Mussestykket....

Maskuline boller og weekend speed

IMG_3867Weekendens primære underholder..

Den her weekend er da gået hurtigere end jeg kan konsumere en hindbærsnitte (her snakker vi lynhast), eller er det bare mig? Den har været sådan lidt blurry- som om alt er foregået i en tåge. Jeg har været helt kvæstet og det passer mig fint, at der ikke er sket det helt store.

Fredag stod på burger, bland selv til alle mand, Harry Potter og bløde reder i stuen. Lørdag startede med træning (surprise) og ellers blev der bare hængt ud, læst bøger, vasket tøj og slappet af, for alle pengene. Jeg var lige ude for en kort bemærkning, og drak en kop kaffe med Maria. Faktisk var formålet med den kaffe at få bestilt billetter til London. Vi er gode- nok de bedste til at jabbe, og før vi vidste af det måtte vi begge hjem til spisning… uden at der var reserveret flypladser nogen steder. Billetterne er til gengæld blevet bestilt i dag. D.21/5 drager vi til London land i 4 dage og jeg kan faktisk ikke vente.

IMG_3861Robert bagte i øvrigt boller fredag aften. Yes, Robert gjorde. Han er ligesom typen der ikke kan spise en tomat, uden at spilde ud over sin hvide t-shirt, ej heller lege med mel omkring en sort t-shirt. Hvad gør man så? Dét der!

Søndagen er brugt sammen med ham den lange, på træning, dejlig frokost, gåtur og lidt shopping. Sidste lørdag kom Robert hjem med de sejeste træningsbukser til mig (sødling). Desværre var de foret med flis og jeg er ret sikker på, at mine små kyllingeben ville blive til sprøde trommestikker efter en time i fitten. Læs, de var til udendørs brug og jeg gør mig ikke i udendørs løb. Jeg byttede dem derfor til en virkelig sej Nike jakke, som skal skambruges når det bliver forår… lige om lidt!

IMG_3866Den ser lidt stor og mærkelig ud der. Det er den slet ikke – bare vent og se..

Snart er det aftensmads tid, og så overvejer jeg at gå i seng kl. 19. Jeg er simpelthen så smadret. Den der nye uge der står og tripper for at komme ind, skulle have buksevand og sendes i skammekrogen. Dog glæder jeg mig ekstatisk til fredag. Jeg skal på date med Mr.Tingleff, aka. my husband, hvilket jeg ikke kan huske hvornår vi sidst har været. Det giver hamsterhjulet farverige ben at gå på!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mussestykket....