Jeg flytter!

Jeg ér en ægte Heks!

sur heks

Se selv, en sur lille, ægte (og her – syg) heks

Nogle gange når jeg skriver indlæg, kommer jeg til at tænke på om jeg fremstår som en selvfed landskinke, der mest af alt prøver at flække en collage over et perfekt liv op på den store cyberspace væg, og kaste et drys glimmer ud over.

Det håber jeg faktisk ikke jeg gør, for det er lige præcis det jeg gerne vil undgå. Naturligvis vil jeg ikke smide billeder af mit vasketøj og mit fedtede badeværelsesspejl på bloggen, men nullermændene skal vide det findes.

Når man skriver så meget som jeg gør, reflekterer man måske det dobbelte. Jeg kan godt se, at jeg nogle gange kan virke lidt lykkeprædikende. Som om jeg har et svar på alting og i øvrigt har en, af eksperter godkendt manual, jeg følger til punkt og prikke. Sådan kan det i hvert fald virke for mig selv ind i mellem, når jeg skriver lange romaner. Interessant hvordan det virker for jer?

N&R

Heks i sit rette element

Det er bare lige for at sige, at jeg altså ér en rigtig heks sommetider. F.eks. tror jeg ret mange finder mig arrogant og tenderende snobbet. Det er jeg ret ligeglad med. Dem der kender mig vil vide at jeg tenderer det, men at det ikke skal tages personligt. Jeg er stædig som bare fanden og vil gå ret langt for at få ret. Jeg er principfast og svær at rokke med, hvis jeg først har sat mig fast på noget. Jeg er egoist.

Alt det her er jeg altså, og jeg er totalt klar over det. Det er ting jeg arbejder med og som jeg har battlet siden teenageårene. Min tætteste og ældste venner (forældre inklusiv), ville nok kunne skrive under på, at det er blevet bedre. Men jeg kommer til at fighte det resten af mit liv, tror jeg. Når alt det her så er sagt, står jeg tilbage med 2 ting. Nr.1: Alt det jeg skriver, står jeg ved, for det er min verden. Om det så kan virke selvglorificerende og glansbillede agtigt, er sådan set sagen underordnet. Jeg har valgt at have en blog, hvor jeg ikke lægger min krogede heksefinger i mellem. Hvad enten det handler om mit bonusbørneforhold, eller mit ægteskab. Nr. 2: havde jeg startet min blog for 3 år siden, havde den helt klart været indhylet i sort røg, med flammer i kanten, fordi jeg var i helvedes forgård af mit liv på det tidspunkt og havde jeg ikke været der, havde mit syn på tingene i dag, nok ikke været så nuanceret som de er (selvom jeg har masser af plads på kontoen, til at blive endnu mere nuanceret! Ja, det sagde jeg selv.)

Jeg ér en ægte heks og det kan jeg godt lide at være. Jeg er bare en heks med en Askepot historie. Heksen der belv holdt fanget af en løgn, som blev smidt på porten, som fandt sin gadedreng, fik sin glassko af mærket Louboutin og det halve Nørrebro oveni. Og levede tudse lykkeligt til sine gnækkende dages ende.

Lykkeligt dages ende

Forever-ever…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg flytter!