Andet møde med psykologen

2. møde med psykologen er i hus – og jeg er ikke mindre begejstret end sidste gang.

Det er jo ikke fordi jeg får stukket alle nøgler til de hemmelige døre i hånden, men jeg finder stille og roligt ud af, hvor min egentlige frustration ligger og det gør det lettere, at fokusere min energi og finde rundt i labyrinten.

Jeg får helt klart nogle a-ha oplevelser igennem vores samtaler, som udløses af helt enkelte spørgsmål. Det er ret befriende at blive bedt om at tale åbent og ærligt om et emne, der er særdeles prekært og fuld af følelser, uden at blive dømt eller set skævt til.

F.eks har jeg fundet ud af, at min relation til det ene barn et lidt mere gnidret end til det andet. Gnidret forstået på den måde, at der ligger flere udfordringer for mine fødder og større barrierer jeg skal hakke mig igennem. Samtidig har jeg fundet ud af, at min relation til det andet barn, faktisk er forholdsvis problemfrit.

Det kan jo godt virke ret logisk og spild af penge, at komme hjem med noget så simpelt i posen, men det har faktisk sat en masse ting på plads og jeg har fået mere overblik over hele bonussituationen, der godt kan virke som et usamlet puslespil, ind i mellem.

Nogle vil måske pege fingre og smælde med tungen, når jeg her på skrift erklærer at mine udfordringer med det ene barn er sværere og større end til det andet og til det kan jeg kun smælde tilbage. Jeg sidder ved den psykolog af egen fri vilje, lige præcis fordi jeg VIL have det her til at fungere så optimalt som muligt, og jeg er parat til at tage alle midler og redskaber i brug. Samtidig er det en måde for mig, at passe på mig selv, da jeg kan blive temmelig presset i min egen lille krop over det ansvar og de udfordringer, det at dele liv med to børn der ikke er mine egne giver.

Jeg glæder mig allerede vildt til 3. date med psyko.