Bare fordi jeg er tennispige, er jeg altså god nok! (!)

IMG_4075Kuren mod alt – whiskey!

Der er noget jeg ikke helt forstår, eller som jeg bare ikke kan sætte mig ind i. Måske er det endda ikke bevidst, eller med vilje men… Okay, i går havde jeg børnetjansen, da Robert skulle ud og besudle sin krop med boose. Den mindste dimsede rundt inde på værelset med en legekammerat og jeg hang vasketøj op og bagte kage. #Realhousewifesofnørrebronx

Ved 21 tiden skulle den ældste hentes fra 33 års fødselsdag (3×11, that is), så jeg trillede til Vanløse for at samle dansedronningen op. Normalt er det faktisk Rob der henter, når de små har været på diverse dates. Jeg ved ikke om det er bevidst, at det oftest er ham der henter, fordi han ved hvor barylerne bor, fordi han synes det er hans pligt eftersom det er hans unger, eller fordi, at de gange jeg har hentet, har oplevelsen sjældent været positiv for mig.

Jeg har absolut ingen forventning om at diverse forældre skal springe mig i armene med balloner, konfettihorn og bannere hvor der står ‘velkommen Roberts kone’, men jeg har dog en forventning om, at de møder mig, som de ville tage imod en biologisk forælder. Det er desværre bare ikke tilfældet. Jo! jo, fædrene gør det. A.L.T.I.D! Jeg har endnu ikke oplevet en far, til en af børnenes kammerater elevatormåle mig med en svær trækken i den ene mundvige, som havde der været tis i æblemost flasken. Med mødrene er det en heeelt anden snak. Jeg har sågar oplevet at skulle hente fra en fødselsdag og blive totalt, som i ‘vi kan ikke se dig’ ignoreret, selvom jeg stod i gruppen af mødre og prøvede det bedste jeg havde lært, at tale med om… whatever det nu var. Og ved i hvad? Jeg forstår det sgu ikke.

IMG_4072Min fredag aften, inden whiskey cure. Chokolade riskiks med peanutbutter – i mangel af bedre!

Jeg kan godt se, at jeg ser væsentligt yngre ud end de fleste af mødrene, at jeg er ‘the new wife’, at jeg ikke har deltaget i forældremøder og at en del af dem, ikke har gået igennem en skilsmisse og at jeg derved kan virke som ‘fjenden’. Men come on – give me a chance. Jeg er jo bare et menneske, som i øvrigt har en oprigtig interesse i de børn jeg deler mit liv og mit hjem med, ellers ville jeg jo ikke involvere mig og komme og hente dem, når de skal hjem fra aftaler.

Jeg bliver en lille smule vred (læs rasende) og rebelsk, når jeg oplever deres modvilje mod mig. Det er lidt som at være tilbage i folkeren, hvor alle de seje håndboldpiger gloede mærkeligt på mig, fordi jeg spillede tennis (hallo, hvem er sejest?!). Jeg får lyst til at tage mit strammeste (okay, mest slutty) gear på, når jeg skal agere taxachauffør, bare for virkelig at give dem noget at tale om, ved næste bakesale. Ej okay, sorry – hvem er nu den fordømmende? Jeg bliver bare lidt træt, når jeg i virkeligheden vil alle (læs BØRNENE) det bedste!

IMG_4076Fødselsdags drømmekage med dobbelt op på snask, selvfølgelig

Anyways, jeg gik hjem, puttede de små, drak en whiskey, røg en cigaret og mindede mig selv om, at jeg har trukket det længste strå. Den kan man så tolke som man vil!

Kravebens gnavning og 2015 på speed

FOX

Nåh ja forresten – jeg fik også kradset den her ind i huden igår. Det er seje Lois, der har lagt skrift til

Hello little Ms.Friday, you came by fast?! Seriøst, en eller anden må have givet 2015 speed i nytårsraketten, for det går eddersparkeme stærkt!

Earlybird som jeg er, startede min morgen ganske rart med en omgang træning kl. kritisk. Jeg var tidligt på job, og bedst som jeg skulle til at sætte tænderne i min havregrød, kom morgenmaden fra Lagkagehuset flyvende ind fra højre. Og derfra startede én lang tortur kagesceance. Scenarie 1; vores køkken, fyldt med snegle, muffins, lunt brød, smør og nutella. Scenarie 2; kantinen, pandekager med is til dessert. Scenarie 3; vores køkken, eftermiddags chokoladekage med kokus/choko/kaffe snask. For fuck altså!

Ninna træning

Jeg har altid haft svært ved/hadet at træne arme – derfor er jeg ret tilfreds med udviklingen denne gang

I aften har jeg fornøjelsen af mindstemanden solo. Den store skal til 3xfødselsdagsfest og faren er ude til sjusser. Jeg tænker, at den lille kan hjælpe mig med at lave den kage, jeg skal have med til fødselsdag hos en af mine veninder i morgen. Og så er der også lige en detalje der hedder X-Factor, der skal ses nærmere på – nok mest den mindste, jeg ér bare ikke god til dårligt stylede, falsksyngende stakler, der skal bedømmes af 3 medlemmer fra The MuppetShow.

I morgen har jeg lidt træning fra morgenstunden, inden turen går videre til kaffe med yndlings Sarah og derefter til den førnævnte fødselsdag. Lørdag aften byder et gensyn med gamle venner, vi ikke har set i 100 år, hjemme i hytten.

Søndag skal jeg gnave mig selv i kravebenet hele dagen, for ikke at tage hul på House of Cards SS3. Rob og jeg har aftalt at vi gemmer den, til når vi skal i sommerhus om små 3 uger. Set-uppet med dyner, stearinlys, Vesterhavet udenfor, mad i bjerge og en sæsonlang date med Mr.Underwood, må simpelthen være værd at vente på!

Nemlig

Nemlig var forbi i går, og berigede mit liv – og min grøntsagsskuffe  

Ridset op der, ser det ud som en ganske fornuftig weekend.

Uforgængelig tusch!

Ninna i stolen

Yesterdays crime scene

Solen skinner. Jeg sidder næsten med kinden, klistret mod ruden, for at suge D vitamin til mig. Jeg har de sidste 2 dage cyklet uden hue, uden at få brainfreeze og isører – det går totalt den rigtige vej!

I går var jeg nede hos min yndlings blækør for at udvide min samling af dimse tuscher. Hun er den vildeste altså. Billedet af den længere nede kommer ikke rigtig til sin ret, overhovedet, men den er simpelthen så fin, min lille tykke kanin (jeg har før sagt jeg kunne rime, jo!). Robert havde været placeret i stolen i lidt over 4 timer før mig (ja ja, når man er sin egen direktør, kan man den slags midt på dagen – suk), og fik også foreviget to medlemmer af dyrefamilien.

Arm langt fra

Mød Hr.Kanin

arm tæt på

Så fint lavet altså!

Da vi kom hjem begyndte en længere stirrekonkurrence mellem mig og min nye kanin (han vandt) og skiftevis fortrød/jublede jeg over placeringen af Hr.tykkesen, på min arm (sådan har jeg det hver gang, jeg lige er blevet farvet. Tilvænning I guess). Det udløste lidt en lavine af tanker i min lille knold, som gik på mit eget og andres syn på tattoveringer.

Siden jeg fik min første tattovering som 16/17 årig, og nok også før det, har jeg været ret fascineret af tegninger med uforgængelig tusch. Jeg har dog en meget stærk holdning til, hvad jeg synes der er pænt og hvad jeg synes er enormt kikset. Men hvis tingene er lavet ordentligt og der er noget kant i motiverne, er jeg kæmpe fan. Jeg er glad for at jeg aldrig fik lavet hele min overarm, som jeg overvejede for nogle år siden. Kæmpe, synlige og mange tuscher, gør sig bare bedst på mænd – i min optik. Til gengæld er jeg stor tilhænger af mænd med tuscher (øh, surprise). Men igen, kun hvis det er noget der har kant og som skiller sig lidt ud fra mængden.

Jeg er glad for, at jeg på min egen krop, har holdt mig til små ’diskrete’ tuscher. Selvom antallet af dem, gør at jeg nok ikke kan bruge ordet ’diskret’ mere.

Rob tusch

Jeg ELSKER at Robert er så blækket som han er

Der er mange der taler om, at de gerne vil have en tattovering, men at de er bange for at de fortryder det. Amn, så skal man ikke have en. Selvfølgelig kræver det rigtig meget overvejelse inden man ligger flæsk til, men hvis man ikke kan slutte fred med om man vil fortryde det, skal man købe et Ninja tyggegummi og slikke en fake på, i stedet. Jeg ser alle mine tuscher som en slags historie. Klart er der da nogle, som jeg måske ikke ville have fået lavet i dag, eller hvor jeg havde valgt et andet motiv, men jeg fortryder dem aldrig. De er en del af mig og min fortælling. I øvrigt kommer jeg heller ikke til at fortryde dem når jeg er 80, nej. Der vil de måske endda betyde endnu mere for mig, fordi de vil berette om et liv der blev levet, med små fortællinger om hvor jeg var, forskellige steder i mit liv.

Det er mere reglen end undtagelsen at have en tusch i dag, og nogle kalder det ’mainstream’. Det vil jeg ikke betegne det som. For mig er det ikke et modefænomen. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har lagt mig under nålen for sidste gang i går, og det har jeg det faktisk ret vildt over.

Husk lige relationen, ik’?

love

Nogle gange tænker jeg over, om jeg tager mine forældre for givet. Eller måske mere vores relation. Jeg har før nævnt, at vi er en meget sammentømret familie, da mine forældre altid har haft enormt meget fokus på, at vi 4 skulle holde sammen.

Jeg vil betegne mine forældre, som mine venner. De er ikke mere venner end forældre, men venner er de. Jeg er dog ikke den der datter, der betegner sin mor, som sin bedste veninde. Jeg ved ikke, det klinger bare lidt forkert i mine ører. Selvom jeg kan tale med mine forældre om alt, er der noget jeg helt naturligt holder ude af ligningen, fordi det ikke hører sig til i et barn/forældre venskab/forhold.

Mor og Vigga

Vigga med hendes elskede mormor

Når det så er sagt, har jeg igennem mit 30 år lange liv, haft enorm glæde af deres råd, vejledning, modspil, meninger, holdninger og sparring.

Jeg bruger mine forældre forskelligt. Min mor og jeg kan vende og dreje tingene, som så man ind i et kaleidoskop og vi kan snildt tale i 1½ time. Ikke hver dag, eller hver uge. Men når tiden lige byder sig, jabber vi gerne lige et par timer væk om løst og fast og slagterens underbukser. Min far er praktiker, strategiker, overbliks menneske og han har flere gange sat tingene i perspektiv for mig, når jeg har hængt med røven i vandskorpen. Dermed ikke sagt, han ikke er hjertevarm. Da jeg splittede fra min ex-kæreste for 4 år siden, var han det vigtigste menneske i mit liv, og ham der pustede liv i mig, med jævne mellemrum.

Min pointe med den her flødehyldest, ja – der er faktisk en pointe er, at jeg nogle gange glemmer hvor vigtigt det er og hvor heldig jeg er, over at have et sæt forældre, der har givet mig den relation til dem, som jeg har. Jeg bliver altid lidt mærkelig i hovedet, når folk omkring mig fortæller at deres forhold til deres forældre er strickly forældre/barn relateret. At der ikke er et venskab, eller en fortrolighed skabt mellem dem. Og så kommer jeg til at tænke over, hvem der har ansvaret for, at der aldrig er opstået et venskab. Er det forældrene, eller barnet?

Far og Vigga

…. og hendes elskede morfar

Forældrene kan jo opdrage deres børn med de bedste intentioner om et livslangt venskab, der bygger på respekt, kærlighed og fortrolighed. Men sommetider bliver bedste intentioner bare ikke indfriet. Barnet kan jo vælge at tage afstand, holde forældrene i en arms længde, hvilket må være ret svært for forældrene tænker jeg. De vil vel ikke rigtig overskride barnets grænser, ved at påtvinge venskab, da det kan virke snagende og kontrollerende. I værste fald tager barnet fuldstændig afstand og så er det hele tabt.

Jeg har bare tænkt rigtig meget over det. Selvom jeg har de bedste venner og veninder, den dejligste mand med hvem jeg vender hver en sten med, har mine forældre bare nogle livserfaringer og noget viden, som ingen jeg kender endnu har. De har trods alt levet dobbelt så lang tid som jeg, og kan nogle gange se sagen fra en side, som jeg havde overset.

Jeg er ret taknemmelig for den relation jeg har til mine forældre, og at de har givet mig et venskab med på vejen. Lige så meget fordi det er noget jeg vil forsøge at videregive, til mine egne efterkommere.

FAr og mor danser

Tak Mowi og Fehri!

Flip-Flop!

P

Helt seriøst – ville I ikke gøre det?!

  • Jeg flipper over at fuglene sang så højt, at jeg kunne høre det igennem Mads og Monopolet i mine ører i morges, da jeg cyklede til træning kl. 06
  • Jeg flipper over de (undskyld mig – nej, ik’ rigtigt) hjernedøde forældre, der nægter at vaccinere deres små kræ og derved planter en dødstrussel over dem – alle!
  • Jeg flipper over, at jeg er gift med en mand, der lige kommer forbi med morgenkaffe (luksus koppen) på mit arbejde
  • Jeg flipper over, at om ca. 3 uger, skal jeg i sommerhus med Robert fra onsdag til søndag. Ved Vesterhavet. Kun os to
  • Jeg flipper over, at jeg i morgen skal ned til min hudpusher og ha’ lavet verdens til dato, fineste, lille tusch
  • Jeg flipper over, at jeg lige har fået en kasse med proteinbarer ind af døren, hvoraf den ene er med ’Smores’ – altså kiks, choko og skumfidus. YUM
  • (diskussionen om effekt vs. sukker og alt det der, kan vi tage en anden dag)

QuestDen der med cookiedough skal man vist heller ikke kimse af, hva?

  • Jeg flipper over, at det er marts lige om lidt og de første 2 måneder af året derved er gået. Hvem opfandt 6.gear?
  • Jeg flipper over, at om 3 måneder flaxer jeg rundt i London i lille sommerkjole, med min ældste veninde under armen
  • Jeg flipper over, at jeg ugen efter London, skrider til Berlin med Mr.Mayn i 4 dage
  • Jeg flipper over at rigtig mange  forældre med børn i jødiske skoler, overvejer at tage dem ud, fordi de frygter for deres sikkerhed. Jeg.VIL.ikke.have.det.sådan!
  • Jeg flipper over et nyt hudprodukt min søster anbefalede mig – Ling. 3 dage og min hud er som en 10 årigs!
  • Jeg flipper over, hvor mange gode ting der egentlig venter mig i 2015
  • Jeg flipper over, at Lagekagehuset har lavet en P-tærte KAGE. Så kan det godt være den koster 84 (FIREOGFIRS?!) kroner, men jeg bliver nødt til at prøve den. Snart!
  • Jeg flipper over, at jeg nu vedholdent har drukket ca. 2 liter vand om dagen i 2 uger. Jeg hader, med fed og understreg, at drikke vand. Man skal jo på potten 3 gange i timen?!
  • Jeg flipper over, at så mange af jer stadig læser med her på Heksen. Flipper og takker, med nejning!
  • Jeg flipper hvis der er lasagne i kantinen igen i dag. Judaskok at udsætte mig for den slags kl. 12 en mandag formiddag, med tømmerhajer stadig svirpende rundt i kroppen
  • Jeg flipper, hvis jeg skal skrive flipper én gang til… fli… vi ses.

Kaffe Rob

Om at flygte fra Skodsborg, at være 4 år og en blasfemisk burger

fredag

Weekenden har budt mig ret meget mad. Her fra fredag

Itsi-Bitsiiiii, ta’ med mig til Nepaaaal. Den sætning drønende rundt i hovedet på mig, allerede da jeg slog øjnene op i morges. Ikke så mærkeligt, eftersom vi var inde og se Steppeulven i går aftes. Se den, mere vil jeg ikke sige, bare se den. Sangen passer, bortset fra det, meget godt til mit humør i dag. Jeg har det lidt som om jeg har røget hash i en uge, eller bare som om jeg er blevet tæsket med kviste af små arrige pindsvin.

Weekendnen har været vidunderlig, om end den tog en noget uventet drejning.

Fredag mæskede vi os i flødekartofler, broccolisalat, bøffer med bløde løg og hjemmelavede Vigga kager ude hos min søster, efter endt arbejde og træning. Hele herligheden skyllede vi ned med dejlig rødvin og kl. 23.00 trillede vi (i bogstavligste forstand) tilbage til Nørrebro.

Lørdag morgen ringede os allerede ind kl.08. Selvom vi ikke havde blå tænder fra dagen før, havde vi alligevel begge en snurrende rødvinsræv i hovedet og det var ledt at stå op og trække i tights! Afsted kom vi heldigvis, og vi fik også gnavet os igennem et næsten 3 timers langt træningspas. Det var fedt, virkelig fedt og snurreræven blev samtidig sendt tilbage til sin hule.

Efter træning ræsede vi ind i byen og dabbede lidt rundt og ordnede ærrinder med kaffe i den ene hånd og en paraply i den anden (lorte pisse regn laske lars – æv). Det var hyggeligt, sindssygt hyggeligt!

Kaffe

Riccos laver den bedste kaffe – men også den bedste omgang skyr med bær, frugt og müsli

Kl. eftermiddag tjekkede vi ind på Skodsborg kurhotel og 20 min. senere, lå vi og plaskede rundt i spaen. Der var flot og det var umiddelbart ret lækkert, men jeg har prøvet bedre, meget bedre (læs, tag et andet sted hen for spa). Kl. 19 havde vi bord i restauranten, som jeg i øvrigt havde hørt vildt meget godt om. Igen, det var ok, men jeg har prøvet bedre, meget bedre.

spa

Det startede ellers meget godt

Selvom vi begge var ret smadrede, hev det alligevel i vores små sjusben for lidt mere ballade og bevægelse, end der lige var på Skodsborg kurhotel. Det gjorde det ikke bedre at man ligesom kun var 20 min. væk fra København og hele holdet var ude. Robert afgjorde vores dilemma sådan her ’Ninna, hvad vil du helst fortælle dine børn om? Morgenmadsbuffeten på Skodsborg, eller dengang vi tjekkede ud fra Skodsborg kl. 23.15, for at tage til Kbh og drikke sjusser’. Øh?!

Drink

Det var flotte glas… ja

Kl. 23.45 var vi hjemme, drak en sjus, smed en discobuks på og så fandt vi en ordentlig flok piger i en gårdhave med vin og cigaretter. Det var så hyggeligt og hvis vi ikke var blevet smidt ud, havde vi siddet der hele natten. I stedet tog vi videre til sjusser og dans og rundede først aftenen af, da det officielt var morgen.

Søndag kreerede vi vores egen morgenbuffet, og Skodsborg ville knap kunne gøre det bedre. (jeg gætter bare). Jeg er i hvert fald ret sikker på, at deres ikke inkluderede dyner, film og sofa ved siden af højbordet!

Nutella

Findes der noget bedre end at tage hul på en ny nutella?

Vi brugte hele dagen på bare at flade, inden vi hev hinanden op af sumpen ved aftenstid for at tage ud og rate burgere. Burgerklubben på Nørrebrogade ser så fin ud udefra, og vi har talt om flere gange, at vi skulle ind sætte stjerner på stedet. Det gjorde vi så i går. Et besøg værd vil jeg sige, men ikke derfra min næste burger skal berige min krop.

burger

Nogle vil kalde det blasfemi, at bytte bollen i en burger ud med en svamp. Det fungerede altså pisse godt

Vi rundede af med Steppeulven og snoller fra vores lokale slikpusher. Jeg blev venligt bedt af den søde billetdreng, om at skjule mit medbragte stash, da det ikke er lovligt at medbringe fremmed sukker i deres biograf. For fanden! Så må de jo lade værre med at tage 10 kr. for én vingummibamse. Just sayin’!

Lille skum

Nogle gange er jeg bare stadig 4 år. Se den lige, med glimmer og det hele

Da vi kom hjem besvimede vi simultant og i morges blev vi begge enige om, at vi skulle have vundet de der 315 millioner.

Tak weekend, min gamle ven. Hej mandag din latterlige lus.

Tal dansk! *LOL*

Børnedødelighed

Nogle gange kan det også være svært – jeg ville jo bare skrive børnefødselsdag!

Der sker noget som er forfærdeligt, her i Danmark. Udover at vi indbyrdes modarbejder hinanden og separerer os mere end vi forener os, i en tid hvor vi burde stå sammen, er der noget andet der får mit lille danskerhjerte til at bløde. Sproget. Det der bl.a. kendetegner, at vi er danskere.

Jeg er med på at vi ikke kan tale som man gjorde det i 1920’erne, om end det havde sin charme. Jeg er også enig i, at ligesom vores samfund udvikler sig (!!!), gør vores sprog det samme. Nye ord kommer til og andre dør med årtierne, i takt med at vi også hele tiden udvider vores horisont udover egen landegrænse.

Der hvor kæden hopper af og hvor mine tæer bliver mere krumme end Grev Ingolfs ryg, er når jeg både hører og læser, hvordan især den yngre generation udtrykker sig. Bevares, jeg slanger (se selv) også derud af, og mit skrevne sprog maler rigtig mange billeder. Jeg vil dog vove den påstand, at jeg holder mig i sætninger og sørger for, at min læser kommer nogenlunde ubesværet gennem mine indlæg, med forståelsen af indholdet i behold. (sig ja?)

Jeg floves når jeg læser det der chatsprog. Eksempel: ’OMGGGG’, mig og min BFF har det bare SÅ LOL *SSSS*!!!! Det virker bare rigtig uintelligent. Desværre sker der det, at chatsproget også bliver talesprog. ’Kæft mand, det var bare så lolleren’. Så lolleren?!

Hjemme hos os hører vi også, hvordan de små adopterer amerikaniseringen af sproget, tager det ind og gradbøjer det så endnu en gang, med det danske. Et ord som ’niceren’ – ’det var bare for niceren’, er et godt eksempel. Nogle gange kan jeg godt grine, og se det sjove i at de leger med ord og dialekter, fordi jeg kan mærke deres forståelse af at tage pis på sproget. Når de f.eks. bruger fraser fra ’perker-dansk’ (lad nu værre med at flippe ud, det er sagt i en positiv vending med glimt i øjet), som ’det smager ornli’ godt’, kan jeg godt grine med, fordi de selv kan se og forstå humoren i det. Men når de helt alvorligt siger ’det var altså bare for niceren’, bliver jeg nødt til at trykke på stopknappen. Det lyder ubegavet og barnligt på en måde. Hverken Rob eller jeg, er ude efter unger der skal tale Herlufholmsk, tiltale os med De eller være de eneste freaks på skolen, der ikke er med på slangbølgen. Men derfor må man altså godt forklare dem, at nogle ting bare lyder åndssvagt og uintelligent, og det gør vi så, når det bliver for ’Gossip girl møder Amalies verden’ agtigt.

 Mylie

Læs det der hurtigt og forstå deeeeeet?!

Nogle ting er værd at værne om. Sproget er en af dem. Især nu hvor de små SMS’er mere med hinanden, end de taler, fandme næsten også når de er fysisk sammen. Jeg tror f.eks. det er vigtigt at tvinge dem til at læse i en bog engang i mellem – også når de ikke har lektier for. Det tvinger deres små hjerner til at forstå og absorbere længere sætninger på skrift, samt lære dem at følge med i en handling. Nå ja, og så giver det et modspil til deres forbilleder, som på de sociale medier slynger om sig med slang, forkortelser og opdateringer i 0,braindead format.

Jeg håber at skolerne lærer de små at udtrykke sig klart og tydeligt, at forældre er med til at trække i nødbremsen, når samtaler ved aftensbordet foregår mere i forkortelser end i sætninger,og at det der chat/highschool/hjernedøde sprog, er en fase som de en dag vil kigge tilbage på og tænke ’OMG’!! (indsæt humor her!)

Gud bevare Danmark!

For de døve er de dansende vanvittige

Pandekager Ninna

Haps!

Endelig! Endelig blev det fredag. Mærkeligt hvordan tiden kan gå så hurtigt og samtidig slæbe sig afsted. Jeg var skudt af til Saturn hele dagen i går, da jeg sov virkelig uroligt, natten til torsdag. Underligt, for den der dobbelttræning jeg kørte onsdag aften, efterlod mig i sofaen som en vredet vaskeklud.

Jeg havde heldigvis træningsfri torsdag, så jeg satte de små ben i 6.gear på vej hjem fra arbejde og hoppede direkte i joggere og pusser (altså hjemmesko, der hvor jeg kommer fra).

Min nye lifesaver, Nemlig.com, havde været forbi onsdag aften med nye forsyninger, så aftensmaden var heldigvis skaffet uden besvær. Mens Mr.Rob var til træning, lavede jeg aftensmad og fik også endelig forsøgt mig med de der proteinpandekager, der for tiden er mere populære end at flashe sin 6-pack på instagram (det siger ikke så lidt, jeg har firkanter for øjnene!). Ærligt, er de latterligt gode, pandekagerne that is, og jeg tilslutter mig hermed de andre pandekage prinsseser, og tænker at jeg nogle dage skifter min morgengrød ud, med et par stykker proteinplader.

Kl. 16 skal jeg på date med min mayn i Fitness.dk (hvem har brug for sjuss.. ej okay, jeg har ikke engang tænkt mig at prøve), og efter det står den på familiereunion. Jeg kan mærke at det bliver en ’helt ind i hjertekuglen’ god weekend og jeg kan ikke vente til at løfte den i gang!

Ps. Har i set Mænd og Høns? Robert og jeg så den i tirsdags. Den er hvad den er – men der er nogle lårklaskende gode one-liners ind i mellem. ’For de døve er de dansende også vanvittige’, og ’der er da også nogle børn der er bange for knapper, men det betyder jo ikke at vi alle render rundt i ponchoer, vel’?! Se det selv – det er ret sjovt! Søndag skal vi se Steppeulven. Dén tror jeg til gengæld er rædi’ goj’!

Mænd&høns

90 kroner for én billet. Det er gak jo!

Later gaters.

Hys ned!!

IMG_3940Det her kan i øvrigt stresse selv den hysseste hystade ned. I should say.

Der er noget der længe har fået enden af min kost til at slå gnister, helt af sig selv. Det er eskaleret lidt her på det sidste, hvis man da ellers har antennerne ude for debatten.

Det handler om den klageånd (ja, det skrev jeg), der hærger i de danske børnefamilier. Dagligt kan man både på bl.a. Politikken og Information læse om det pres, der hviler tungt på samtlige familier der har avlet en stressbombe (læs: baby). Pardon my danish, men det er sådan jeg kommer til at læse de her grædesalmer.

Forfra – som altid: Nej! Jeg har ingen ægte børn. De to af ’plastic’ som jeg har, bor ikke hos mig fuld tid. Men selvom jeg ikke går i bukser med hjemmelavede knæhuller (har aldrig fattet hypet?), kan jeg godt relatere til dem, fordi jeg dog trods alt ejer et par jeans. ’Sammenlignede hun lige børn med knæhuller på jeans’? Måske lidt, men tag nu ikke det så tungt.

IMG_3895Sjusser og udgåning – for de voksne. Vigtigt!

Jeg bliver bare så tungtræt, når jeg gang på gang læser om undersøgelser ’der viser at bla.bla. % af kvinder, føler sig utilstrækkelige, stressede og….’ indsæt selv resten. Kvinder, altid kvinder. Aldrig mænd! Det går på, at man ikke synes man er nok sammen med sine børn, og at man genarelt arbejder for meget. Det kan jeg sådan set godt sætte mig ind i. Men hvad er det de her kvinder forventer? Arbejdstiden ændres jo ikke fordi man får et barn – det ved man på forhånd. Jeg tænker bare, om det i virkeligheden ikke er forventningerne der er sat for højt, som ikke bliver indfriet og i stedet for at kalde ’for høje forventninger’ for ’for høje forventninger’, kommer det til at hedde ’stress ødelægger vores familie’.

Jeg synes bare tingene kompliceres meget mere end de burde og hverdagen får skylden. I min optik virker det som en pisse dårlig undskyldning. En undskyldning for ikke at kunne koordinere familielivet. Én af undersøgelserne viste, at mænd begynder at arbejde X antal % mere, efter alien ankomst. I wonder why? Hvis de her kvinder forvandler sig til hysse hystader der løber rundt i stressrus efter egen hale, for at få det hele til at gå op, kan jeg da godt forstå at han forsvinder – han er jo slet ikke med i ligningen. Og ja omvendt; mandeskvat, tag dig sammen, bid hysse i halen og forklar at i et TO til at få ligningen til at gå op.

IMG_3966

… jeg har også været ekstremt heldig!

Grundlæggende synes jeg bare ikke at det er fair at skyde (hele) skylden på samfundet. Jeg tror mere på modellen med at stoppe op, tænke sig om og  PRI-O-RI-TE-RE. Da jeg selv var barn havde jeg en mor og en far, der begge arbejdede. Min far, meget mere end min mor, men sådan havde det altid været. Jeg er sikker på det har været hårdt, de to imellem nogle gange, men der var altid en ro i hjemmet. Dengang tror jeg også bare man var bedre til at lade børn være børn og ikke små chefer, der bestemte dagsordenen i hjemmet. Min søster og jeg var stille ved aftensbordet, når de gamle snakkede og det ikke lige var vores tur, til at berette om børneliv. I weekenden var vi sammen ved at tage på biblioteket, spise gode frokoster, gå tur i skoven eller andre sysler. Mange weekender gik også med at underholde sig selv i sin egen verden – nogle af de bedste weekender i øvrigt. Man skulle ikke ud og se fancy ud, instagramme om den Blå Planet og Facebooke om en totalt actionpacked super børneweekend. Jeg er 100 på at mine forældre har følt sig utilstrækkelige nogle gange, det må plante sig sammen med ungens ankomst, men jeg har aldrig haft fornemmelsen af, og heller ikke hørt dem sige i mit voksenliv, at det var stressende at være en familie med 2 børn, arbejde, hobbyer, pligter, bestyrelsesmøder osv.

NemliOg må jeg så igen lige anbefale Nemlig.com! Så kan man da ihvertfald ikke skylde skylden på indkøb mere. Bless!

Det er hvad man gør det til, tænker jeg. Det er bare så trættende og ynk agtigt, at læse den samme artikel om en typisk, gennemsnits børnefamilie, der erklærer sig selv og samfundet for stressparasitter. I don’t believe it, og jeg vil aldrig selv blive det. PRO-MISE! (Robert og jeg har endda givet hånd på det)

Rødvinsknold og 350 km’s dumt løb

IMG_3983.JPG

Hvis du vil have testet din standhaftighed – så kom ud på mit arbejde en uges tid. Godt jeg ikke er til fastelavnsboller.. men se lige de der muffins! ÅH!

Onsdag = halvvejs. Mod hvad? Mod weekend. En jeg glæder mig rigtig meget til.

Fredag samles familien Jensen/Tingleff/Fisker, aka. mine forældre, søster + kæreste og kræ, samt Robert og jeg, til en middag hos føromtalte storesøster. Jeg glæder mig til det, for det er latterligt sjældent det sker. Jeg er faktisk en af dem, der ville ønske at mine forældre boede en løbetur fra os. Det gør de ikke. Eller jo – men at løbe 350 km. er bare dumt!

Lørdag har min mayn og jeg lagt et ret langt træningspas, der kommer til at vare hele formiddagen. Det bliver fedt og jeg er totalt klar på det. Jeg har trappet lidt ned på min træning de sidste uger, og min krop takker mig for det. Derfor er der ikke noget galt i, at gi’ den et ekstra knotch nogle gange. Efter det sætter vi kurs mod byen, for at ordne diverse ærinder, inden vi har en date med Skodsborg badehotel om eftermiddagen. Her skal vi flaxe rundt i spaen, inden vi skal spise overdådig (I hope) dinner og drikke os baglæns i rødvin.

IMG_3948.JPG

Jeg har købt nyt træningstøj. Robert siger jeg ligner en Tukan, men det gør jeg slet ikke!!

Søndag har jeg aftalt med min krop, at vi vågner helt udhulet af sult, da jeg har hørt at morgenmaden på badehotellet, skulle være en overspisning værd. Når vi kan trille, er der en kunstudstilling på Østerbro jeg virkelig gerne vil se, og jeg håber vi er standhaftige nok til at gennemføre. Tænker bare at sofa og bøger godt kunne være den helt store rævesaks, ovenpå rødvinsknold og morgenmadsgilde.

Som jeg skrev i mandags. Jeg er en heldig Heks – det ved jeg godt.

IMG_3736.JPG

Apropos heldig, øh halløøøøj!! Fra vores sidste spaophold – I sverige.. hvor vi begge var syge! Better luck to us, this time!

Læs med i morgen, hvor nogen helt sikkert vil smage galde. Især ovenpå dét her indlæg. Gnææææk gnæk!

Older posts