Vigtig viden, ligegyldig info

Den store hemmelighed…

Robert og jeg har haft en hemmelighed overfor de små. Dem har vi sådan set mange af, men lige præcis den her, var en vi godt vidste ville blive afsløret på et tidspunkt – det har bare været et spørgsmål om hvornår?

I lørdags skete det så… mens de var på bedsteforældre besøg.

Se, det forholder sig sådan at for mange – rigtig mange år siden, var jeg kærester med Roberts lillebror. I princippet er de ikke ’ægte’ brødre af blod, men de er vokset op under samme tag og betragter hinanden som 100% brødre. Jeg var kærester med lillebror fra jeg var 16 til jeg var 20, hvor også Robert var sammen med hans eks og moren til børnene. Det skal så lige siges, at ingen af de små nåede at blive poppet inden jeg forlod familien.

Som sådan er det jo ikke nogen hemmelighed og heller ikke noget vi har forsøgt at skjule for dem. Vi synes bare ikke der har været grund til at pensle det i hovedet på dem, før de selv har fået nys om det. Et billede album fra en fællestur til Tyrkiet tilbage i starten af 00’erne, blev altså nøglen til hemmeligheden. Jeg gad godt have set de små i hovedet, da de har set deres bonusmor stå og snave med deres onkel. De synes selvfølgelig at det var helt skørt og gakket, men også ret sjovt og lidt spændende.

Så ude er den, den lille hemmelighedsmis. Sjovt hvordan noget der er ret flippet i en voksenverden, bliver forholdsvis håndgribeligt og ligetil i en børneverden. Hvis bare mange flere ting kunne transformeres på den måde.

NinnaHvad er der sket med min næse?

2 kommentarer

  • Denice

    Ej hvor sjovt! Mødte du Robert og hans X dengang?
    //Denice

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Hæ. Ja det gjorde jeg da. Vi var jo alle i familie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vigtig viden, ligegyldig info