Sommerhus love og Nørrebro længsel

Min udsigt – hele dagen

En hel dag i sommerhus salighed går på hæld. Det har været en absolut begivenhedsløs dag, der ikke har budt på andet end solbadning og læsning. De eneste gange jeg har rejst mig fra min stol, er for at hente kaffe, smøre mig en mad, tanke vand, hente mere kaffe og mixe en eftermiddagssjus til min husbond og mig selv. Helt og aldeles perfekt.

Selvom jeg nyder at der endelig er kommet fregner på min næse og kulør i min dødhvide hud, at vasketøjet kan hænge ude og tørre og dermed dufte nostalgisk af min barndom, at jeg ikke kan høre andet, end lyden af bølgerne der skvulper for mine fødder (bogstavlig talt) og jeg kan pløje halvdelen af en 500 sider lang bog igennem på en dag, har jeg sommerfugle i blodet, over at vende hjem til beton-byen.

Robert savner sit surf-gear, som står hjemme i København. Alle surferne brager rundt i pendulfart lige neden for vores trappe 

I morgen har jeg igen en date med Hr.Jussi Adler-Olsen og ingenting, inden jeg smutter hjem til mine forældre og spiser aftensmad. Bare os 3.

Fredag aften hjemvender mine 3 bjerggeder til Nørrebro og mig. Den mindste har en fødselsdag der kræver hans fremmøde. Faren og jeg lurer lidt på at arrangere soveaftaler til de små lørdag aften. Jeg har brug for at kunne kysse min mand upassende længe, 15 gange på en time, have make-up på og agere somewhat sexy kitten i stedet for joggebuks Jonna. Ja ja, jeg ved godt at det bliver der masser af tid til, når vi om lidt rammer normale børnetilstande igen, men når nu begge kids har ytret ekstrem savn af kammeraterne, kunne man jo nakke hele flueflokken på én gang. Ik’?

Hvad sker der når man ikke længere får eftermiddagssjus kl. 17?

Ps. Det der med at have store børn er the shit. De dribler jo bare rundt og har deres egen fest, hvilket giver Mr. & Mrs. Tingleff plads til at gøre alle de der ting, der ikke blev gjort.