Ferie forude

Fra ferien sidste år (øhm – noget bedre form end i år. Av)

Om 1 uges tid kører vi endelig på ferie. Jeg glæder mig. Jeg ikke bare glæder mig – jeg er ved at sprænge i luften af begejstring over at komme væk. Væk fra hverdag, hamsterhjul, arbejde, pligter, adskillelse og de samme vante omgivelser.

Jeg har brug for at se på noget andet, slå hovedet fra, høre noget andet end dansk, spise noget andet end broccoli, gå mine små ben i smadder, komme tættere på de små og være sammen med min mand, uafbrudt i 14 dage.

Vi starter med at køre til Sønderborg fredag eftermiddag når vi har sat auto-reply på mailen. Der laver vi lige et stop ved min forældre, får lidt mad, smører os en madpakke og napper en lur, inden vi starter destination Østrig om natten. Ét stræk, 10 timer – Hallo Heidi. Dér venter os et luxushotel hvor vi skal slappe af med pool, wellness, masser af mad og bløde senge – når vi altså kommer hjem fra de daglige vandringsture.

Hvis i år bliver et hit, skal vi vist tilbage til Italien næste år. Så smukt!

Det bliver en prøvelse for hele familien Tingleff. Jeg har vandret i bjerge siden jeg var barn og Roberts og min ferie sidste år, stod ligeledes på vandring i Italien. Det er derimod de smås første vandreferie og selvom vi har prøvet at forberede dem på, at hver dag står på gåtur, tror jeg ikke de er bevidste om hvad de skal ned til.

Rolig. Det er jo ikke fordi vi skal ud på klippevandringer og ekstremklatring 8 timer om dagen, men vi snakker heller ikke 1 times slentren på engen. Det bliver hårdt, uden tvivl, men det gælder om at sørge for at ligge simpel underholdning ind på ruten. Fylde vanddunken med frisk vand fra små kilder, klappe køer på en bjergside, spise madpakker på træstubbe, se murmeldyr på toppen og have gode snakke undervejs. Belønningen kommer, når vi når foden af bjerget og poolen, bøger og mad venter.

Om de kan li’ det eller ej. En eller anden dag SKAL de små med på Cinque Terre turen. Den smukkeste og mest eventyrlige tur, ever

Jeg håber virkelig det er noget vi alle får en fest over. Det er noget jeg har gjort med min egen familie år efter år og jeg har de bedste, dejligste minder fra de ture. Vi var sammen på en helt anden måde, fordi der kun var os 4 på bjerget og det gav bare noget sammenhold. Stedet vi skal være, arrangerer også dagsture kun for børn og jeg tænker, det kunne være sjovt for de små at prøve kræfter med det en dag og så kan Rob og jeg måske tage en lidt mere hardcore voksen gåtur.

Jeg skal kun sove 8 gange mere – SÅ skal vi afsted.