Noget om at lære et barn at sige ‘fuck dig’

Lidt sådan der. Kølig ‘fuck you’ typen

For nogle vil det her indlæg virkelig bære præg af, at de to små aber der rumsterer hjemme hos mig hver anden uge, ikke er mine egne. Nogle vil måske tænke, at jeg er en halvkynisk satan, der i den grad har mangel på børnetække. Vi får se.

Som bekendt er det ældste bonusyngel i hustanden 10 år. Snart runder hun de 11 og det betyder omstrukturering – på alle fronter, that is. Særligt det med drenge fylder rigtig meget. Hvad de siger, hvordan de opfører sig, hvad de har gjort og hvordan de driller. Barnet kommer næsten hver dag hjem med en melding om trækken i håret eller benet en kæk (læs dumsmart) bemærkning og smartass attitude.

Vi spørger jo selvfølgelig ‘og hvad gjorde du så’? og har flere gange fået svaret ‘fortalte det til en voksen’. Se, her kommer så det, som nogle måske vil tolke som særdeles kølig tilgang til tingene. Jeg prøver at forklare hende, at den eneste grund til at de hiver i kropsdele og kommer med bøvede kommentarer, er for at skabe kontakt. De kære young guns har jo ikke lige fanget det der med, at en kold cola og en tur på skateboard måske virker bedre.

Wink wink

Jeg forsøger at gro lidt kant på den lille dame og lære hende, at nogle gange skal man bare knejse med nakken, give dem et blink og en fuckfinger retur og lade voksne være voksne, der ikke behøver træde ind som mægler eller børneadvokat.

Det er vigtigt at indskyde her, at hvis der er nogen der har kendskab til mobning er det undertegnede. Jeg brugte det meste af min folkeskole på at kæmpe, tude og tude noget mere. Reel rendyrket mobning. Det er der (heldigvis) ikke tale om her og var der det, skulle jeg personligt tage kontakt til både lærer, forældre – og elever.

Måske er det fordi jeg er bonusmoren og dermed ikke har den umiddelbare kærlighed og beskyttertrang siddende uden på kappen, eller også er det bare den type jeg er – jernkappe typen. Jeg vil bare gerne lære dem begge to, at nogle kampe skal man kæmpe alene. Uden lærer, uden voksne, uden veninder. Og herregud, jeg kan faktisk ikke tænke på noget bedre sted at starte træningen, end et ryk i rottehalen fra den lyshårede knægt, der i bund og grund bare gerne vil have et snav.

 The little, little ones