Tal dansk! *LOL*

Nogle gange kan det også være svært – jeg ville jo bare skrive børnefødselsdag!

Der sker noget som er forfærdeligt, her i Danmark. Udover at vi indbyrdes modarbejder hinanden og separerer os mere end vi forener os, i en tid hvor vi burde stå sammen, er der noget andet der får mit lille danskerhjerte til at bløde. Sproget. Det der bl.a. kendetegner, at vi er danskere.

Jeg er med på at vi ikke kan tale som man gjorde det i 1920’erne, om end det havde sin charme. Jeg er også enig i, at ligesom vores samfund udvikler sig (!!!), gør vores sprog det samme. Nye ord kommer til og andre dør med årtierne, i takt med at vi også hele tiden udvider vores horisont udover egen landegrænse.

Der hvor kæden hopper af og hvor mine tæer bliver mere krumme end Grev Ingolfs ryg, er når jeg både hører og læser, hvordan især den yngre generation udtrykker sig. Bevares, jeg slanger (se selv) også derud af, og mit skrevne sprog maler rigtig mange billeder. Jeg vil dog vove den påstand, at jeg holder mig i sætninger og sørger for, at min læser kommer nogenlunde ubesværet gennem mine indlæg, med forståelsen af indholdet i behold. (sig ja?)

Jeg floves når jeg læser det der chatsprog. Eksempel: ’OMGGGG’, mig og min BFF har det bare SÅ LOL *SSSS*!!!! Det virker bare rigtig uintelligent. Desværre sker der det, at chatsproget også bliver talesprog. ’Kæft mand, det var bare så lolleren’. Så lolleren?!

Hjemme hos os hører vi også, hvordan de små adopterer amerikaniseringen af sproget, tager det ind og gradbøjer det så endnu en gang, med det danske. Et ord som ’niceren’ – ’det var bare for niceren’, er et godt eksempel. Nogle gange kan jeg godt grine, og se det sjove i at de leger med ord og dialekter, fordi jeg kan mærke deres forståelse af at tage pis på sproget. Når de f.eks. bruger fraser fra ’perker-dansk’ (lad nu værre med at flippe ud, det er sagt i en positiv vending med glimt i øjet), som ’det smager ornli’ godt’, kan jeg godt grine med, fordi de selv kan se og forstå humoren i det. Men når de helt alvorligt siger ’det var altså bare for niceren’, bliver jeg nødt til at trykke på stopknappen. Det lyder ubegavet og barnligt på en måde. Hverken Rob eller jeg, er ude efter unger der skal tale Herlufholmsk, tiltale os med De eller være de eneste freaks på skolen, der ikke er med på slangbølgen. Men derfor må man altså godt forklare dem, at nogle ting bare lyder åndssvagt og uintelligent, og det gør vi så, når det bliver for ’Gossip girl møder Amalies verden’ agtigt.

 

Læs det der hurtigt og forstå deeeeeet?!

Nogle ting er værd at værne om. Sproget er en af dem. Især nu hvor de små SMS’er mere med hinanden, end de taler, fandme næsten også når de er fysisk sammen. Jeg tror f.eks. det er vigtigt at tvinge dem til at læse i en bog engang i mellem – også når de ikke har lektier for. Det tvinger deres små hjerner til at forstå og absorbere længere sætninger på skrift, samt lære dem at følge med i en handling. Nå ja, og så giver det et modspil til deres forbilleder, som på de sociale medier slynger om sig med slang, forkortelser og opdateringer i 0,braindead format.

Jeg håber at skolerne lærer de små at udtrykke sig klart og tydeligt, at forældre er med til at trække i nødbremsen, når samtaler ved aftensbordet foregår mere i forkortelser end i sætninger,og at det der chat/highschool/hjernedøde sprog, er en fase som de en dag vil kigge tilbage på og tænke ’OMG’!! (indsæt humor her!)

Gud bevare Danmark!