynger på ujævn grund.

For hver gang jeg er der, falder flere og flere ting på plads. Jeg får ikke nødvendigvis opgaver med hjem, der gør mine udfordringer lettere, men jeg får en forståelse for hvorfor jeg føler og agerer som jeg gør og det i sig selv er så med til, at jeg kan slappe bedre af og acceptere tingene som de nu engang er.

Så hermed og til næste gang der er nyt – de af jer frustrerede bonusser, der sidder og overvejer en tur hos hjernepilleren; se at komme afsted. Det er så godt givet ud!