Det er det der med balancen

Øh, balance!?

Det er altid lidt skørt, det der med at finde balancen, når vi får de små. Selvom der er rutine i ikke at have en rutine, skal man altid lige bruge en dags tid på at finde hinanden igen.

Det har jo både sine fordele og ulemper. Fordele, fordi man aldrig når ind i den der faste hverdags trommerum, hvor far og bonusmor har lyst til at rive huden af både hinanden, men også de små. Bevares, vi kan alle godt synes hinanden er temmelig træls, men ikke på samme måde, som hvis vi gik op og ned af hinanden hver dag – tænker jeg. Ulemper, fordi det kan være svært at finde en rolig rytme.

Altså, inden vi får set os om, drikke vi jo bajer med the little ones

Fra min egen barndom husker jeg, at når vi f.eks. havde spist aftensmad, gik man ind på sit værelse og puslede, eller stenede TV-avisen og diverse bral, sammen med de gamle i stuen. Herhjemme kan vi godt have en tendens til at danse lidt rundt om hinanden, når der er frirum hvor vi ikke spiser eller har gøremål. Som om alle mand føler vi burde være helt vildt meget sammen, fordi vi kun er det 5 dage hver anden uge. Jeg kan godt have lidt dårlig samvittighed ved at smide mig på sofaen med min computer, fordi jeg føler jeg burde spille spil eller underholdsdanse. Robert og jeg ser jo ikke rigtig fjernsyn, så derfor er det ikke det naturlige samlingspunkt, som det ‘normalt’ ville være.

Vi kan godt samles om et spil, eller en aftenbadetur om sommeren, men faktisk er det som om de små lige så gerne bare vil hænge ud på værelset, eller sammen med alle deres venner i opgangene rundt om os. De har også brug for at sparke tilbage efter en lang dag med knald på venner og aktiviteter. Som før skrevet, synes Robert og jeg ikke børnene skal straffes ved ikke at få lov til at sove hos venner, spise ved naboen, eller chille Mindcraft på deres ipad, fordi vi synes det er familietid i 5 dage straight.

Balance, som i en hver anden familie, skal vi også finde her hos os. Det kan bare være lidt sværere, når man bliver ‘nulstillet’ hver anden uge. Jeg vælger at se det som en fed ting, fordi jeg tror det skaber en helt anden dynamik. Og så glæder jeg mig ret meget til den proces der kommer nu her, især med den store, der nu er ved at være rigtig stor, fordi man nu kan begynde at have nogle ret fede snakke med dem. Bring on the trouble, I is ready.