Jeg gider ikke være en mand!

Little, lady-like. (og overdrevet glad, selvom jeg godt nok ligner en snerpet citron)

(Den er lidt lang den her – men det er også længe siden.. og så er det vigtigt.)

Jeg bliver så træt! Faktisk helt ind i knoglemarven træt. Læs med.

I forbindelse med 100års dagen for kvinders ret til at stemme, har der naturligvis været enormt meget fokus på, ja – kvinder. Men også ligestilling, kønnene generelt og hvilken udvikling kvinden har gennemgået i forhold til manden gennem tiden.

Selvom jeg godt kan se problematikken i, at 90% af alle bestyrelsesposter er besat af mænd og at der i store dele af verden foregår kvindeundertrykkelse i så primitiv en grad, at det er uhyggeligt, er der simpelthen for meget hype om, at kvinder stadig er undertrykte og henstillet til kår som var de i 30’erne – i vores samfund that is. Det er lidt en omgang suppe der snart ikke kan koges op mere, hvis du spørger mig altså.

Jeg hørte en udsendelse på P1 der handlede om kvinder i kunsten. En kvindelig politiker udtalte, at hun var overbevist om at kvinder bevidst blev fravalgt fra at udstille på Aros, til fordel for mænd. Hokus pokus. Jeg nægter at tro på at der sidder en direktør, der i øvrigt må være ansat for hans øje for kunst og afviser spektakulære værker, hvis artisten bag er sammensat af XX kromosomer.

Jeg bliver nok ret hurtigt sort/hvid i min tilgang til nogle ting, det erkender jeg blankt. Jeg synes bare ikke der er nogen grund til at gøre alt sværere end det er. Jeg hørte en anden udsendelse, der handlede om ligestilling generelt. Der sad en rødstrømpe type, der bla. gakkede ud over, at der ikke var flere mandlige pædagoger i danske institutioner. At pædagog er et udbredt kvindefag, men at børnene vil have godt af noget mandligt modspil. Den mandlige debattør kom igen med, at det var blevet sværere at være mand i f.eks. en børnehave, pga. de frygtelige sager der har været om mistanke om pædofili og i øvrigt lidt hyssede kvinder, der har tendens til at skabe lidt for meget drama. Hans pointe var, at det kunne være svært at være mandlig pædagog på lige linje med kvinderne – og hvem var skyld i det? Så hakkede frøken rød tilbage med, at lige så snart mandlige roller optræder i børnehaver, er det dem der er ude på bålpladsen for at snitte pinde og lave snobrød, mens kvinderne ender i køkkenet for at bage pebernødder og derved opstår der igen en kønsdiskrimination. COME.ON?!

Omvendt sad der så en mand – eller forsøget på en mand, der ynkede og klynkede over at kvinder har overtaget styringen på alle områder. Vi havde frataget mænd alle deres rettigheder og undertrykt dem i sådan en grad, at han faktisk mente, at der nu skulle en manderevolution i gang for at gøre op med kvinderne. Det kan jeg næsten ikke tage alvorligt.

Selvfølgelig er jeg for at mænd og kvinder skal have samme rettigheder, men jeg synes bare hurtigt det kan blive en jagt på spøgelser. Der er ingen grund til at komplicere tingene yderligere og hvad er der i øvrigt i vejen med at nogle ting er opdelt? Jeg mener, kan der ikke godt være forskel på mænd og kvinder? SKAL vi være lige på alle områder? Kvinder kan i efterhånden ALT selv i dag. Vi kan forsørge os selv, vi kan træne os så store og stærke at vi kan flytte en hel lejlighed selv, vi kan få børn selv, vi kan have sex med os selv. You name it, we do it! Men det har jeg da ikke lyst til. Jeg har lyst til at være den lille, den til tider underdanige, hende der ikke altid kan nå kagedåsen på øverste hylde og må have noget hjælp… forstår i?

Hør her, jeg kan alt selv ( i princippet). Jeg synes bare der er noget charmerende, betryggende og lidt sexet ved at holde fast i kønsroller. Mænd er jo ganske simple. Der skal ikke mere til, end at man beder dem tage den tunge kasse fra øverste hylde ned, for at de føler sig som mænd. Så lad dem da gøre det. Slip for at få ondt i ryggen, ager prinsesse og gør ham glad. Jeg tror på det skaber meget mere harmoni, hvis man på nogle områder lader tingene være som de er, i stedet for at kæmpe for noget, som i sidste ende ødelægger balancen. For ved i hvad? I sidste ende står man med en mand der vil lave revolution og genopfinde sit eget køn og en kvinde der synes mænd er nogle skvat, fordi han ikke længere kan bore et hul i væggen – for det bliver nok alligevel bedst, hvis hun selv gør det. Eller vent – er vi allerede nået dertil?

ALL MAN!!!!