Porcelæns gulvvase og rød saft

Dessert himlen

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal starte. Jeg har lyst til at råbe noget meget grimt, både ud i stuen, men også ud på bloggen – af ren frustration. Jeg er simpelthen blevet syg, igen! Denne gang er det dog ikke med 40 i feber og følelsen af 100 kanyler i huden, men det er næsten lige så træls.

I torsdag efter jeg var til tandlægen og endnu engang fik erklæret 0-huller, og en masse ros (de små sejre?), cyklede jeg med kæften fuld af knasende, blåt rensestads, ned for at mødes med Sarah til kaffe. Det var den bedste aften. Vi sludrede løs fra kl. 17-23, alt imens vi mæskede os i hvidt brød, rislende hvidvin, forret, hovedret og 3 desserter til deling. Lykke! Efter vi havde kysset farvel, skred jeg hjem og kyssede min mand goddag og sludrede med ham til alt for sent. kl.04 vågnede jeg ved at jeg havde latterlig meget kvalme, men formåede heldigvis at falde i søvn igen. Fredag morgen var jeg mega smadret og lidt utidig, men tænkte at det bare var vin og for lidt søvn. Lige inden jeg skulle ud af døren, satte min mave i gang som sådan en cementtrumle der knuser sten. Og så har jeg ellers siddet som kronen på den store porcelæns gulvvase, lige siden!

De bøjler i 100 år, var det hele værd!

Jeg er totalt afkræftet og træt. Sovning foregår med 2 timers intervaller og mad har ikke rigtig min interesse. Den her weekend skulle jo have været tilbragt ude. Med Robert. Og frokost. Og træning! Goodbye til det! Heldigvis sørger min søde mand for at der er saft i min dunk (jeg læste at væske er alfa og gerne noget med lidt sukker. Rynkeby – som at være 5år igen), og at der er yoghurt og andet fordøjeligt i huset.

Lidt hyggeligt at drikke saft helt lovligt

Nu sner det. Min situation taget i betragtning, er det meget hyggeligt. Det skal bare være væk, når jeg skal udenfor igen. Forhåbentligt i morgen. Det kan da ikke blive ved sådan noget her, hva?