I min feriekuffert

Smadre-Heksen

sportDet der – det er mig når jeg har fået lammetæv i 1½ time!

Min lange lur i forgårs kom mig til gode på squashbanen i går. Vi piskede rundt som 2 fluer i en flaske efter den der latterlige lille bold og svedte mere end en ung Ole Thestrup. Selvom vores spil bliver bedre og bedre, er Robert større, stærkere og hurtigere end mig (ikke bedre – arhrem) og jeg får derfor en del tæv i den der lille kasse. Dét kombineret med mit temperament, som godt kan være temmelig iltert, har kostet et par smadrede ketsjere, dårlig stemning og et slidt tandsæt undervejs. Vi spillede lige knap 1½ time i går, hvor jeg blev smadret godt og grundigt (UDEN vredesudbrud fra min side), men til sidst kunne jeg godt mærke at det var på tide at afblæse kampen, ellers tror jeg vi havde været endnu en ketsjer fattigere i dag.

Resten af dagen blev brugt på at læse bøger og vaske tøj. Det er jo i overmorgen (!!) vi dribler på ferie, så vi skal til at steppe vores game lidt op.

sport2Bog og trekantis – fab!

I dag efter arbejde skal jeg til en 2 timers lang ansigtsbehandling og jeg GLÆDER mig helt sindssygt. Tiden snegler sig afsted når ferie er i berøringsafstand, så jeg har fyldt ventetiden op med gode ting (forkælet lille Heks, I know).

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I min feriekuffert