Hjælp til selvhjælp

Som bonusmor til 2 aber på knap 9 og 11 er det næppe nogen hemmelighed, at man kan være en lille smule udfordret engang i mellem. Det er vel sagtens ikke et nyt emne her på bloggen, men nu er det jo heller ikke en modeblog der handler om ankelstøvler, vel?

I starten læste jeg rigtig meget om emnet. Det er jeg holdt op med. Mest fordi det hurtigt bliver til en ’enten/eller’ debat. Enten skal bonusmoren backe helt off og agere voksenmenneske, der skal opføre sig lige sådan, ellers skal man gå all in og give kærlighed som var børnene ens egne, med samtidig bevidsthed om at det er de ikke helt alligevel.

Jeg har givet lidt op og famler nu i blinde på egen hånd.

Selvom der ikke er konflikter i min bonusfamilie, er det stadig hårdt og krævende at få hjulene til at køre. Det er jo ikke kun 2 børn der skal have det godt i konstellationen. Det er også deres far og deres mor… og mig. Det er ikke altid alle er enige om hvordan tingene skal gøres, og det kan godt give nogle udfordringer når opdragelse pludselig bliver spredt til 2 lejre. Nu handler det jo om at gå på kompromis gennem gefühl. Jeg tror ikke der er nogen der ønsker at de små skal vokse op med ’det kan du gøre hjemme hos mor’, eller ’når i er her så…’ Desværre kan man bare ikke altid komme udenom at høre sig selv sige det, fordi prioriteterne varierer fra hjem til hjem.

Jeg tænker, som tidligere skrevet, rigtig meget på Robert i hele det her virvar. Det er ham der skal agere vægtskål og forsøge at balancere uden at skvatte til den ene side. Vi er et hold og vi skal spille sammen, ellers bliver det ulideligt at være i. Heldigvis er vi rigtig gode til det og jeg har klart giftet mig med en mand der er sejere end gennemsnittet, fordi han er så objektiv og sagtens kan skille situationens ømhed og hans børn ad. Det vil sige når jeg er pisse frustreret, føler mig presset og opgivende, tager han det aldrig som et angreb på hans børn. Hvad er ordet for det? Respekt?!

Selvom jeg godt kan læsse af på Robert, løse de små konflikter i fællesskab med ham og spy med ild når jeg har behov for det, har jeg stadig brug for at få nogle redskaber til at tackle alt det her. Hjælp til selvhjælp om du vil. Det er ikke for at ynke, klynke eller virke som en skrøbelig glasheks, men jeg tror jeg ville have godt af at vende situationen med en, der kan fortælle mig at jeg skal trække vejret ned i maven og generelt agere fugl på hele molevitten. Om man vil det eller ej, er der en masse kompromisser jeg skal indgå, som jeg ikke kommer uden om og som er nødvendige for at projekt ’velfungerende bonusfamilie’ kan virke. Det kunne jeg godt bruge en prof til at guide mig lidt igennem at håndtere.

Jeg har kontakt til en hjernevrider der har speciale i denne slags… Altså bonusfamilier og udfordringer omkring det. Jeg glæder mig helt vildt til første date og håber det kan blive et godt og udbytterigt forhold.