Earlybird hvid brød's pige

Mussestykket….

IMG_3686Selv Andersine er blevet en skinny bitch

Nogle vil gide at læse dette indlæg, andre vil tænke ‘åh, så hold dog kæft heks’ og klikke væk. Click away, det er helt okay. (Rimtypen, hva’ba?)

Min søde mand sendte mig den anden dag en artikel, eller et skriv om du vil, fra Information. En pige havde meget fint skrevet, at hun var træt af høns der konstant og vedvarende ser på sig selv med selvkritik kikkerten. I ved, den der ser alle de små buler, som ingen andre ser. Hun selv havde meldt sig ud af det evindelige selvhads ræs, og virkede til at nyde det – med kage til.

Jeg ved jo godt, hvorfor Robert sender netop dén artikel til mig. Selvom jeg ikke er sværvægter udi selvhad, er jeg stadig en pige der måske lidt for ofte tager bæbriller på, når jeg ser mig selv i spejlet. Jeg har heldigvis flest dage hvor jeg vender tomlen op, frem for ned når jeg flexer foran spejlet. Men dagene hvor ’mussestykket’, som jeg kalder det, (i ved, det bløde stykke på maven) irriterer mig nok til at jeg må berette det, forekommer da fra tid til anden. Jeg synes egentlig det er vildt ucharmerende, og vil meget hellere være typen der for evigt kunne rende rundt i bar røv og blød mave, med et glas nutella i hånden, smilende og tilfreds (for ligesom at male billedet, ik).

IMG_3794 2

Når jeg så ser mig selv helt udefra, på et billede som dette, så skammer jeg mig over at jeg sommetider kører selvhad. Jeg er faktisk ret stolt over hvad jeg har opnået på et år. Og jeg har ikke lyst til at ændre på noget som helst!

Egentlig tror jeg mit tenderende selvprikkeri kommer sig af, at jeg var lidt tung som teenager. Det gik mig på, og først som 18årig kom jeg det rigtig til livs, i form af træning og kostomlægning. Det sidder i mig, ikke at være tilfreds. Og nå ja, så er jeg tøs og vi har det med at tendere HysseHenriette om vores egne sjælehylstre (læs krop, ik).

Jeg havde en lang snak med Rob om det sidste dag. Vi kom ind på det der med hvornår man er tilfreds og hvad der egentlig skal til. Den kloge mand sagde bl.a., at før man definerer hvad det er der er målet, med træning, nærspejls studering, kostomlægning, kageafholdelse osv., før kan man vel ikke blive tilfreds, fordi det er uklart hvad man arbejder hen imod. Bingo! Det er jo bl.a. det jeg mangler. Jeg træner rigtig meget og lever rigtig sundt. Det gør jeg helt klart fordi jeg bliver glad i bolden af det, jeg får energi og jeg bliver stærk. Dét i sig selv er rart. Men jeg stræber jo også (uden at vide det) efter et ideal, som jeg ikke engang er sikker på jeg har lyst til at blive.

Min booty er rund af natur. Efter 1 års intens træning, er den blevet endnu mere rund og nu også temmelig fast. Bonus. Mine arme er blevet tonet og mine lår er blevet strammere. Ding, ding, ding. Min mave er stenhård – indenunder det lille mussestykke! Og det irriterer mig. Men hvorfor? Jeg har på ingen måde lyst til at have six-pack og kan faktisk godt lide at man kan se jeg er kvinde og at mad ikke skræmmer mig. Så hvorfor slutter jeg ikke bare fred, i stedet for at gokke mig selv i mussehovedet? Det gør jeg måske også nu, fordi jeg er begyndt at definere mit mål, der i bund og grund handler om at være sund og stærk… og tilpas.

IMG_3863….og så vil jeg bare have plads til den der slags goder i mit liv. Jeg fyldte ekstra i posen igår, eftersom NOGEN havde spist alle chokoladesneglene. ØV

Faktisk synes jeg jo at kvindekroppen er FAB. I går morges da jeg havde trænet, var jeg i bad og gjorde mig klar derovre, inden work. Eftersom Robert og jeg lige havde haft al den her snak om træning og krop og selvbevidsthed, kom jeg til at stå og stene (lure Lonni) på de andre kvinder i badet. Tænk hvor forskellige vi alle er – ikke to er ens. Det er der ikke noget nyt i, I know, men jeg stod der og tænkte over, at der sikkert var andre som mig i det der bad, der også punker sig selv for at være for bløde til den ene eller den anden side. Sagen var bare den, at jeg synes alle de kroppe jeg så, var pæne på hver deres måde, og ingen af dem var punkværdige.

Det gav mig faktisk stof til eftertanke – og gør det stadigvæk.

1 kommentar

  • Michelle Eckert

    Virkelig velskrevet indlæg! Det fik mig til at sidde tilbage med en masse fede spørgsmål! Du er virkelig inspirerende at læse om, jeg er fan!

    Kig meget gerne forbi min nye blog ♥ –
    http://thewriter.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Earlybird hvid brød's pige