I’ll be back!

Jeg er ikke væk. Jeg har heller ikke glemt jer. Der er bare lige noget der har stjålet mit fokus. I’ll be back!

silence-speaks

Flæske-fornuft og selleri-skinker

betty

Selvom jeg er ret vild med den modbølge, der strømmer ind over os, med opråb om at man ikke behøver have muskler af granit, eller være tynd som en slange for at være lækker, kan jeg alligevel godt blive lidt mat i flæsket.

Jeg kan ikke åbne et socialt medie, en avis, et nyhedsbrev, noget der involverer skrift generelt, uden at læse om mom-body, dad-bod, ’elsk dig selv’, former er frække og what not.

Forstå mig ret. Jeg er (som før nævnt) kæmpe fan af, at fokus endelig er begyndt at ændre sig. Rigtig meget i forhold til de yngste i samfundet, der måske nu får en chance for at forstå, at str. XS og en vægt under 40 kg. ikke nødvendigvis er vejen frem. Det er virkelig fedt at kvinder tør løfte op i trøjen og flashe former i stedet for knogler og befriende er det også, at mængden af nutellabilleder stiger på instagram.

Men pas nu på det ikke bliver en transformeret fitnessbølge om igen. Det kan hurtigt komme til at virke en anelse helligt og i nogle tilfælde som en undskyldning for at være flommet, i et demonstrativt forsøg på at gøre op med ekstrem sundheds-skinkerne. Som udgangspunkt synes jeg jo man skal gøre hvad man har lyst til, så længe der er balance i tingene og det ikke tager overhånd – hverken til den runde eller tynde side, til nutella eller selleri.

Man kan godt (ja, jeg mener mig) blive en lille smule skizofren i virvaret af sundhedstendenser. Jeg har været i begge lejre, siden jeg var 18 år. Fra ekstrem skinny/trænet, til temmelig flomme/flæsket. Jeg øver mig SÅ MEGET på at ligge midt i mellem og dét er den sværeste kombi for mig. Jeg har ikke rigtig lyst til at være helt trimmet, fordi det kræver for meget tid og tankevirksomhed. Omvendt befinder jeg mig rigtig godt i dén krop og knap så godt i trimmet krop med polstret lag. Men det skal jeg blive god til, for det beriger mit liv at være der hvor jeg er nu. Der hvor jeg ikke skal træne hver dag, eller tænke på kost hele tiden. Jeg kan faktisk godt lide at have en røv der er overvejende blød og selvom mussestykket er blevet blødere, er jeg stadig hård som sten nedenunder. At alle andre omkring mig siger, at de synes min krop er flottest som den er nu, er sådan set underordnet… om end tankevækkende!

Alt med måde er min pointe. Både med softice og selleri, men også med flæskeforgudelse.

Den store hemmelighed…

Robert og jeg har haft en hemmelighed overfor de små. Dem har vi sådan set mange af, men lige præcis den her, var en vi godt vidste ville blive afsløret på et tidspunkt – det har bare været et spørgsmål om hvornår?

I lørdags skete det så… mens de var på bedsteforældre besøg.

Se, det forholder sig sådan at for mange – rigtig mange år siden, var jeg kærester med Roberts lillebror. I princippet er de ikke ’ægte’ brødre af blod, men de er vokset op under samme tag og betragter hinanden som 100% brødre. Jeg var kærester med lillebror fra jeg var 16 til jeg var 20, hvor også Robert var sammen med hans eks og moren til børnene. Det skal så lige siges, at ingen af de små nåede at blive poppet inden jeg forlod familien.

Som sådan er det jo ikke nogen hemmelighed og heller ikke noget vi har forsøgt at skjule for dem. Vi synes bare ikke der har været grund til at pensle det i hovedet på dem, før de selv har fået nys om det. Et billede album fra en fællestur til Tyrkiet tilbage i starten af 00’erne, blev altså nøglen til hemmeligheden. Jeg gad godt have set de små i hovedet, da de har set deres bonusmor stå og snave med deres onkel. De synes selvfølgelig at det var helt skørt og gakket, men også ret sjovt og lidt spændende.

Så ude er den, den lille hemmelighedsmis. Sjovt hvordan noget der er ret flippet i en voksenverden, bliver forholdsvis håndgribeligt og ligetil i en børneverden. Hvis bare mange flere ting kunne transformeres på den måde.

NinnaHvad er der sket med min næse?

Vigtig viden, ligegyldig info

the_little_book_of_witchcraft_sign_witch_witchcraft_spells_charms_68c61a23

– Hvorfor er det, at nogle mødre kalder sig ‘mor til ….’ på instagram? Var alle de andre navne taget? Eller blev deres eget jeg overtaget af morrollen ved foling?

– Forresten er glæden ved min nye bil ikke dalet. Hvis nogen skulle være i tvivl?

– Efter jeg har set dokumentaren om Nirvana 2 gange og efterfølgende en doku om Foo Fighters, har min trang til at prøve at stå på en scene foran 85.000 mennesker, forfulgt mig en lille smule. Fat lige hvor narcissistisk, sindssygt det må være?

– Jeg glæder mig lidt, til der snart er nogen i familien der har fødselsdag. Så får jeg nemlig lov til at gå amok ud i lagkage lavning – og ikke mindst, spisning. Allerbedst; dagen efter lagkagespisning, spisning. Der findes jo ikke noget mere himmelsk.

– Antallet af modeblogs… Wow.

– Overvejer virkelig meget, om ikke man skulle tage til Garbage koncert i Vega til november? Nostalgi i rendyrket format.

– Den der tendens der er, med at mænd skal flashe ankler. Hvad synes vi om det?

– Jeg er stadig ret knust over min døde London tur. Faktisk kan jeg få bævrende underlæbe ved tanken.

– Det der med at kaktusser aldrig skal have vand og dermed aldrig dør? Hvem har sagt det?!

– Er vi i maj eller november? Jeg har stadig svært ved at finde ud af det!

– Det der hørfrø/natlys olie jeg er begyndt at spise… jeg vil næsten, nej – jeg VIL hellere piskes med nælder. Shit, det smager ækelt.

– Har stenet ret meget over, at det er godt jeg ikke er typen der skulle lave en ironman i morgen. Tænk lige hvis man var knækket med stiletben og måtte vinke farvel til 9 timer i helvede – som man vel og mærket havde set frem til. Jeg mener – oh, the tragedy!?

– Jeg er lidt træt af at gå i mine nye Vans nu. Men de er de eneste, som ikke strammer på klumpfoden, eller presser så meget at jeg får klumpknæ

– Bliver for evigt forundret over, hvor hurtigt ens krop transformerer sig til blød grød ved minimal træning. JUDAS!!! Judas!

– Beklager virkelig min uinspirerede indlæg for tiden. Mit hoved er bare tomt – lidt foruroligende tomt faktisk.

Splat kat med klumpfod

IMG_5041Sådan der! Det er mig for tiden

Hey peeps. 2 dages stilhed alligevel? Jeg har mildest talt været kvæstet. Ikke bare i foden, men også i fingrene og resten af kroppen.

Min tur med Maria var dejlig. Virkelig rart at have tid til at være sammen og nå til det punkt, hvor vi kunne sludre om ligegyldige ting, som længden på negle (?!) og andre lavpraktiske hverdags tanker. Det blev dog ikke til megen shopping, men det gør ikke noget, for det var som om alt andet var vigtigere.

IMG_5036Vi fik dog spist en bøf – og drukket en kop vin

Vi kørte tilbage til København fredag, hvor jeg ret impulsivt fik lavet et 3.hul i mit øre og ellers hang vi ud hos mig resten af dagen. På sofaen. Med sushi. Og is. SKØNT! Ellers har jeg ikke lavet andet end at glo på min mand og ligge stille. Den her fod is killing me. Jeg humper rundt som en hip-hopper med vokseværk og betragter hvordan foden tror den er en kamæleon i løbetid. Vi har både været igennem dyb lilla, let grøn, kvalm gul, svag sort og lys brun. Det kommer til at tage lang tid det her – det orker jeg slet ikke!

Om lidt kommer de små hjem fra deres tur sydpå og dermed er det tid til at prikke hul på min bobbel, som jeg ellers befinder mig ganske godt i lige nu. Tør slet ikke at tænke på morgendagens hamsterhjul, der knirkende begynder at dreje.

IMG_5039Se det lille øre – nu med 3 huller

Jeg er ked af mit manglende nærvær, men mit hoved (og krop) har brug for et break. You know?

Malmø er stængt!

IMG_5030Der er noget over sådan en hotelseng, ik?

Kristi Himmelfarts dag findes så også i Malmø, mine damer og herrer. Alt er stÆngt skulle jeg hilse og sige. Men det er ok. Vi har drukket kaffe i solen, sludret om hår i 2 timer (fordi der er tid til det) og blunder nu på et kæmpe, dejligt værelse på hotellet, inden vi humper hen og spiser en stor bøf, der skal skylles ned med en stor kop vin.

I morgen må vi se om Malmø kan donere en ny klud, eller om vi lige har sparet os selv et rødglødende Visa kort.

Uanset hvad er det rart at være væk med Maria, uden afbrydelser. Og så skinner solen!

IMG_5033Mine hænder er helt fucked af at bære rundt på min lille bassekrop på krykker. Foden er ligeglad – den agerer stadig farsform

Everything happens for a reason

301413010_orig

Min fod er stadig lidt som en klump fars. En klump fars der har ligget lidt for længe i køleren og som begynder at skifte farve til blid lilla. Det er noget knas, er det. Den dunker og værker, som boede der et livligt, lille hjerte i den.

Min søde veninde Maria kom forbi til morgenmad og muntrede mig lidt op med hendes vindende væsen. Det var ret dejligt. Robert agerer stadig eminent sygepasser og sørger for at jeg får mad og bringer mig alt det, der ikke lige er inde for rækkevidde.

Men foden er én ting. Der er sket noget andet, der er lidt mere tragisk. Min tur til London i næste uge er blevet aflyst! Ja. Aflyst! Det er så trist af jeg slet ikke kan begynde at beskrive det, men der kan ikke ændres på det og efter de sviende, salte tårer er blevet vredet ud, har jeg accepteret at det er sådan det er og at det ikke kan ændres. Som plaster på såret tager vi et smut til Malmø i morgen, for at drikke en kop kaffe og komme bare lidt væk, som en lille trøst.

Alt sker af en årsag – er det ikke sådan?

Flæsk! Endelig flæsk

1_BCL5597_zpss5uscc9sSeje Morten Svane har lavet et ‘projekt’ med 10 seje kvinder der hedder ‘Fit without abs’ og som i al sin enkelthed går ud på at vise, at man sagtens kan være sund, selvom man er (ej, jeg kan ikke skrive rund – men rim?) formet

Der sker noget i sundhedsverdenen lige for tiden, som giver mig lyst til at bage kager, puste balloner op og trutte i mit horn. Der er endelig (for mig at se) blevet prikket hul på boblen omkring, at man ikke behøver have en krop som et rivejern, for både at være sund og lækker.

Det troner frem med kvinder der viser maveflæsk og artikler der forsøger at påvise, at det slet ikke er så sundt at have 6-pack abs i alt for lang tid af gangen. Modelbureauet Milk Management har sågar signet en model der huser størrelse 52, og som dermed tager pladsen som den største plussize model på kontrakt.

tess-13Jeg synes det er sejt med plussize modeller – men jeg tvivler på at det der er sundt… for kroppen?

Det er lidt som om, at jo flere kvinder der tør hive op i trøjen og vise folder, jo flere følger trop. Det er jeg ret stor fan af. Mest fordi de her kvinder ikke prædiker om konstant kage-kværning og sofaslabberas. Nej, det er ofte kvinder der opfordrer til balancen mellem sund fornuft og sund appetit.

Jeg håber det fortsætter og at man fremover vil se lige så mange bløde, runde bodies, som man har kunnet set markerede-muskel-maver i rigtig lang tid nu. Jeg tror på, det hjælper  med at bryde idealet om at man først er fit/sund/lækker, når man er en størrelse xs/36/26 tiny-winy.

Edderkopper i øjnene

IMG_4977Lidt stor i det dog

Når man som jeg, er blevet (lykkeligt) beriget med ret lange øjenvipper, kræver det faktisk en virkelig venlig mascara, som kan skille de lange strå ad. Jeg har brugt formuer på mascaraer. Købt dem, prøvet dem et par gange for så at kassere dem igen.

Efter min face-behanding i lørdags skulle jeg lige et smut i Matas i et andet ærinde, men smed den her mascara i kurven i ren affekt.

IMG_4978Svært at se ordentligt, men pointen er simpel

Thank god for impuls shopping. Den.er.fantastisk. Den hvide primer giver helt klart et vildt boost, men også uden, giver den vipper så lange som edderkoppeben.

IMG_4979Den let buede børste er perfekt til mine vipper

119,- bobs, det var alt. Dulletip videregivet.

‘Sådan en ankel kan godt blive frygtelig slap’

IMG_4976…. and there I was

7000 år senere. Først en tur til lægen, for at blive sendt på Bispebjerg, hvor jeg fik lov at sidde i et venteværelse i noget der minder om en arbejdsdag. Og her er konklusionen så: ledbånd, fibre og sener revet i smadder. Ben op, ben ro, ben vent – i så lang tid det nu må tage. Det betyder en London tur fra krykkehøjde, eller en fod der skal have kaffepause ca. hvert 5. minut! Shit, hvor er det (pisse) uheldigt.

On the bright side er den ikke brækket, for dét havde været et uoverskueligt projekt. Selvom lægen lidt fik det til at lyde som om, at min nuværende situation heller ikke er den fedeste. Citat doktor ‘ja, når du nu engang kan gå på den igen (!!!), venter der en lang genoptræning. Sådan en ankel kan godt blive frygtelig slap’. Well slap back at ya!

Så her sidder jeg så. Med en bittersød smag i munden og udsigten til en bededagsferie der bliver lidt mindre actionpræget, end den skulle have været.

Nogle gode film jeg bare MÅ se?