The X-factor

 Heldigvis er det ikke der vi er (men det er stadig sjovt)

Den anden nat drømte jeg at Robert gik fra mig. Egentlig er det vel ikke så meget en drøm, som et mareridt så? Jeg husker ikke detaljerne og det er også underordnet, men følelsen i maven dén sidder der.

Det er som sådan ikke noget jeg er bange for i vågen tilstand, eller bruger tankevirksomhed på at bekymre mig om, altså at han vil gå fra mig, men jeg tænker at frygten for at blive forladt, er placeret latent i ethvert elskende menneske?

Som tidligere skrevet er jalousi ikke et organ der bor i mig. Jeg har ikke noget problem med at sende min mand til Barcelona, eller forlade ham bjælende beruset i byen, for selv at tage hjem. Heldigvis for det. Jeg kan derimod irritere mig nogle gange. Irritere mig over at han har en eks han skal kommunikere med. Det har som sådan aldrig nogen effekt på mig, at de taler sammen. Det er for det meste kort og praktisk, men i princippet ved jeg ikke hvad de taler om, eller hvornår de SMS’er. Jeg gider heller ikke vide det, men nogle gange når jeg glor på duer der vandrer hvileløst rundt udenfor vinduet, kan min hjerne godt gå i reptilmode og stene over, at min mand har et kommunikationsforhold til sin eks. Det er da irriterende?

Jeg kan jo heller ikke komme udenom, at Roberts eks spiller en rolle i MIT liv. Jeg skal tage hensyn til hvornår hun gerne vil planlægge ferie ift. børnene, jeg skal acceptere og gå på kompromis omkring nogle opdragelsesmæssige ting, jeg skal forholde mig til at Robert også skal tage hensyn til en anden kvinde end mig – and all.that.jazz! En skinnende guldmønt på, at hun også synes jeg er irriterende nogle gang – altså, hvis vi nu bare skal være helt ærlige.

Jeg har det ret afslappet omkring ’the ex-wife factor’, fordi jeg er gift med den mand jeg er. Han lader mig aldrig blive jaloux, i tvivl, eller åbenlyst frus/hidsig og det er rart, for på den måde slipper jeg for at gøre plads til en jalousisvulst. Jeg tænker bare, at der er andre bonusmødre/new loves, der sidder og føler sig som usle, uforskammede tja – hekse, fordi man ind i mellem irriteres over eksen. Hermed en kost i vejret og gnæk fra über heksen – i er ikke alene!

Hæ!