Når kosten flyver med 2

Italien 2014

Det er vist ikke nogen hemmelighed at Rob og jeg rejser forholdsvis tit. Eller, vi kommer rundt.. vi laver mange ting! Sidste år satte vi os i en flyver omkring 5 gange, tror jeg. Ingen af gangene med børn.

I år har vi en tur til Berlin, Rob og jeg. Jeg har en tur til London og Robert har en tur til Barcelona. Og så er der selvfølgelig den lange tur til LA, til efteråret. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde have dårlig samvittighed over, at vi ikke har børnene med på vores ferier. Men hver gang kommer jeg frem til, at det synes jeg faktisk ikke jeg skal.

For det første er det ret ofte en forlænget weekend vi er afsted, incl. en fredag, hvorfor… ej, det er ikke engang derfor. Vi tager selv afsted, fordi vi kan. Fordi vi har mulighed for det. Fordi børnene ikke er hos os fuld tid. Fordi vi stadig er i en kærlighedsbobbel. Og fordi vi har lyst. Jeg tænker at sådan er vilkårene – for os i hvert fald.

Warszawa 2014

Så er der jo noget der hedder sommerferie, hvor vi alle mand drager afsted på eventyr. Deres mor hiver dem jo også med på ferie, så på den måde bliver de ikke snydt, de små. Jeg ved ikke om andre synes vi er egoistiske, ved ikke at tage børnene med på vores rejser, eller om andre ville gøre det samme, havde man muligheden?

Vi prøver for så vidt muligt, ikke at skildre for meget med vores ture overfor børnene, inden vi skal afsted. Altså de mindre ture. Der er jo ingen grund til at tvære det rundt i fjæset på dem, for der er da ingen tvivl om at alle – også børn, gerne vil på diverse rejser. Når vi så kommer hjem og har en lille ting med, er det ikke så meget rejsen (og jalousien over ikke at have været med) der er fokus på, mere glæden ved at de får en lille dims fra et andet land.

Paris 2014

Jeg har det egentlig fint med at vi nyder vores ’frihed’. Så længe vi også laver ting sammen alle 4, ser jeg ingen grund til at have dårlig samvittighed over, at min mand og jeg flaxer rundt i verden. Skulle jeg have det?