Det er det der med balancen

Trible date og voksenhed

IMG_4417Kø, kø, kø, køøøøøøøøø!!!!!

Hjemme! Altså hjemme der hvor jeg selv har betalt for at bo. Vi landede i går – trætte, sultne og udkørte. Trafikken kørte glat og alle var i lallende humør. Vi havde hevet Chris og Chokoladefabrikken cd’en med fra mine forældre og især den lille, Robert og mig synes det er humor på højeste plan. Små 40 min. fra København ramte vi så en massiv kø, der ikke var lige så underholdende som Chris’ undskyldninger. Den kostede os 1 1/2 time – ARGH!

Robert og jeg havde sat uret på en højhellig påskedag, for at komme over og svede 3 dages ædegilde ud af kroppen. Det var seriøst dejligt at mærke, at man har andet end kæbemuskler i kroppen. De små var ivrige efter at se venner og er nu derfor sendt på Byggeren, efter eget ønske. Den store fik tilbudt at tage med en veninde i Tivoli, med efterfølgende sleepover og er derfor væk resten af dagen. Den mindste havde ikke rigtig held med legekammeraterne og må derfor trækkes med sin far og undertegnede, når Byggeren lukker kl. 16. Jeg fik så ondt af den bette. Det er altid den store der er ‘out and about’, og ham der må ‘nøjes’ med os. Derfor inviterede jeg ham på date og vi skal alle 3 ud og spise i aften.

IMG_4446Vi var lige et smut forbi yndlings sommerhuset inden vi tog hjem i går. ELSKER det sted

Jeg tog mig selv i at føle mig ægte voksen i dag. Jeg kan tydeligt huske det der med at komme hjem fra familievisit som barn og være i et slags vakuum. Forældrene ville gerne nisse rundt og lave ingenting (?!) og selv ville man gerne have der skulle ske noget og var temmelig rastløs, hvilket resulterede i nogle lidt halvirritable forældre, der faktisk bare gerne ville have lidt fred. Følelsen i dag af at have lyst til at lave absolut NADA og 2 børn der var ivrige efter aktivitet, fik mig pludselig til at forstå mine forældre dengang. Circle og life, hm?

IMG_4447…. og de små tog sig lige en dukkert. R-E-S-P-E-K-T!!

Nu vil jeg have en lille lur, inden den mindste igen skal hentes og vi skal på trible-date. Det bliver så hyggeligt jo!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er det der med balancen